Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 14. marts 2015

Mafd 14/3 15

Bo skærer akslen over.
I dag blev de hjul, der blev hentet ind i mandags, klargjort til hjulafdrejning, ved af akslerne blev skåret  over, og bagefter blev der lige lavet en fin rejfning med vinkelsliberen så vi ikke spænder på graterne. Vi fik også drejet selve kørefladen og flange højden på det første hjul.

/
Peter

Første hjul under afdrejning.

Hjul på rad og række venter på bearbejdning  

Nyt fra Hverdagsholdene, uge 11

Tirsdag forsattes arbejdet med svelleudvekslingen og sporjustereingen af spor 40, og over frokost deltes holdet, således der blev tid til at fjerne den knækkede tap fra staget på understopperen.



Da resterende strækning i spor 40 bag skinnestakkene - pga. af disses afstand til sporet,
er uden adgangsvej for bæltekøretøjer, bliver resterende 5 sporrammer fornyet via. opklodsning med donkrafte, og svelle-udvekslingen udført pr. ren rugbrødsmotor - med svelletang.

Denne del af sporet er dog uden justeringspåkrævet kurve, hvorfor opgaven snart forventes afsluttes.


















Efter M16-gevindskæring i tappen, gik selve optagningen meget let og hurtigt, med en til opgaven lånt hydraulisk, og særdeles kompakt 22 tons aftrækker.
















 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag bød på adskillelse af trækakslen på T1, hvor kædehjulet i den ene ende blev afmonteret efter bearbejdning med kopbor, hårdmetal-værktøj mm.





Modsatte ende påbegyndtes, men fortsættelse af arbejdet stoppede, da kopboret mødte een af sine egne tænder, der på et splitsekund forinden havde nået at sætte sig overordentligt fast, ca 20 mm nede i det 2 mm brede spor, i godset af aksel og kædehjul.
Kopborets tandstumper heri måtte fjernes med bl.a. hårdmetal-fræser. Resterende del af opgaven er således snart klargjort for sidste del af adskillelsen.














/
LLZ

torsdag den 12. marts 2015

Torsdagbilledet #7

Carsten er ved at scanne sine dias, så her kommer endnu et udvalgt foto fra dengang:
Morten Banke styrer M 4 på plads i 1979, originalfarven lader til at være sort.
 Mvh Carsten 

mandag den 9. marts 2015

Nyt fra maskinafdelingen #09-15 09/03:



Gearkassen fra T1 inspiceres


Denne aften blev der arbejdet på T1 på flere fronter: Jan og Per fik adskilt gearkassen, tømt lidt vand ud og afrenset den grundigt. Det så heldigvis ikke ud til at der var rust og tænderne var fine. Den kunne derfor samles igen. 

Gearets træk-aksel med kædetandhjulene og de famøse lejer.
- en svejst reparation afsløres

Noget mere besvær blev der med den store trækaksel med kædetandhjulene fra gearet; for at adskille den blev det i onsdags nødvendigt at varme akslen. Lejerne skal derfor af, da pakningerne kan være defekte. Tandhjulene blev derfor forsøgt taget af med en aftrækker. De sad fast! En slibning på aksel-enden afslørede, at der er udført en reparation, hvor en stift er svejst på aksel og tandhjul. Carsten, Gert og Lars forsøgte derfor i drejebænken – uden held hvorefter søjleboremaskinen må tage over. Det kommer til at koste en ny aksel og en hel del arbejde – men sådan kan det jo gå med de gamle sager vi roder med... 

Et par "dobbeltflangede" Pedershaab hjulsæt. Men med masser af gods i...
Peter og Kenneth kiggede desuden på endnu et muligt sæt hjul, der kan drejes af og anvendes til M9.

Røgkammervuggen grundet og rusten fjernet på dækket.
Jeg fik afmonteret, afrenset og grundet røgkammervuggen fra No 3. Således kom vi 8 fremmødte videre med de på lørdagens generalforsamling vedtagne planer J