Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

søndag den 20. september 2026

HVB Plantog 20/09-26:

Dagens første motortog er fyldt op og afgår i strålende sol!

Der var gode forhold på dagen for sæsonens sidste sommertog. Solen skinnede fra en ret blå himmel, på trods om en tidligere udsigt til regn. Samtidig kørte de små tog på Brandhøjbanen og HHG-rideklub afholdt deres 80 års jubilæum på Gården! Der var derfor udsigt til en travl dag og de første tog var fyldt til randen med glade rejsende. En del stod naturligvis af på Stenager, men også flittige standsninger på Flintebjerg, Rubjerg, Plantagen og Fem Ege. Så hele Hedeland Naturpark kom i brug denne dag. En del benyttede det gode vejr til at gå til toppen af Rubjerg for at nyde den storslåede udsigt i det fine vejr, mens andre fandt begge trolde – nogen måtte dog give fortabt. De havde søgt i den forkerte retning… Det blev derfor en fornem sæsonafslutning – på trods af den kort forbipasserende regnbyge væltede vand ud over os kl. 14…. det næstsidste motortog havde således kun en håndfuld ombord, men senere var toget igen fyldt op! På sidste damptur medtog vi en del aktive medlemmer, for som traditionen byder, så slutter vi denne dag af med ”Stegt Flæsk ad Libitum” – årets ”lønudbetaling”. Igen i år i det Røde hus hos Borellas. Hyggeligt som altid og mætte blev vi så sandelig osse! Næste tog afgår i skolernes efterårsferie uge 42 – i år kører vi alle dage! /Leif

Lang kø til billetsalget og toget er allerede stort set fyldt op!



Rideklubben afholder deres 80 års jubilæum

opsamling på Stenager

- af alle dem, som lige har været på tur med Brandhøjbanen!

Sæsonens sidste tog afgår fra Fem Ege


og med opsamling af troldejægere på Flintebjerg

Og så slutter vi af med Stegt Flæsk - 29 deltagere!