Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 30. maj 2015

Nyt fra Bafd 30-5-2015

Lørdagen blev brugt på flytning og håndtering af forskellige materialer. Vi startede med at flytte nogle jernplader på plads ved kulgården på Hedehusgården og fortsætte derefter med at fjerne et læs grenaffald fra område ved det nye stakit. Derpå kørte vi på Brandhøj st. hvor resten af dagen blev brugt på opsamling af udvekslede, gamle sveller, omrangering af materiel i vognhallen og placering af adskillige paller med reservedele og motorer i pallereolen i vognhallen. Det er efterhånden et omfattende lager af reservedele, som er samlet sammen fra især udendørs opbevaringssteder.

Claus har taget dagens billeder.
Steffen
M40 blev brugt flittigt i forbindelse med omrangering af materiellet i hallen, der nu fremtræder væsentligt mere ryddelig.

En palle med hjul sættes på plads i reolen


M40 skubber en stamme tipvogne ind i spor 110

M12 ankommer med gravemaskinen og et læs gamle, udtjente sveller.

fredag den 29. maj 2015

Torsdagsbilledet #18

Carsten er ved at scanne sine dias. Er er endnu et historisk tilbageblik:
For 3 uger siden så vi M 12 på prøvetur i 1983,
Billedet her er 2 år ældre og projektet er i sin startfase.
Med venlig hilsen


Carsten Hansen

mandag den 25. maj 2015

Nyt fra Bafd 23-5-2015

Græsset gror hurtigt sidst på foråret, og vi besluttede derfor at bruge lørdagen på at køre banen igennem og slå græs på perronerne samt at lave andre nyttige småopgaver undervejs. Vores plænetraktor blev forsynet med en ny kilerem og derefter blev den læsset på Storebæltsvognen, der udover at transportere gravemaskinen, let kan rumme plænetrakoren. Herefter gik det ud ad banen  frem til Fem Ege, og undervejs fik vi foruden at slå græs, beskåret træer og buske, ryddet græs omkring alle trækbukke ved sporskifter, malet kilometersten samt rettet en del sveller, der var blevet trukket skæve pga. sporet temperaturbevægelser. En rigtig hyggelig dag for holdet bestående af 4 mand. Claus har leveret et par billeder fra indsatsen.

Steffen

Der males kilometersten efter slåning af græsset omkring stenen.

Græsset slås hurtigt på perronerne med plænetraktoren. Via en kort trærampe kan den efterfølgende let komme op på Storebæltsvognen igen.


En kilometersten repareres.


Der rettes sveller med garvemaskinen. Føreren kan ikke se selve svellen, så han skal dirigeres med håndsignaler.