|
Dagens første damptog - med sol og skyer, kører ud på Sletten |
Efter
en lørdag, hvor store dele af Danmark igen havde fået store mængder regn, skybrud,
rekordstore hagl på 5 cm og en druknet Roskilde Festival - og meget andet vildt,
var det jo spændende hvordan denne søndags vejr ville arte sig. Sidste søndag
var jo noget våd… Heldigvis startede dagen meget fint med solskin og fyldte
tog. Der kom et par korte, lidt intense byger i løbet af dagen. Det betød
heldigvis ikke at folk blev hjemme. Alle tog var godt fyldt og humøret højt.
Der var mange, som skulle ud på troldejagt, så vi havde ofte stop på
Flintebjerg. Vi fik senere fine meldinger, at begge trolde var fundet ude i den
mørke skov… Der var også mange på Naturlegepladsen, hvorimod Rubjerg næsten
ikke havde nogen gæster denne dag. Vi kørte også med mange af vores stamkunder
og det er jo altid hyggeligt. Tak for en dejlig dag på banen /Leif
|
Togfører fra motortoget står klar til at betjene sporskiftet |
|
Det er altid spændende at se lokomotivet koble sig på vognene |
|
En stor flok står af for at jagte trolden Glade Anders og måske også finde Månemor... |
|
Det er også en travl dag på Fem Ege... |
|
En byge har lige sat dråber på ruden og solen skinner igen... |
|
Endnu et hold troldejægere vil gerne tages op på Flintebjerg |
|
Brandhøjbanen havde ikke åbent, men derfor kan der jo godt blive kørt med tog alligevel |
|
Dagens sidste tog er kommet hjem i fin sol og blå himmel og M24 står klar til at trække vognene til vognhallen. |