|
Mens vores julegæster henter deres juletræ og får spist æbleskiver, så vender lokomotivet og kører retur efter flere folk. |
Sikken voldsom trængsel og alarm… Og
heldigvis for det! Årets første juletog – og faktisk de første i to år,
eftersom sidste års kørsler blev Corona-aflyst. Den sne, der ellers havde
dækket det meste af landet helt til fredag, var allerede væk igen. Ret
ærgerligt, eftersom sneen jo giver den rette julestemning. Til gengæld var det
vindstille og derfor mildt, trods temperaturer lige over frysepunktet. Allerede
første motortog blev godt fyldt og med rejsende i alle kupeer på første damptog,
så tegnede det til at blive en god dag. Over radioen blev der meldt
passagerantal til spejderne, så de kunne sætte rette mængde æbleskiver i ovnen.
På Rubjerg stod vores juleguide og tog imod julegæsterne og vejledte dem i
retning af spejdernes julestue, hvor der også står en skov af flotte juletræer.
På trods af at det var første dag, så blev der transporteret en hel del flotte
juletræer med toget hjem og det ene motortog var så udsolgt, at passagerer og
juletræer måtte dele vogn. På en af turene tog et hold spejdere fra Præstø
turen med for at se hvor næste sommers kæmpestore Spejdernes Lejr kommer til at
foregå. Og det kunne de sagtens se fra toget, eftersom sporet går midt igennem
den ene af de store lejrpladser, som skal rumme 35-40.000 spejdere. Jeg tror de
blev imponeret og glæder sig til lejren. Sidst på eftermiddagen tyndede det
lidt ud i besøgende, men jeg gætter på at rekorden for antal rejsende på en første
julekøredag må være hjemme. På sidste tur sænker mørket sig og der kom lys i
flagermuslygterne. Det blev rigtig julehyggeligt. En helig dag med juletoget. Jeg
håber søndagens tog blev lige så fyldte, for solen skinnede da lidt i løbet af
dagen (-men blæsten var kraftigere) Vi kører juletog igen næste weekend /Leif
|
Første motorjuletog står klar til afgang - næsten fyldt |
|
- og afsted det går! |
|
Damptoget passerer et motortog fyldt med masser af folk og masser af juletræer |
|
Der tages et fint juleportræt foran damplokomotivet |
|
Også på damptoget var der mange juletræer med |
|
Maskinafdelingen var også på arbejde: Her en specialtransport med hjulene fra "Odin" |
|
Endnu et godt fyldt tog, klar til afgang |
|
På Brandhøj står togføreren klar til at så af for at lægge sporskiftet om. |
|
Vores flinke juleguide Hans står klar med æbleskiver til togets personale |
|
Endnu et hold juletræer på vej til godsvognen, mens lokomotivet rangerer til |
|
Dagens sidste afgang kører om lidt, så det er tyndet ud med gæster blandt træerne |
|
Dagens sidste tur op ad bakken |
|
Julestemning med lys i lygterne. En julehyggelig dag! |