Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten film. Vis alle opslag

lørdag den 26. juli 2025

Gæstevideo af plantoget 1. køredag 2025

På sommerens første køredag havde vi besøg af Daniel fra USA, der kom allerede fra morgenstunden og fulgte med i opfyringen af damplokomotivet. Han medbragte GoPro-video og optog film hele dagen. Først kørte han en tur med frem og tilbage med dagens første damptog og derefter fulgte han togene dagen igennem på en cykel, som han havde bestilt hjemme fra hos Hedeland MTB Tours . Han blev hos os hele dagen, lige til vi afsluttede damplokomotivet. Dagen efter skulle han til Bandholm og senere sejle med Hjejlen på Silkeborgsøerne og meget andet, inden turen gik retur over Atlanten. Tak for en hyggelig dag til Daniel

Alt dette er nu redigeret til en herlig og velredigeret film af vores bane og med tog fra alle vinkler. Den varer ca. 30 min og som dagens togfører er jeg da også med på filmen :-) /Leif

Man kan se den via dette link >>



tirsdag den 12. december 2023

Roskilde TV - Juleberetning fra HVB m.fl.

 Roskilde TV har igen været på besøg og filmet denne fine reportage om juletoget og spejdernes juletræer.

Der er også hyggelige beretninger fra andre steder i Roskilde-området. Beretningen fra veteranbanen starter 7:36 inde i udsendelsen. Det er med den fineste julestemning i det smukke snelandskab, som vi kunne nyde den første weekend med juletoget. Der kører også juletog den 16 og 17. december 2023!

Se hele udsendelsen her >>





torsdag den 14. september 2023

Torsdagsfilmen #243: Roskilde TV viser: Hedelands Veteranbane

 Roskilde TV har været på besøg hos os; Hedelands Veteranbane og produceret en 40 minutter lang filmreportage om både Industribaneklubben og banen.

Der er fine interviews med Sekretæren (det er mig), Carsten, Otto og Formanden (Claus N) som får lov at fortælle en masse om det arbejde vi udfører - og så er der gode optagelser fra flere plandages togkørsel.

Så tag en god kop kaffe og nyd udsendelsen :-)


Klik her for at se filmen på youtube >>

Her bliver sekretæren interviewet om foreningen, smalspor, industribaner, sporvidder og meget andet...


søndag den 10. september 2023

Sæsonens sidste Plantog 10. september 23

To damplokomotiver under opfyring denne smukke efterårsmorgen i september

 Sommerens sidste køredag blev gennemført med vores to damplokomtiver som trækkraft. Begge vores motortog måtte melde sig ud af drift, så med kort varsel blev No3 klargjort og gjort køreklar til søndagens tog. Vi havde samtidig besøg af en fotograf, der skulle optage en ny film om vores fine bane til VisitFjordlandet og han fik derfor lidt ekstra at filme denne dag.

Vi benyttede også lejligheden til at gøre opmærksom på denne særlige dag på Facebook og andre steder i håbet om at ekstra mange gæster ville gøre sidste dag særlig festlig. Heldigvis viste vejret sig også fra sin fine side og vores venner på Brandhøjbanen kørte også med masser af tog. Allerede det første tog blev godt fyldt og det næste havde ikke plads til alle. Heldigvis kunne vi jo fortælle, at der snart ville komme endnu et damptog til perron… Det blev en rigtig fin dag, hvor vi – som vi har gjort hele sommeren – både kørte folk til Naturlegepladsen, til – og fra Troldejagt og denne dag også med stop på Stenager. Her stod mange af for at få en hyggelig tur med Brandhøjbanen og flere slog sig ned på den store græsplæne og nød en picnic, mens de så på tog. Da dagens sidste tog kom hjem, så stod No3 klar til at trække vognene i remise og bagefter kunne vi andre trække i ”festtøjet”. Efter en lille øl/ vand på Løgnebænken, så begav vi os til Bolinnis. Her skulle medlemmerne belønnes for årets store indsats med masser af stegt flæsk, kartofler og persillesovs. Alle mand blev grundigt mætte – ellers var det deres egen fejl… Tak for en forrygende sæson /Leif


Bruno giver god vejledning om bedste placering til fotografen

Dagens andet tog er propfyldt længe inden afgang

Det er altid smukt, når Rubjerg dukker op i disen

Claus var på fotosafari og fik taget mange gode billeder (Foto: CN)

Dagens første krydsning på Rubjerg

Der blev også kørt med damp på Brandhøjbanen!

 Damptoget passerer Sletten (Foto: CN)


 Masser af trafik på banerne (Foto: CN)


De to damptog får hilst ved krydsning på Brandhøj

Der er også fut i udstillingens damptog, bemandet med en noget yngre besætning

Dages kørsel afsluttes planmæssigt med masser af stegt flæsk.


torsdag den 6. juli 2023

Torsdagsfilmen #241

Se video her >>

 Vores tog og bane er da ved at blive filmstjerner :-) Et af vores medlemmer (HPR) har sendt linket til denne fine optagelse fra Rubjerg Station, hvor gospelkoret Voices In Harmony har filmet en flot optræden.

Og så kan man da sige de er på sporet af en succes :-)  /Leif




torsdag den 9. juli 2020

Torsdagsfilmen #232 - HVB går til filmen

Se filmen her!



I forbindelse med sidste års prisoverrækkelse til Frivilligdagen, så havde Taastrup kommune fået optaget en lang række fine spotfilm om de forskellige foreninger, der var indstillet til priser ved arrangementet. Vores var så fint optaget, så vi har bedt om en udvidet udgave til vores egen markedsføring. Den kan ses her: HVB-Trailer

En fin lille sekvens er herefter anvendt i Høje Taastrup Turistforenings nye serie af reklamefilm. De kan ses her:
Bestyrelsen i Turistforeningen er stolte over at kunne præsentere 7 film om Høje Taastrup, som foreningen har fået produceret.
Der er 1 hoved film om det hele, og 6 film af specifikke emner.
 Vi synes at filmene er gode til at promovere kommunen, og vi vil markedsføre dem over hele landet.

 I denne om seværdigheder i i området er HVB med i 15 sekunder, næsten fra start - så det er fin eksponering! Se den her >


Ligeledes bliver vi også præsenteret fin på Roskilde Turistforenings hjemmeside med link til filmen. Når filmen slutter, får man mulighed for at køre hele turen på 30 min. i næste video.

https://www.visitroskilde.dk/roskilde/planlaeg-din-tur/hedelands-veteranbane-gdk1117875

Så nu mangler vi blot bedre vejr, så skal gæsterne nok strømme til :-)

/Leif

torsdag den 6. juni 2019

Torsdagsbilledet #209

Denne dags Torsdagsbillede er af D10 - men billedet er også en film fra prøvestarten af den nyrenoverede BurWain-motor, som Motorholdet har arbejdet på siden efteråret. Mandag den 3. juni var den klar til at blive afprøvet - og efter at kort tørn for at få brændstof i dyserne, så sprang den i gang i første forsøg. Tillykke til holdet for en fin indsats!

Se lidt mere om renoveringen i disse blog-indlæg >>

D10 stående i vognhallen (4/3-2017) Motoren er en 6-cyl BurWain 6A13 vandkølet diesel på 100 hk


Se filmen her >>


torsdag den 16. maj 2019

Torsdagsbilledet #206

Denne uges Torsdagsbillede er en film... En af vores gæster til vores 40 års jubilæum i 2017 har nu lagt en flot redigeret film op på YouTube. Sebastian har filmet og klippet 40 min. film sammen om vores herlige festdag med optagelser fra hele dagen, herunder fra vores store lokomotivparade.

Sebastian har givet mig lov til at dele filmen med alle jer her :-)

Introbillede til filmen. Sebastian har selv tegnet det flotte roetog med Da7 foran. (Foto: SJB-Media)

Har man lyst til at se - eller gense billeder, program og beskrivelser fra jubilæet, så ligger det her på vores hjemmeside >>

mandag den 8. oktober 2018

Nyt fra maskinafdelingen #38-18 8/10:

Lars O. og Carsten måler op til et motorstativ, mens jernbanefolkene i baggrunden iagttager arbejdet...

Onsdagsholdet fik sidste onsdag hevet motorhuset af D10, som leverer en B&W-motor til det næste motorrenoveringprojekt, som kommer til at foregå i motorværkstedet henover vinteren. Denne aften fik Carsten og Lars O. målt op til et motorstativ til D10, så motoren kan stå sikkert i værkstedet, mens der arbejdes på den. D10-holdet lagde en strategi hvordan arbejdet med at udtage motoren kan foregå. Dette gøres bedst over en kop kaffe… Det er planlagt til at ske på onsdag i dagslyset. Jeg kunne dog godt male videre i kunstig belysning oppe i førerhuset på Superfos-lokomotivet. Denne aften blev der malet grønt 1. gang forneden på indervæggene. Derfra kunne jeg så ikke holde øje med de andres gøren og laden, så dagens nyt bliver lidt kort. Vi fik da også talt om næste uges togkørsel i skolernes efterårsferie. Det ser vi frem til og håber på godt vejr og mange gæster! 8 mand på Gården denne aften.

Der males grønt i Superfosens førerhus


Der er ikke mange fotos fra aftenen… Til gengæld kan man se en længere film på det link som Carsten sendte forleden fra Romney, Hythe & Dymchurch Railway


mandag den 18. december 2017

Julehygge i Damp a´ 18/12-2017:




Der blev snakket og set masser af film og drukket glögg og spist masser af æbleskiver


Efter en forrygende tredje juleweekend, hvor vi overgik alle års passagertal på en dag og hvor vejret havde vist sig fra sin bedste side både lørdag og søndag, så var det tid til julehygge for alle aktive, der havde tid og lyst til en omgang glögg og ævleskiver. Det var der 21folk, der havde og Damp á var derfor godt fyldt op denne aften. Per og Martin havde medbragt et stort udvalg af film for raske drenge, der godt kan li´tog og mens vi indtog vores varme glögg og rigeligt med skiver og andet godt, så fik vi både set en masse historiske IBK-film, en reprise af jubilæet og smalspor i de store, russiske skove. BigRas og jeg fik endda nedtaget julebannerne, så de ikke lokker folk unødigt. De må pænt vente på at det igen bliver sommer. Nørderne derimod, de kan møde op på fredag den 22/12, hvor 50 året for det sidste roetog mindes ved et eftermiddagsarrangement: 
Se mere her >>


Som sekretær og blogredacteur vil jeg samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle medlemmer for et helt fantastisk år og for stort engagement og flid hele året, men især til jubilæet. Det blev uforglemmeligt og jeg tænker ofte på de forrygende jubilæumsdage i maj. Også tak for de fine indlæg, der er blevet slået op på vore Blog i løbet af året.

Med de bedste hilsner Redacteuren og på gensyn i det nye år!
En lækker dobbeltskærmsløsning i dagens anledning :-)
Fuld opmærksohed på filmene...

mandag den 10. juli 2017

Nyt fra maskinafdelingen #27-17  10/7:



Tipvognen 3.17 , der lige nys er udkommet , har allerede en annonce med for den nye Jubilæumsfilm!
I Tipvognen kan man også læse en lang artikel om jubilæet, så man er forberedt til filmen...

Aftenen startede med en forpremiære! Niels mødte op med 1. udgaven af den nye film om vores bane og 40 års jubilæet: ”40 år med Hedelands Veteranbane” En lille, sluttet flok fik derfor lov at se filmen og bidrage med et par faktuelle rettelser, inden den endelige version på DVDérne kommer i trykken. Det er en rigtig flot og velkomponeret film, som man kun skal glæde sig til at se! Det varer nok ikke så længe inden den bliver sat til salg i kiosken og blandt medlemmerne.

På den vis kom vi godt, men lidt sent i gang på værkstederne. Jeg befandt mig endnu en aften ude hos Storebæltsvognen, for at færdiggøre bemalingen  - sammen med Lars, der smurte gravemaskinen op, så den er klar til indsats på banen - og har derfor kun på anden hånd kunne notere at Carsten og Anders endelig har fået de sidste bolte ud af M23´s reservemotor; at Hans fik udført en god reparation af tilbageløbsrøret til til M4´s brændstoftank og Niels fortsatte arbejdet ude i snedkerværkstedet. Resten må vi se på næste gang… Men vi var 8 mand på Gården til filmforvisning m.m.



Endnu en skabelon er sat på Storebæltsvognen. Her med genbrug af jubilæumsplakater til afdækning af vognen.

mandag den 12. juni 2017

Nyt fra maskinafdelingen #23-17  12/6:


Så er der filmaften til kaffen!


Denne aften blev pludselig til en film- og billedaften, da Per havde medbragt en nyredigeret udgave af jubilæumsoptagelserne og Hjarne kom forbi med tre fine mapper med fotos fra klubbens start. Der er materiale til mange Torsdagsbilleder! Så vi så film og billeder over en kop kaffe. Nogen af os følte dog arbejdet kalde og gik i værkstederne. Lars O. og Carsten fik sammen med Benjamin fremstillet montageplader for nye hjul til gevindskæreren, samt monteret reservemotoren til M23 på et motorstativ. I mens fik Niels og jeg opsat og rettet bannerne, der var faldet noget sammen efter den megen blæsevejr. Vi var 8-9 mand på Gården denne aften, men vi skal vist stadig sunde os lidt efter jubilæet…



Fint gensyn med både festdagen for 40 år siden og forleden...

Slut med festen... Blæsten havde nedtaget jubilæumsbanneret.
Men nu er det oppe igen!


Hjulmontage...

Klar til påsvejsning
M23 reservemotor på stativ



Resterne af det gamle fly-elværk til skrot.

onsdag den 15. marts 2017

Onsdagsbio: Amager bliver større

Hvor stor en rolle tipvogne og smalsporede lokomotiver spillede for 50 år siden eller mere er der heldigvis billeder, der husker os på - og enkelte film. En af dem er 'Amager bliver større' produceret for Ministeriet for Offentlige Arbejder i 1941. 

Læn dig tilbage i sofaen, skru op for lyden og tryk på 'afspil'. Nyd tipvognstogene som de ruller fremover skærmen. Afspil igen efter behov. God fornøjelse!



'Amager bliver større' blev instrueret af Mogens Skot-Hansen og produceret af Nordisk Film.

torsdag den 2. februar 2017

Torsdagsfilmen #97: HVB og maskinafdelingen

HVB og maskinafdelingen: The movie

Thomas filmer i maskinafdelingen en mandag aften, hvor bl.a. M4 skal til at skilles ad


En dag i starten af november sidste år modtog vi følgende besked i vores ibk-mailboks:

Emne: lille film

Besked: Kære entusiaster v vesterbanen. Jeg er fotograf og jeg er i gang med at bygge et portfolio med små film der præsenterer forskellige entusiaster inden for forskellige områder. Dem som vil være med, får selv filmen. Jeg vil høre, om det er noget der kunne ha interesse for jer, og hvis ja, om jeg i første omgang må komme forbi og se hvad I laver og møde et par af jer.
Mvh
Thomas Steen Sørensen


Thomas har så siden været på besøg flere gange og optaget en masse film, som nu er kogt ned til denne lille fine reklamefilm på 2 minutter for HVB og det frivillige arbejde, der foregår i maskinafdelingen for at vores rejsende kan komme ud at køre en tur med juletoget.
Jeg synes Thomas har klippet en fin film!


 


Så tak til Thomas fra:
COLORRANGE PHOTOGRAPHY
Photo Atelier; 16tyve
Vesterbrogade 80B, 4
1620 København V
Phone: (45)30231046
www.colorrange.com

mandag den 9. januar 2017

Nyt fra maskinafdelingen #02-17 09/01:




M22 er trukket udenfor for at få en ordentlig omgang med trykluften.
En meget sjælden gæst stod klar denne aften. Det var M22, søstermaskine til M23. Mon den nogensinde har været her i værkstedet før? Sat op på deplorider, da den er 785 mm sporvidde, skulle den afrenses før den bliver kørt ud til opbevaringshallen på Brandhøj. Jeg fik blæst mange års støv væk udenfor og bagefter støvsuget kilovis af støv og rust bort og til sidst viste sig et lok i rimelig fin stand. Det var dog nok et par år inden vi får det tilbage på værkstedet igen…

En anden ny beboer i værkstedet er M4, der sidst har kørt for egen kraft for 22-23 år siden, hvor det blev hensat med en skadet motor. Det blev fundet i en lade og kom til HVB og blev omsporet og fik monteret en næsten ubrugt Bur-Wain motor (6 cyl. 55hk) fra et nødstrøms-elværk  i starten af 1980érne. Det er et Pedershaab BWD fra 1939 på 4 tons. (bygnr. 239)

Det er næsten ærgerligt at et så fint lokomotiv blot står og står, så M25-holdet er nu omdøbt til M4-drengene og med stor iver er de på opgaven med at adskille motor og lokomotiv påbegyndt. Der skal nok gøres en del og endnu er det for tidligt at fastslå om motoren kan renoveres ved en rimelig indsats. På Vildmosen fik Bo bl.a. monteret inddækningspladen ved fyrdøren og rørinddækningerne er snart færdige til at blive bukket i vinkel.

Ud over arbejdet skulle vi også optræde som fotomodeller, idet Thomas tog en masse video af vores arbejde. Så er det dokumenteret at vi også gør andet end at drikke kaffe J Vi var 7 mand ved filmen.

M4-drengene filmes i action... Klik for at se beskrivelsen af M22 fra Materielfortegnelsen.


En næsten fuld tank skulle tømmes for gammel diesel.

Aftenens nye gæster på værkstedet; M4 og M22
Bagerste inddækning skrues fast på No3
Inddækning skal snart bukkes om til "katteøjer"
Bundpladen til batterikassen er blevet boret færdig.

mandag den 13. juni 2016

Nyt fra maskinafdelingen #20-16 13/06:


Klar til en prøvestart. Se filmen herunder >






























De mange forberedelser til prøvestart af M25´s nu samlede motor kulminerede denne aften. Først skulle holdet igennem de indledende øvelser, der bl.a. består i udluftning af motoren, sikre flow til kølevand og brændstof, samt batteri til starteren. Derefter kom første startforsøg. Der skulle bruges dieselstart og andet hjælpestof, men i gang kom motoren og udspyede et kæmpe udstødningssky gennem den lille lem i porten. Motoren går fint, dog med en ujævn motorgang, der nok skyldes den manglende belastning. Et par pakninger viste sig lidt utætte og blev skiftet og prøvestart 2 gik fint. Nu er det planen at lade motoren køre en 3 timers test/ tilkøring på onsdag, for at de nye stempelringe kan tage form efter cylindrene. Et flot resultat af M25-holdets mange måneders arbejde. En lille film af prøvestarten kan ses her >



Mens motorholdet arbejdede, så gik museumsafdelingens bygningshold i gang med at opsætte plader indvendigt på vognhallens nordgavl for at der kan blive plads til resten af Hjel Hede-udstillingen, samt gøre udstillingsrummet mere indbydende. Det arbejde fortsættes på lørdag.

Se et par fotos fra det arbejde >
En stak træuldsbetonplader har ligget og ventet der i mange år
Nu sender vi den første ned ad rampen

45 plader skal samme vej


- og stakken vokser

Udsigten fra toppen af stigen er helt fin. Et museum er ved at tage form


Resultatet af aftenens indsat blev 6 plader. Så mangler der kun 39. Arbejdet fortsætter på lørdag...