Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 11. februar 2012

Nyt fra Bafd 11-02-2012

Med sidste lørdags maskin startbesvær i mente var det med spænding, at vi lørdag formiddag i ca. 10 graders frost forsøgte at starte M12 op. Det lykkedes efter lidt besvær og vi kom afsted ned til Brandhøj.
Finn og Arne arbejdede videre med sporskiftet foran vognhallen og fik bl.a. skåret sideskinnerne til. Vi andre hentede skinner til sporskiftebyggeriet og fik afhentet de sidste perronelementer, der skal bruges  til skydebrograven. Desværre var jorden inde i vognhallen alt for frossen til at gravemaskinen kunne brække den op, så dette arbejde må vente på et lidt mildere klima kommer over landet.
Endnu et par paller blev fyldt og sat på plads i reolen. Desuden fik vi stillet den resterende del af pallereolen op og konstateret, at vi har ca. 110 pallepladser til rådighed. Det burde række et stykke af vejen.

Eftermiddag blev forsødet af et større kagebord idet både Christian og Solveig havde bagt fantastiske kager til drengene i kulden.

Der er ingen billeder fra dagens aktiviteter, men tilgengæld blev der i ugens løb fabrikeret endnu et trin til banevognen samt færdiggjort vores "krokodillekæber" til grabben. De skal bruges til at trække gamle sveller ud i forbindelse med svelleudskiftningen, som starter op en måneds tid.

Næste lørdag arbejdes der formentlig videre med sporskiftebygningen, da det er uafhængigt af sne og frossen jord.

Steffen
"Krokodillekæbe" til montage på gravemaskine grabben


Et en del år lykkedes det også at få fabrikeret et trin til den anden side
 af banevognen. Selve trinnet fremkom under oprydningen på loftet.

tirsdag den 7. februar 2012

Om: Stormosebanen

 (foto fra filmen)


Fra Claus N har jeg modtaget dette hyggelige link om Storemosebanen, som Jørgen Gråhundbus har etableret i sin have. Et hyggeligt portræt om en der deler vores lidenskab :-)

Vognmand Jørgen Andersen, Gråhundbus, der startede sin virksomhed i 1968, fortæller om sit liv med trafik og ikke mindst den hobbynæssige side af side af sagen: En gammel bornholmsk minijernbane, og en modelbane med både tog og sporvogne
Link til filmen om Stormosebanen.

Fra Smalspor.dk kan oplyses følgende:

Lokomotiv Producent: Kastrup Maskinfabrik
Type: ?
Bygge Nr.: ?
Ejer: Stormosebanen
Tilgået År: 1986
Lokalitet: Smørum
Lb. Nr.: SMJ 1
Nuværende Sporvidde mm
: 785

Første Ejer: Hasle Klinker og Chamottestensfabrik A/S
Andre Ejere: ?
Andre Tilhørsforhold: ?
Bemærkninger: Tidligere Hasleværket nr. 9 og fra ca. 1972 Torneværket nr. 9 men anvendtes også ved Sildefesten i Hasle frem til 1985.
Se også medlemsbladet "Tipvognen:
Opdateret d.: 01-07-2005

mandag den 6. februar 2012

Nyt fra maskinafdelingen #05-12 06/02:




Carsten fik monteret rullerne på sneploven i lørdags og denne aften blev de sidste svejsninger på undersiden udført sammen med Mogens, såvel som finjustering af bøjlen til traversbeslag. Derefter blev ploven igen monteret på M23. Vi fandt også et passende transporthjul, der skal gøre ”rangering” med sneploven lettere. Der resterer nu det sidste beslag til hæveanordningen. Mon en prøvekørsel for test af frigang og profil bliver på lørdag?



 

Per Børge etablererede et udtag til ekstra belysning i motorrummet på M24, så man kan tilslutte et lysstofrør. Jan fik renoveret en brille; der er et stykke værktøj til brug ved akseldrejning. Det er Svend der er gået i gang med at dreje aksler til en ny serie bogier. Jeg fik ryddet arealet på loftet, der skal bruges til det nye boltlager. De nye metalreoler er ankommet. Vi var blot 5 mand på de kolde værksteder.