Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 14. juli 2014

Nyt fra maskinafdelingen #28-14 14/7:


Hele værkstedet fremstår som havde der lige været en tornado igennem; det var Anders og Carsten der i lørdags fik oprydningstrang og derfor har ryddet op og fejet gulvet.  Nydeligt arbejde!
Carsten og Mads gik i gang med at adskille M30: frontbufferen skulle afmonteres, hvilket krævede det lange rør på nøglen og masser af Mads for at få af og bagefter blev bagenden ryddet for overflødigt påhæng, hvilket krævede en vinkelsliber. Frontbufferen viste sig i øvrigt at være revnet, da vi bar den ud til bunken. Bagefter målte Carsten op til mellempladerne, der skal bære bufferne.
Carsten og vinkelsliber rydder bagenden på M30 i fællesskab
Mads må lægge kræfterne i på M30´s frontbuffer
Opmåling af de "nye# buffere til M30

afmontering af de rustne kantlister


- og afrensning af samme...


et frønnet stykke træ skæres ud og nyt monteres








































Per og jeg tog fat på 1684 for at forfine det hurtigt udførte renoveringsarbejde, der var gjort for at få vognen med i toget til englændernes særtog i sidste uge. Per afmonterede og Mads afrensede de rustne kantlister; jeg rensede og støvsugede bundplankerne for mos og andet. Så fik vi savet noget råddent træ væk i den ene endeplanke og sat en lus i stedet. Vi blev desuden enige om, at en gang trætjære ville gøre vognen godt, inden den bliver henstillet igen. Det bliver næste gang. Flere kiggede forbi og gav osse en hånd med. Jeg talte 7 medlemmer denne aften. 

søndag den 13. juli 2014

En våd dag i trafikafdelingen

Søndag 13. juli blev afslutningen på næsten 14 dage med sol og fint vejr. Vejrudsigterne lovede en del regn og det var med bange anelser, at stations- og togbesætningerne mødte op på Hedehusgården. Meldingerne var så deprimerende, at man næsten fik lyst til at følge Åge Brodtgaards (en af figurerne i Monrad & Rislunds univers) vane med at købe Jerusalem Post, fordi den havde så gode vejrudsigter!

Vejrudsigternes lovede skybrud ramte dog ikke Hedeland og det var først lidt ud på eftermiddagen, at de første byger begyndte at gøre sig gældende. Det havde en del passagerer måske luret, for der var overraskende mange passagerer til de første tog. Som sædvanligt havde besætningen på dampstammen mest at lave, noget der en dag som denne, sikkert ikke mindst skyldtes de overdækkede vogne!

Et af de mest tomme motortog på dagen. Her fotograferet på Fem Ege station, hvor træerne i baggrunden giver en indikation på, at passagererne udover regn også skulle håndtere en del blæst. M 24 gennemførte dagens kørsel upåklageligt og det må være en stor tilfredsstillelse for de aktive i maskinafdelingen, der har lagt et kæmpe arbejde i at få lokomotivet i driftsklar stand igen.
Så på trods af grumme vejrudsigter, der ikke ligefrem indbød potentielle rejsende til at tage en tur i Hedeland, endte dagen med et hæderligt resultat. Det kan vi sikkert takke både vores overdækkede vogne og nogle hærdede passagerer for. Som tjenestegørende på dagen, var det i hvert fald med en god fornemmelse at kunne forlade Hedehusgården. Ikke alene var det en hyggelig dag med gode klubkammerater og en toggang, der blev afviklet planmæssigt, der var også kommet flere penge i kassen end forventet. Ny krydser vi fingre for bedre vejr de kommende søndage!

Selvom Hedeland er et rekreativt område, kan man fra toget se flere eksempler på landbrugsdrift. Her samler en lokal landmand resultatet af høhøsten ind.