Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten prøvetur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prøvetur. Vis alle opslag

onsdag den 23. april 2025

Forårsklargøring af No3 og Da 7-23. april 2025

Så kom dagen endelig efter en lang vinter.

Der er mange ting i verden der bebuder forårets og sommerens komme. For sejlere er det standerhejsning, for landmænd vibens ankomst og for os i Hedelands Veteranbane er det opringningsdag for vores damplokomotiver.

Som sædvanligt mødte det sædvanlige damphold bestående af Bo Jørgensen og Bruno Jensen tidligt ind. Forud for dagen og i løbet af vinteren havde Bo gjort et fantastisk forarbejde med at forberede dagens indsats med klargøring om montering af de mange dele der i opbevaringstiden om vinteren var blevet renoveret, udskiftet, repareret eller erstattet med nye komponenter. Vi kunne således gå i gang med dagens arbejde med Damplokomotiv No3., og målet var at få påfyldt vand, varmet kedlen op, afprøve sikkerhedsventiler og lave en prøvetur.

Det lykkedes næsten perfekt, og med et par justeringer når kedlen bliver kold igen er vi klar til det obligatoriske varme syn, der foretages af Force senere på året. Imens vi varmede op, klargjorde Bo Damplokomotivet Da7, så det er parat til koldt syn, der foretages af Force sammen dag, som vi varmt syner No 3. Vejret var herligt, og frokostpausen blev naturligvis holdt mens vi kunne overvåge opvarmningen af No. 3. Der foregik mange andre ting på gården denne onsdag, men alle kom forbi og hilste på os.

Vi bød alle sommeren og den kommende sæson velkommen.

Tekst og billeder: Bruno Jensen


Fotos af det stigende tryk, som til sidst udløser overtryksventilen og dampen står op i en søjle!





Den fungerer som den skal!


mandag den 1. maj 2023

Nyt fra maskinafdelingen #18-23 1/5:

No3 hjemme igen efter årets første tur på banen. Det skal blive til mange flere i sommerens løb!

Første køredag nærmer sig. Derfor havde Bo og Bruno brugt meget af dagen på klargøring og prøveopfyring af No3, som også fik en prøvekørsel ud ad banen. John forberedte også afprøvning af tryklufttankene fra M25. Der er test og godkendelse af begge dele på onsdag! Brian og jeg fik udskiftet de gamle lægter med nye på stativet ud mod vejen. Bagefter vi skruet et sommerbanner op, så folk kan se vi snart kører igen. Lige så travlt var der ude ved vognhallen, hvor der blev arbejdet med både lægning af brædder mellem det nylagte spor og en ny grussti op til den flyttede dør. Det hele skal jo gerne være klar til den 14. maj. Der blev også rengjort mere i M25´s motorhus. Jan og Bjarne fortsatte forberedelserne til taget på C411, men så holder de begge fri den næste måneds tid… Omvendt vender Otto tilbage efter sin lange rejse 😊 Jeg talte 12 mand på Gården denne aften /Leif


Der smøres og pudses og alt ser fint ud!

De første dele til taget på C411 er ved at være klar.

Sommerbanneret opsat på nye lægter

De sidste skruer sættes i de nye gulvplanker ved det nye sporstykke

Der læsses et godt lag grus ud på den nye sti til museet

Tryklufttankene fra M25 klar til afprøvning


mandag den 10. september 2018

Nyt fra maskinafdelingen #33-18 10/9:



Bo er ved at tappe vandet af kedlen på Da7, mens M3 gøres klar til at komme retur ud til vognhallen

Sommerens sidste plantog blev kørt i går i dejligt vejr og traditionen tro afsluttet med en dejlig omgang stegt flæsk. Denne aften brugte Bo og Peter derfor på at nedrigge Da7 – tappe vandet af og tørre kedlen ud, samt grundigt rengøre rist og askekasse, så lokomotivet er klar til juletrafikken – hvis der ikke lige dukker et særtog op inden da… Jeg riggede også ned ved at fjerne vores sommerbannere og plakater, for i stedet at opsætte reklame for efterårs- og juletog. Bagefter indsamlede jeg alle vores malerdåser for at skabe et overblik over beholdningen. Malesæsonen går jo også ind, når materiellet ikke skal ud at køre hele tiden.
Carsten og Kjeld fik monteret slanger til kølevand på den ”nye” båndsav, så den selv kan sørge for at påføre skæreolie og færdigmonteret trin på M3. Lars O. forberedte arbejdet med at svejse de rustfri dele sammen til den nye askekasse til No 3.
Per, Jan og Hans fik samlet E28 så meget, samt tilsluttet et enkelt 12 V testbatteri så en prøvekørsel kunne afvikles sidst på aftenen. Den kom dog ikke langt, men det var blot fordi hjulene var hævet over gulvet – for alt fungerede som forventet – hjulene snurrede rundt og hastigheden kunne fint ændres via regulatoren. Næste etape bliver at fremstille en ny batterikasse til de mange batterier, der skal bruges til 48 V i parallel.
Bafd var også på banen og kørte en vedligeholdelsestur ud og hjem. Vi kørte M3 ud i vognhallen, samtidig med at de kom hjem – så der var temmelig trafikeret på banegården med både M12 og banevogn, samt M3 og M30 med M25 på krogen. Men med lidt koordinering lykkedes manøvren J  Således var vi 11 mand på Gården denne aften til at rykke endnu et par skridt videre.



De sidste kul i gården.. Vi klarede lige at køre de sidste damptog...

Nedtaget sommerbanner. Snart skal julebanneret op!

De sidste dele monteres på E28 inden prøvestarten.
Vellykket prøvekørsel igang!

Den renoverede olietanke monteres igen på saven 


Delene til den nye, rustfri askekasse prøvesamles

Aftenrangering af M24, M25 for at gøre plads til M3

torsdag den 17. november 2016

Torsdagsfilmen - M 25 prøvekøres

Onsdag blev M 25 prøvekørt med M 24 som belastning. Frichs-motoren blev forvarmet i to timer og startede udmærket. M 25 stod derefter i en halv time i tomgang for mindre reguleringer.


Testkørslen gik fint og M 25 trak uden besvær M 24 op ad rampen. Synet af de to roebanemaskiner er et flot syn. Lars var på pletten og forevigede begivenheden på film.

Nu ligger der et arbejde med færdigsamling af M 25 og diverse malingsopgaver. Onsdagsholdet var glade for den vellykkede test og det giver dem formentlig blod på tanden til den sidste etape af arbejdet.

mandag den 13. juni 2016

Nyt fra maskinafdelingen #20-16 13/06:


Klar til en prøvestart. Se filmen herunder >






























De mange forberedelser til prøvestart af M25´s nu samlede motor kulminerede denne aften. Først skulle holdet igennem de indledende øvelser, der bl.a. består i udluftning af motoren, sikre flow til kølevand og brændstof, samt batteri til starteren. Derefter kom første startforsøg. Der skulle bruges dieselstart og andet hjælpestof, men i gang kom motoren og udspyede et kæmpe udstødningssky gennem den lille lem i porten. Motoren går fint, dog med en ujævn motorgang, der nok skyldes den manglende belastning. Et par pakninger viste sig lidt utætte og blev skiftet og prøvestart 2 gik fint. Nu er det planen at lade motoren køre en 3 timers test/ tilkøring på onsdag, for at de nye stempelringe kan tage form efter cylindrene. Et flot resultat af M25-holdets mange måneders arbejde. En lille film af prøvestarten kan ses her >



Mens motorholdet arbejdede, så gik museumsafdelingens bygningshold i gang med at opsætte plader indvendigt på vognhallens nordgavl for at der kan blive plads til resten af Hjel Hede-udstillingen, samt gøre udstillingsrummet mere indbydende. Det arbejde fortsættes på lørdag.

Se et par fotos fra det arbejde >
En stak træuldsbetonplader har ligget og ventet der i mange år
Nu sender vi den første ned ad rampen

45 plader skal samme vej


- og stakken vokser

Udsigten fra toppen af stigen er helt fin. Et museum er ved at tage form


Resultatet af aftenens indsat blev 6 plader. Så mangler der kun 39. Arbejdet fortsætter på lørdag...

mandag den 12. oktober 2015

Nyt fra maskinafdelingen #36-15 12/10: (og onsdag 7/10)

Onsdag aften lægges del 2 af drejeskiven
Her ændres en plade til en skive :-)
Store mængder sveller klar til afhentning
Gamle sveller pakkes på deploriderne



M24 efter velafsluttet prøvetur med fuldt tog
(klik på fotos for større billeder)

Drejeskiven fik dæk på 2. halvdel forleden aften, så nu mangler blot midten og afslutning langs enderne. Det skete på en arbejdsonsdag, hvor også maskinafdelingen fik færdigjusteret og prøvekort M24 med et tilfredsstillende resultat. Der resterer blot lidt bremsejustering og småting før den kan klarmeldes til juletrafikken. Baneafdelingen sendte også et deling afsted efter alle de mange udskiftede sveller, der blev opsamlet på deplorider og nu afventer afhentning. 

Jeg kunne derfor starte aftenen med at male det nylagte dæk og derefter fortsætte med at Lejfe de koblinger til M15-3 og M30 som Mikkel færdiggjorde denne aften. Mikkel gav også en hånd hos M25-holdet, der denne aften påbegyndte det store projekt med at renovere motor og dynamo på M25. Køler og brændstof blev tømt af og motorhus blev løsnet og gjort klar til at blive løftet af. Motoren skal have renoveret cylindre med foringer og stempler, samt efterset krumtap og lejer.

Hans og Carsten monterede de fabriksplader på M15-3, som Hans har sat så rigtig flot i stand derhjemme. Taget blev også fastgjort og andre arbejder, der snart vil gøre det muligt at montere motorhus igen, blev udført. Peter fik skrabet lejeskål til for endnu en hjulaksel og hjalp derefter Lars og Poul med det sidste på styrene fra stoppemaskinen, der har været knækket endnu en gang. Det er også et barskt miljø de sidder i… Lars fik også fræset en notgang i akslen fra T1. Kenneth fik også set på filtbeholdningen til glideleje-renoveringen. Således var vi 11 mand i gang denne kolde aften i efterårsferien.
Drejeskiven males... sort arbejde en mørk nat

Peter skraber glidelejet til
Næsten i mål. Ikke mange trædesteder mere...


Skiltehuller bores i M15-3
Taget på M15 skrues fast

Hans undersænker til passende størrelse skruer

M25-holdet klar til det store projekt
Mange bolte skal løsnes fra motorhuset


- og meget skal afmonteres 

Det sidste svejses på koblingerne
Gevind skæres i styrene fra stoppemaskinen


Kobling får en tur i sandblæseren 


- og en gang Russergrunder

Lars  fræser notgang i aksel til T1


lørdag den 9. maj 2015

Nyt fra maskinafdelingen #18-15 09/05:


SÅ er det på søndag at årets første plantog afgår og lørdagen stod derfor i forberedelsernes tegn!
Bafd skyndte sig afsted for at få understoppet det sidste på Brh, så stationen er klar til togmødet.
Bo og Peter fiksede det sidste på Da7. Der blev fyldt vand på kedlen og den blev fyret op til en prøvetur – turen forløb helt fint og var koordineret med kaffepausen hos Bafd på Brh J I mens fik Jørgen M og jeg fjernet glasskår fra udhængsskabet og afmonteret det, så vi kan få monteret et nyt stykke plexiglas som kan erstatte det ødelagte. De samme hærværkstosser havde også givet hegnet ved kiosken en tur. Så regnede det og vi gik i vognhallen og foldede tæpper fra julekørslen sammen i de 12 store kasser. Efter frokost gik Carsten og jeg videre med det nye stakit og fik løftet de sidste skinner til niveau, samt savet og monteret løsholterne. Så er vi klar til at montere de sidste stave på mandag.
Lars kom hjem fra Bafd og overgik derefter til Mafd, idet C827 lige manglede det sidste. Vi fik lidt mad og så gav jeg togstammerne den store overhaling med gulv- og bænkvask for til sidst at give melisvognen en tur. Nu er vi næsten klar til afgang…


Bafd finder ud af hvilken retning de skal køre :-)

Da7 får fyldt vand på og bliver fyret op
Hærværk på udhængsskabet!

Hærværk på hegnet!
12 kasser med tæpper fra julen bliver lagt sammen.


Da7 er snart klar til afgang på årets prøvekørsel
De sidste to skinner sættes i rette højde
C827 rangeres på plads

Alle vogne afvasket og klar - også gavlen på melisvognen får en tur...