På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde.
Jeg ønsker alle god læselyst!
Redacteuren Leif
Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Denne dags Torsdagsbillede er af D10 - men billedet er også en film fra prøvestarten af den nyrenoverede BurWain-motor, som Motorholdet har arbejdet på siden efteråret. Mandag den 3. juni var den klar til at blive afprøvet - og efter at kort tørn for at få brændstof i dyserne, så sprang den i gang i første forsøg. Tillykke til holdet for en fin indsats!
Aftenhygge på Løgnebænken inden arbejdet for alvor går i gang!
Ved fælles hjælp er tagkonstruktionen er ved at komme på plads på C523
Mandag
aften startede med kaffe udendørs på Løgnebænken i den dejlige aftensol. Her
blev aftenens to store milepæle forberedt; tagkonstruktionen skulle op på
stolperne så det kunne blive tid til rejsegilde og D10´s B&W-motor skulle
prøvestartes for første gang efter renoveringen.
Først
var vi en stor flok, der fik løftet taget på plads og anbragt det præcist på
stolperne. Så nu kan der arbejdes videre med taglægningen. Derfor blev alle
tagbrædderne slæbt over og Erik fik dem grundet med Gori22. Martin fortsatte
med at tilpasse de mange sædelister til bænkene.
I mens
forberedte motorholdet det sidste inden prøvestarten – bl.a gøre brændstoftanken
klar, få tørnet så der var brændstof i rør og pumpe og hælde vand på kølesystemet,
samt spænde de sidste slanger godt. Så blev det tid og Per satte spænding til
startmotoren og motoren sprang i gang uden bøvl! Nogen, men ikke megen røg kom
ud af udstødningen og efter lidt justering blev tomgangen også helt god. En
herlig motorlyd!
Så måtte
jeg tilbage til arbejdet, hvilket var at afrense og male bogierammen med
grunder. Kjeld fik malet bagsiden af lejekasserne, så de også er klar til at
blive påsat hjulsættene.
Hans fik
desuden tilpasset en dims til M25. En overordentlig stor aften med 12 fremmødte,
der fik fuldt valuta for fremmødet denne aften.
Martin sørger for at der bliver sat flag for rejsegildet!
Så kan tagbrædderne få en omgang Gori 22 og senere en omgang hvid
De sidste slanger spændes efter og så er det tid til en prøvestart. Jeg håber filmen udkommer på torsdag...
Så kan der grundes bogieramme!
Bogieramme og vogn med -næstentag
En velkørende motor - nu med guldbemalet motordæksel!