På årets
første mandag i Mafd fik vi ordnet lidt praktiske sager; gulvet i værkstedet
var fyldt med de kasser vi havde fået med store bolte i tommemål. Vi fik tømt
kasserne for støv, afvasket og sorteret indholdet i dem og båret dem op på
bolt-lageret. Så kunne vi gå i remisen og fortsætte der. Carsten, Mads og jeg
fik vendt GM32-rammen rundt, afmonteret ruller og grundet beslag. Så fik bunden
sort, hvor der manglede… I mens gik arbejdet videre på M25; Jan fik færdigsamlet
og grundet omkring oliekøleren og Per fik samlet ledninger til lygter mm. Lars
og Carsten arbejdede på et par nye centertappe til roebogier. En stille start
på det nye år men med 9 medlemmer forbi Gården.
|
afretning af montageskruer ved oliekøler på M25 |
|
Bunden i vejret på GM32-rammen, så vi kan få malet grundigt |
|
Lars drejer centertap med mange tilskuere :-) |
|
De første spåner flyver... |