Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 27. juli 2020

Nyt fra maskinafdelingen #29-20 27/7:



Efter en heftig indsats med magnetboremaskinen både lørdag og mandag, så fik Carsten afmonteret forreste dækplade på Sukkergris, så vandkammeret derunder kan blive inspiceret. Steen tog forbi både Brandhøj for at færdiggøre plade til ophæng af kabler og skraldespand. Det ser godt ud. Jeg var mest i PR-afdelingen og fik forberedt en udvalg af gaver, der skal anvendes til en kampagne som vi deltager i med VisitRoskilde. 
En stor del af aftenens 10 fremmødte fik vendt en masse gode emner under indtagelse af en kop kaffe eller to. Mikkel og Carsten fik bl.a. drøftet de arbejdstegning, der skal bruges til genopbygningen af det forsvundne førerhus til Sukkergris. Jeg fik derfor ikke taget mange billeder, men i stedet er her fotos af B3- Sukkergris som den så ud før den blev taget ud af drift på roebanerne, samt lidt historie – nu vi endelig er kommet i gang med det omfattende projekt.




Magnetboremaskinen står rigtig godt fast på jernplader, når magneten aktiveres. Mange nitter og bolte der skal ud!

- men af kom pladen. Den skal kun bruges til at måle op efter...

SLA har sendt foto af den nye ophængsplade på Brh


Et lille udvalg af gaver til VisitRoskildes rabatkuponprojekt


En tegning, der har været arbejdet på i flere år og den bliver bedre og bedre.

Og her er originalen, opstillet i tandlæge Hammers have i slutningen af 1960érne. Læs mere via linket oppe!