Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

onsdag den 1. juni 2011

Rapport fra Onsdagsholdet 1/6-11

Her er en lille rapport fra onsdagsholdet:

I dag onsdag den 1. juni har Per netop færdiggjort ledningsnettet på D13. Et flot stykke arbejde, med små finesser, så som automatisk slutlys,”fordhorn”,skjult ledning til bagrudevisker og olietryksalarm. Dagen blev afsluttet med kontrol af systemerne.

Efter noget arbejde med udluftning af motoren og ved hjælp af batteriboosteren, kom motoren i gang. Startesystemet virkede, ladesystemet
fungerede, lygter og horn virkede, alarm for olietryk virkede, og der mangler nu kun montage af vinduesviskere, før el-systemet er færdigt.

Jan og Bjarne bistod med opgaver i forbindelse med afprøvningen. Svend og Jørgen knoklede på træværkstedet med færdigreparationer på dørene ,

Bjarne arbejdede med montering af vindue i bagdør Derudover kan vi se en ende på fremstilling af lister og montage af ruderne. Der mangler endnu montage af trin, døre , udstødsrør, opsætning af sæder,ekstra lakering o.s.v. men da det meste er forberedt, er det efterhånden til at se en ende på restaureringen og omsporingen.

Bjarne

mandag den 30. maj 2011

Nyt fra maskinafdelingen #21-11 30/05:

Jan og Per fortsatte på D13 med at trække kabler og forbinde dem bag på instrumentpanelet, samt få de sidste lister på plads. Carsten er ved at tilpasse en ny fjederplade ved at fræse en plade fra en normalsporsfjeder ned til rette mål. Efter at Lars har færdiggjort hjulsættene fra M24, så er det atter tid at fortsætte med at fremstille lejn til Da7, så gangtøjet snart kan blive genmonteret.
På fladvognen fik JC og jeg afrenset og grundmalet skråfladerne på dækket. Nu skal den have sidste gang hele vejen rundt. 6 mand udførte arbejdet denne aften.





Der er ikke mange fotos fra aftenen, men så fandt jeg endnu et link med fotos fra DJK-dagen 2009…. http://www.tog-billeder.dk/dk_veteranbaner_hedeland.htm

/Leif