Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 25. februar 2012

Bafd-nyt, 25/02-12'

Lørdagens arbejder fortsatte med klargøringen af igangværende sporskiftebygning.
Bl.a. blev udført, bukning af den buede sideskinne, tilpasning af skiftetømmer og svejsning af mellemskinne.
Forglemmelsen af en 230-vinkelsliber kostede dog lidt ventetid, hvilken blev udnyttet fuldt ud, med kammeratlig hygge i banevognen.
Vi kom et godt stykke vej, og endnu en aldeles hyggelig dag var gået inden man fik set sig om.
De fleste dele for det nye sporskifte er nu klar til at blive samlet.

Dagen afsluttedes med en denne gang både hurtig og bekvem tømning af gammelt skrot i tipvognene.
/
LLZ
.

mandag den 20. februar 2012

Nyt fra maskinafdelingen #07-12 20/02:



Mogens på daghold med Carsten - og Anders, der havde vinterferie, fik arbejdet på både sneplov og slagleklipper. Slagleklipperen har derfor nu et råt og solidt kølergitter monteret… Mogens fik også fremstillet en tværstiver til oversiden af rammen for motorindækningen – som Jan og Per senere fik monteret. De manglende ”briller” til sneploven er nu fremskaffet, så trækket kan gøres færdigt. Jeg er nu påbegyndt flytningen af bolt-lageret til de nye reoler, hvilket kræver en grundig sortering af de blandede kasser på gulvet. Det bliver godt, når det er færdigt. I drejebænken sidder også den sidste af 4 aksler, som Svend om onsdagen er ved at dreje til to nye bogier. Denne dag mødte 9 mand op på Gården.

En OPFORDRING: er der nogen, der har kendskab til nogen der har en større mængde opbevaringskasser til brug for bolt-lageret, så giv lyd. Bedst med ens lagefix-kasser, men ellers hvad der kan fås for en billig mønt.