Bruno ses her ombord på Da7 i sommerklæder. Nu er lokomotivet klar til at trække juletoget |
Damp er stærkt og det er vores dampchef Bo også. Foto: BGJ |
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
Bruno ses her ombord på Da7 i sommerklæder. Nu er lokomotivet klar til at trække juletoget |
Damp er stærkt og det er vores dampchef Bo også. Foto: BGJ |
Er det en julestjerne? - Nej, det er Lars, der svejser bogier |
Under kaffen kunne vi vende emnet ”julefrokost” med
dem, der ikke havde haft mulighed for at deltage og vi syntes vist alle, at det
havde været en hyggelig aften på ”Haandværkeren” i Roskilde. Men så måtte vi da
også ud på værkstederne; Otto og Fritz fortsatte arbejdet på hhv. en lille og
en stor aksel. Den lille bliver nok først klar… men den store til M9 begynder
absolut at tage form! Lars O. er blevet klar med fjeder/vippebeslagene til
bogierne, så de hang grundet og klar til at blive malet første runde sort –
såvel som fjedrene, der fik med Olsen-sort. De to næste beslag, der skulle udskiftes
blev derfor svejset i bogierammen ”3” og slebet af. På C3 lå Jan på gulvet og
monterede trinbrædder, men ellers er det snart kun bogierne, der mangler. C3
når nok ikke at blive klar til første juletog – men måske det sidste?
På C4 fik Bjarne og Per boret huller til sidebeklædningen
og tilpasset dem. Rasmus hjalp med at bære pladerne, som Jan derefter fik
grundet med GORI22. Lars L og Alexander fik en fin gennemgang om vores enheder.
Jeg fik også fordelt tjenestekøreplaner rundt i materiellet, så vi er klar til
lørdagens juletog. 12 mand på værkstederne denne aften /Leif
Status over delene til minideploriderne |
Der skal bores mange huller til sidepladerne på C4 |
Det er ikke en glemt deltager fra julefrokosten - det er blot Jan, der monterer trinbrædder på C3 |
Akslen til M9 tager form - en del ventetid, hvor man kan stå med hænderne i lommen, mens drejebænken høvler spånner... |
Sidepladerne til C4 tilpasses og mærkes op - klar til slibning og maling. |
Grunding af kanter. I forgrunden de malede beslag til bogierne. |
Dagen efter julefrokosten var Alexander, Steen, Peter, Claus B og Steffen mødet frem. Da det er sidste weekend, hvor vi kunne disponere over liften, benyttede vi chancen til at få afsluttet et gammelt projekt med at hænge lamper op over de vestlige spor. Claus var i kurven, men Peter og Steffen gjorde klar på jorden. I alt 6 lamper blev hængt op, og desuden fik vi afvasket og skiftet lyskilder i de fleste af de øvrige lamper i hallen.
Udendørs fik Steen og Alexander hængt vores lyskæde, der normalt var placeret på perronen mellem spor 2 og 3, op under halvtaget ved perronen. Således er vi ved at være klar til næste uges julekørsel.
Steffen
Så er de sidste lamper ved at være hængt op. Selve taget på hallen er nu færdigt, men vi afventer leverance af tagrytteren, der skal monteres i åbningen ved kippen. |