Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 14. marts 2026

Nyt fra Baneafdelingen lørdag d. 14. marts 2026

Endelig blev det lørdag, og efter sidste weekends veloverståede generalforsamling var det igen blevet tid til banearbejde. Hurtigt kom Kenneth, Børge og Peter i arbejdstøjet og oprangerede banetoget. Claus B., Steen dukkede også op som aftalt og chefen mødte ind medbringende en pladevibrator til dagens arbejde.  Selv Lars nåede at klæde om inden afgang, så vi var 7 mand der drog ud i Hedelands noget dugvåde natur.

Børge tanker vand, så den sagnomspundne "gode kop kaffe" senere kan nydes i baneafdelingen, sammen med et par konditorlækkerier fra Karen Volf.

Dagens arbejde bød på perronarbejde på Plantagen Trinbræt. 

Vi havde jo efterladt arealet i en noget sørgelig forfatning for 14 dage siden, så nu skulle den have en skalle.

Kenneth og Steen er klar, selvom det virker lidt uoverskueligt.

Steffen lægger en slagplan og de fleste hører efter.......

Steffen og Lars slår spyd i jorden, så vi efterfølgende, med hjælp af en snor, kan sætte perronforkanterne i den rigtige afstand og højde i forhold til sporet.

Snoren sat og Kenneth er allerede i gang med at udjævne diverse ujævnheder.

 
Perronforkanterne er alle gjort klar. Perronen bliver ca. 5 meter længere og de resterende perronforkanter hentes fra Lergraven Trinbræt, der hermed bliver nedlagt.

Snoren er trukket og pladevibratoren er i omdrejninger.
Det mystiske apparatur der er nederst i billedet er det instrument vi bruger, når perronens afstand til sporet samt højde skal kontrolleres.

En sidste omgang med pladevibratoren.......

.....og de første perronforkanter kan sættes.

Vi startede med at sætte 15 meter - dermed kan indreguleringen bedre styres og højdeforskelle minimeres.

Det er nok derfor at snoren er opfundet.

At bygge perron omstændigt og en tidskrævende opgave, men når først arbejdsrutinerne er indarbejdet, går det hele noget hurtigere.

Det er altid rart at få besøg når vi arbejder, og i dag var ingen undtagelse.
Klubmedlemmerne Niels og Bastian kiggede forbi og Niels fik lige taget et par billeder, mens familien pænt ventede i bilen.

Som andre ser os. når vi arbejder. Foto: NBB.

Det er bl.a. ved hjælp af dette måleapparat, vi dokumenterer vores perronbygning over for Trafikstyrelsen. Foto: NBB.

Arbejdet, som mange i deres biler, kunne følge med i. Foto: NBB. 

 
De første kanter er sat, justeret og efterfølgende er den første perronfyld lagt i. 

"Snor lige"......og inden for målene.

Anlægsarbejdet set fra en lidt anden vinkel-

I solens sidste stråler gør vi lige det sidste, inden vi igen returnerer til Hedehusgården.


Storebæltsvognen er gjort klar til at transportere materialer fra Lergraven til Plantagen.

I morgen begynder en lille gruppe at fjerne perronen ved Lergraven Trinbræt, så vi allerede på lørdag kan komme et stort skridt videre med færdiggørelsen af perronrenoveringen.

// Peter.



 

torsdag den 12. marts 2026

Torsdagsbilledet #252

 Efter den store oprydning og en hel del andre forberedelser med at grave ud til fundament, opsætte støbeplader og alt det andet slidsomme, der skal til for at blive klar til "Store støbedag!", så blev alle aktive hidkaldt den 21. september 2009. Her kom der betonkanon og derfor skulle der køres rundt med fundablokke, der skulle vibreres i betonen og meget andet. Endnu en milepæl blev nået den dag!

Den nye, store samlede skinnestak ligger i forgrunden til den nye hal. 

Min collage fra dengang, der beskriver arbejdsdagen i billeder...


mandag den 9. marts 2026

Nyt fra maskinafdelingen #06-09/03-26:

Jeg havde en eftermiddagstur ud forbi de dele hvor der stadig graves grus i Hedeland. Det er jo en del af den historie om områdets tipvognsbaner, som vi bl.a. formidler i Industribaneklubben! - og så fik jeg en flot solnedgang med som gave. 

 Efter en vellykket Generalforsamling, GF26, så er der altid nok at sludre om over kaffen, inden vi går i gang med dagens opgaver. Denne aften kunne vi 13 fremmødte så oveni ønske den nye formand tillykke med posten og vi ser frem til at høre om alle de store visioner 😊

Aftenens opgaver var at samle og opsætte de nye reoler oppe på mezzaninen. De skal anvendes til alle de mange bolte, som skal overføres fra de nuværende boltreoler ved Damp á. Det gik Søren, Luis og Jan D. i gang med. Den store, nye tryklufttank skulle også placeres under mezzanintrappen. Her skal der også placeres en kompressor og så skal der opsættes lydisolering omkring. Det fik Carsten, Jan S og John klaret og dertil blev de første rørstykker bearbejdet. Ernst og jeg fortsatte skrabe– og slibearbejdet på den store drejebænk. Der er kommet mere lys og bedre plads omkring den på dens nye placering. Per og Hugo fik klaret en del kabelarbejde, så det også kommer et godt nøk videre. Kjeld knokler videre med oprydningsarbejdet i snedkeriet, så det bliver klar til nye opgaver. Vi sluttede aftenen med en lille fejring af den nye formand efter en god aften /Leif

Der skal samles en del reoler for at få plads til alt det, som skal flyttes fra loftet og hertil...



Den store drejebænk ser lidt mat ud...


Så står tryklufttanken under trappen

Der kan snittes rørstumper