Plænetraktoren læsses |
Denne
behagelige lørdag havde Banechefen planlagt græsslåning af alle perroner, samt
at få sorteret et par gode sveller frem af stakken til sporet bagom hallen på
Brh. Som noget nyt blev traktoren derfor læsset ombord på fladvognen og turen
gik derefter til Sølund St., hvor den første perron af flere blev slået til
perfektion. Efter Stenager kom vi til Brandhøj, hvor gravemaskinen blev sat
af med samt Lars, Finn og Jørgen. De fik
til opgave at udvælge brugbart svellemateriale ud af en stak på den lave
oplagsplads. Det viste sig, at stakken indeholdt et ilderbo, hvis frokosten
blev forstyrret; flere flotte krebs lå klar til spisning… Steffen og jeg
fortsatte ud til Fem Ege med ophold på alle perroner undervejs. På tilbageturen
gjorde vi et langt holdt på Rubjerg St. for at skære resten af det væltede
piletræ op i brugbare stykker og køre det til Gården til brug som brænde. På
Brandhøj var de gode sveller lagt på deplorider og placeret ved sporskifterne
til brug for udbygningen. Så blev udvalgte skinnestykker skåret af og læsset på
fladvognen. De skal bruges til renovering af skydebroen, som Carsten er gået i
gang med. Turen gik herefter hjem til Gården, hvor brændet blev læsset af
sammen med skinnestykkerne. Skydebroen havde allerede taget fin form, da vi
nåede Gården. Den er snart færdig….
Endnu en
herlig dag på Banen!
mvh
Redacteuren
Redacteuren slår sin første perron! |
Banechefen har iført sig skærebuxer og fjerner den væltede pil |
Alle på Sletten er lidt tilbagelænede... |
Kaffepause på Brh |
Udvalgte skinnestykker afskæres til skydebroen |
den efterladte rodebunke fra svelleholdet! |
Pilebrændet læsses af |
Skydebroen har allerede taget form! |