Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 3. november 2012

Bafd 3. november: 100 sveller skiftet!


Rekord-holdet: 100 sveller skiftet på en dag!

I løbet af november planlægger vi at udskifte en mængde sveller på banen, og til det formål ankom der for 1½ uge siden 300 stk nye sveller. I dag var der samlet et større hold og ambitionen var 60 sveller udvekslet på én dag. Det var alligevel 20 stk mere end hidtil, så det var et ganske ambitiøst mål.
Efter lidt indledningsvis diskussion om metoden fik vi alligevel gang i udvekslingen. Ved frokost var der trukket knapt 80 gamle sveller ud, og da den ene halvdel af toget holdt på den "forkerte" side af arbejdsområdet, var der jo ingen tvivl om, at vi skulle nå at samle dette igen. Finn havde medbragt kage fra hjemmefronten, og efter den slags doping, blev vi enige om at gå efter et pænt rundt tal, for ligesom at sætte rekorden en gang for alle. Rekorden var en realitet kort tid efter og trods alt inden det blev mørkt.

Leif fik slidt godt på kameraet:
Se flere fotos fra rekord-dagen her:
Posted by Picasa
I alt 10 mand tilbragte dagen på Sletten, bl.a. en ny mand, Frederik. Velkommen til ham.

Steffen

Talyllyn Slate Railway (Wales) circa 1950 - "Railway With A Heart Of Gold"

Fra filmen...



KennethP.  har fundet denne herlige 15 min.  film fra YouTube. En fin film fra en fin lille bane og den klub - ikke uden humoristisk sans :-)

Se filmen her:

mandag den 29. oktober 2012

Nyt fra maskinafdelingen #40-12 29/10:


4 mand i gang med stålbørsterne
Redacteuren maler dørkpladerne Olsen-sort
- og Per maler
Jan afrenser M15




Malerholdet blev denne aften udvidet med BigRas, så vi var 4 mand der bevæbnet med hver vores stålkost afrensede skydebroens dørkplader for rust og glødeskal. Derefter fik vi givet pladerne en ordentlig omgang Olsen-sort på begge sider. Hermed er skydebroen klar til levering til Bafd! Ros til Carsten, Mogens og til det effektive malerhold for flot arbejde.


 
Carsten og Mogens fik rokeret kranen på plads, og derefter fremstillet dele til GM32. Saven drillede dog ved at skære skævt, så Per og Jan deltog i fejlsøgningen.
 
De havde ellers afrenset dækket på M15 og grundet hele overfladen. Det var en aften med godt gang i de støjende værktøjer, så efterfølgende var det helt rart at sidde i Damp A og hvile ørerne til en privat optagelse fra ´87 af magnetbanen ved Siemens, samt den enkelsporede hængebane i Wuppertahl. En god arbejdsaften med 8 mand i fuld gang.



Fejlsøgning på saven
Skydebro snart klar til levering!


Posted by Picasa