Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten M22. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten M22. Vis alle opslag

søndag den 23. juli 2023

Plantog 23. juli 23

På den sidste tur hjemover kom paraplyerne op. Ellers havde dagens regn kun været smånusseri

 Så kom regnen på en søndag… Indtil nu har vi været ret heldige, men denne søndag blev der meldt om heldagsregn og naturligt nok betød det også færre rejsende – og når der samtidigt køres afslutning på Tour de France, så kæmper en veteranbane mod hårde odds. Så der var ikke udsigt til at slå sidste søndags passagerrekord. På trods af dette, så kom der alligevel en hel del rejsende i løbet af dagen og iført praktisk tøj, så kan man sagtens få en dejlig togtur ud i Hedelands Naturpark. Der blev både spottet hjorte, store rovfugle og fundet trolde – og alle så egentlig ud til at nyde turen. Picnic-kurve sås der dog ikke mange af i løbet af dagen.

Vi havde til gengæld et hyggeligt besøg af Rogier og hans familie fra Holland. De havde skrevet allerede i foråret, at de kom til Danmark og at han så gerne ville se det Spoorijzer-lokomotiv (M22) fra 1960, som står i opbevaringshallen. Så den rundtur tog Carsten sig naturligvis gerne af og fik både vist bane og lokomotivet frem til gæsterne. Det blev også til en rundvisning i museet, der denne dag igen er åbent for publikum. Gæsterne må dog finde sig i roderiet, for nu skal der til at bygges mere udstilling!

På den sidste tur tog regnen til og så var det godt at komme hjemover. Vi håber på bedre vejr til næste søndag… /Leif

Dagens første afgang var ikke fyldt op, men flere var forbi og tage et par gode fotos

MTB-cyklisterne kører lidt kap med os, men må pænt vente ved overkørslen

Kaj tager et billede mens Brian kobler toget på.

En frisk familie skal på troldejagt og finde Glade Anders. De fandt osse Månemor!

Museumshallen - nu med nyt og tæt tag - er igen åbent for publikum!

Rogier og Carsten har set M22 og triller hjemover igen

Det er aldrig dårlig vejr - kun forkerte klæ´r!



- og så har Brandhøjbanen også fået et flot foto i avisen! Bemærk dog, at der køres hver anden søndag - ikke kun to søndage om året...


lørdag den 14. januar 2017

Nyt fra Bafd. 14-1-2017


Bafd 14/1-17 – M22 flyttes til Brh:

Denne flotte vinterdag, hvor der mest var sol – men også kom snebyger forbi ,var hovedopgaven at få bugseret M22 ud til opbevaringshallen på Brandhøj. I mandags blev lokomotivet renset og klargjort til henstilling. Først blev der hentet grej så deploriderne kunne placeres bedre end det havde været muligt på den trange plads i vognhallen. Derfor måtte vi løfte M22 i hver ende og rykke lokomotivets placering på deploriderne en anelse. Herefter blev M12 indkoblet som adapter og ekstra bremse mellem M22 og M24, der var trækkraften. Så kørte vi afsted i gangtempo mod rampen, som vi kom fint nedad og fortsatte indtil vi holdt et lille fotostop ved Sølund. Efter endnu et fotostop ved Vinkelsø var vi fremme og kunne begynde indrangering og derefter skulle M22 sporsættes igen. Det kræver en masse operationer med donkraftene, men forløb uden problemer og derefter kunne vi skubbe M22 ind mod skydebroen. Inden da havde vi kørt M40 og M9 ud med hver deres last og flyttet lidt rundt på et par tipvogne for at gøre plads. Nu står M22 fint ved siden af ASEA-lokomotivet. Så var det tid til en drikkepause inden vi fik ryddet op og kunne begive os hjemad. Her gik Steffen i gang med at gøre klar til ilægning af en stump 785mm-spor, så den anden ASEA-maskine kan komme ud af hallen og over på udstillingssporet. Peter og Lars påbegyndte nedkoblingen af den enen Superfos-maskine, der også skal til Brandhøj og Panum fik repareret ”Hopperen” hvor en vinkelforskruning skulle udskiftes. En fin dag på banen!
mvh Claus og Leif

Først en film, der viser M 12 skubbe M 22 ind i opbevaringshallen:


Klik på et foto for større billeder:
Vores stærke formand kan bremse et tog!

Der skal drejes mange omgange på
kaffemøllerne for at løfte et lokomotiv!



M24 på vej mod drejeskiven. Dejligt vejr!

Der holdes vagt mens toget passerer vejen

Fotostop ved Sølund.

Lige før Stenager. Banetoget kører togfølge.
Transporten foregår med 5 km/t


"Diesel 24 her. Maa jeg komme ind paa Brandhøj?" (foto:CN)



M22 klar til sporsætning på 785-sporet

Midt i arbejdet kommer der en heftig snebyge!

Alle de stærke mænd skubber M22 på plads ved siden af E26



Drikkepausen afholdes siddende i
den gamle Aalholm-vogn



Der ryddes op og materiellet køres på plads i hallen.

Endnu et billede fra fotostoppet ved Vinkelsø


Vel hjemme igen, så går man straks i gang
med de næste opgaver: Nedkobling af Superfosmaskinen
og udskæring i porten, så der kan ilægges
en stump 785 mm spor udenfor.





mandag den 9. januar 2017

Nyt fra maskinafdelingen #02-17 09/01:




M22 er trukket udenfor for at få en ordentlig omgang med trykluften.
En meget sjælden gæst stod klar denne aften. Det var M22, søstermaskine til M23. Mon den nogensinde har været her i værkstedet før? Sat op på deplorider, da den er 785 mm sporvidde, skulle den afrenses før den bliver kørt ud til opbevaringshallen på Brandhøj. Jeg fik blæst mange års støv væk udenfor og bagefter støvsuget kilovis af støv og rust bort og til sidst viste sig et lok i rimelig fin stand. Det var dog nok et par år inden vi får det tilbage på værkstedet igen…

En anden ny beboer i værkstedet er M4, der sidst har kørt for egen kraft for 22-23 år siden, hvor det blev hensat med en skadet motor. Det blev fundet i en lade og kom til HVB og blev omsporet og fik monteret en næsten ubrugt Bur-Wain motor (6 cyl. 55hk) fra et nødstrøms-elværk  i starten af 1980érne. Det er et Pedershaab BWD fra 1939 på 4 tons. (bygnr. 239)

Det er næsten ærgerligt at et så fint lokomotiv blot står og står, så M25-holdet er nu omdøbt til M4-drengene og med stor iver er de på opgaven med at adskille motor og lokomotiv påbegyndt. Der skal nok gøres en del og endnu er det for tidligt at fastslå om motoren kan renoveres ved en rimelig indsats. På Vildmosen fik Bo bl.a. monteret inddækningspladen ved fyrdøren og rørinddækningerne er snart færdige til at blive bukket i vinkel.

Ud over arbejdet skulle vi også optræde som fotomodeller, idet Thomas tog en masse video af vores arbejde. Så er det dokumenteret at vi også gør andet end at drikke kaffe J Vi var 7 mand ved filmen.

M4-drengene filmes i action... Klik for at se beskrivelsen af M22 fra Materielfortegnelsen.


En næsten fuld tank skulle tømmes for gammel diesel.

Aftenens nye gæster på værkstedet; M4 og M22
Bagerste inddækning skrues fast på No3
Inddækning skal snart bukkes om til "katteøjer"
Bundpladen til batterikassen er blevet boret færdig.

søndag den 8. januar 2017

Nyt fra Bafd 7-1-2017

Henover julen begyndte vi at flytte rundt på 600 og 785 mm materiellet i vognhallen på Hedehusgården. Denne gang var turen kommet til den tungeste opgave af dem alle, nemlig M22 bygget af Spoorijzer i Delft i 1960. M22 er stort set identisk med M23, men har bevaret den oprindelige vægt på 12 tons, hvor M23 er blevet lettet for 3,5 tons i forbindelse med idriftsætningen på HVB i 1985. For yderligere at besværliggøre opgaven, så var M22 placeret helt op ad gavlen i den ene ende af vognhallen.

Forberedelserne startede kort før nytår, hvor M22 blev trukket ca. 1 m væk fra gavlen. Lørdag blev hele dampstammen trukket ud, hvorefter vi med gravemaskinen kunne placere den ene deploride mellem halvæggen og M22. Herefter fik vi efter 3 timers indsats med donkrafte, sveller og klodser løftet M22 op på deploriderne.

Uden for hallen blev der rangeret rundt med en stor del af materiellet og samtidig kørt en roevogn til midlertidig opbevaring på Brandhøj. M25 er færdigrenoveret i denne omgang og M4 (PM) overtog pladsen i værkstedet.  M22 blev også kørt ned på værkstedet for klargøring til transport. Indendørs sluttede vi af med at lave den sidste del af bræddegulvet færdigt.

Næste lørdag planlægges det at køre M22 til Brandhøj, så den kan blive sat på plads i opbevaringshallen.

Steffen


Deploriden er klar til at blive skubbet ind, når den endelig løftehøjde
på 50 cm er opnået (KHA)
Deploriden er på plads og der er efterladt et virvar af løfteklodser og donkrafte (KHA)


Det sidste bræddegulv kunne nu lægges efter M22 var flyttet

Det ene Superfos Jung lokomotiv er løftet og skal konserveres inden det
hensættes i hallen på Brandhøj st.

M23-M25-D10 og M3 foran vognhallen 

M12 trækker M22 ud og kører den ned på værkstedet.