Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

fredag den 2. juni 2017

Særtog 14. maj

Begge lokomotiver fyret op og klar til turen

Som en herlig indledning på årets sæson og som en perfekt generalprøve før jubilæet den 20-21. maj, så havde vi fået bestilling på tog til 150 personer. Det kan der ikke være ombord på en vognstamme, så begge måtte i drift - og det blev med damplokomotiver foran! Så på en fin solskinsdag mødte vores gruppe op, bestående mest af børn, men der blev da også plads til de voksne og vi kørte afsted med over 200 ombord på de to tog - der er altid plads til flere, når bare det er børn...
Vi havde et par timers ophold, hvor togpersonalet anvendte tiden på at teste og tilkøre overkørselssignalet en ekstra omgang, sammen med de signalansvarlige. Imens hyggede børn og voksne sig på den store legeplads med underholdning, lege og grill-mad. Det var en flok glade og trætte flok unger, som vi kunne køre hjem med. Man slapper godt af på en smuk togtur!


Begge tog er ved at være fyldt op og klar til afgang.

Det er altid et fint øjeblik når vi når sletten med Rubjerg i baggrunden!


Begge tog er ankommet til Fem Ege og der skal rangeres.
Lejligheden benyttes til at tage foto af lokomotiver i forspand
Togpersonalet nyder også kortvarigt en pause i solen, inden der skal gøres klar igen

Et meget lille tog kører i ventetiden testkørsel over Stærkendevej.

Så er det igen tid til at fylde togene og gøre klar til afgang



Farvel til den fine legeplads. Alle havde vist haft en god tur.

Første tog på vej op ad rampen

Sidste tog ankommer til Hedehusgård St. efter en herlig tur.


torsdag den 1. juni 2017

Torsdagsbilledet #113

Sidste gang vi havde et større træf er nu 15 år siden. Det var, da vi var værter for det 12 internationale feldbahnertreffen i 2002. Da var der også et lokomotiv tilstede fra Blovstrød Banen, den gang damplokomotivet B4. Så der hører altså mindst to opfyrede damplokomotiver til sådanne begivenheder. Den gang blev Da7 nærmest først klar natten før gæsterne ankom. Sådan var det også lidt denne gang med T1. Så det hører måske også til...

Per Børge har taget dette fine foto af B4 og Da7 med Ole, Martin, Carsten og Rasmus 4-6/10 2002

mandag den 29. maj 2017

Nyt fra maskinafdelingen #22-17  29/05:


Fine sager fremstilles i messing

Endnu en stille aften på værkstedet - jubilæumsefterveer. Fortsat lidt oprydning efter festen og opfølgning efter de første driftsdage. Per og Lars O. fik fremstillet et flot håndgasreguleringshåndtagsbeslag til brug for M4 i messing. Carsten fortsatte arbejdet med at frigøre motor fra chassis og,  med lidt assistance fra mig, fik fremstillet og anbragt et par stabiliserende beslag på DEUTZ-motoren, så den står stabilt når dynamoen skal afmonteres. Så en 4-6 mand syslede på Gården denne aften og så desuden Per´s fine video af talerne til vores jubilæum.

Håndtag og monteringsbeslag - næsten færdigt
Alle løsdelene skal afmonteres chassiset

Gevind skæres op til montage af beslag

Motor med stabiliserende beslag monteret.