|
En tipvogn trilles hen for at kunne transportere hækkeafklippet væk. |
Flisebelægningsteamet med Niels og Kjeld som
formænd fortsatte det gode arbejde og fik lagt endnu et stort stykke med
SF-sten foran værkstedsremisen. Der indgik en del tilskæringsarbejde, til trods
for at der var indkøbt nye endesten, så udestår der stadig en bid. Brian og
Alexander gik amok på hækken ud mod vejen, så den atter ser veltrimmet ud og så
forbipasserende på vejen igen kan se vores banner. Bagefter hjalp de Jan D. med
transport af alt det træ, der blev savet af gamle paller, som Brian kom med
forleden. Otto fik monteret de små aksler, han har drejet til hjulene på mini-deploriderne
og Fritz drejede videre på akslen til M9. Jeg grundede pufferkurvene (m.m), som
Henning fik afrenset i søndags, samt kanterne på gulvpladerne. De blev lagt ind
i C3 i onsdags, så nu kan vognen snart komme på bogier.
Vi havde også besøg af forskellige flinke
medlemmer, der lige skulle se, hvordan det gik med det hele. Jotak, det går
fint! Vi var 12 medlemmer på Gården denne aften 😊 /Leif
|
Brian er klar med den store hækkeklipper |
|
De små aksler bankes på plads i hjulene |
|
Der måles på den store aksel til M9 |
|
målene skal jo helst passe til dem på tegningen |
|
Palle-til-brænde-aktion |
|
Der ligger snart SF-sten foran hele værkstedsremisen |
|
Aftenens indsats betragtes. I baggrunden ses C3 med gulvpladerne monteret |