|
M22 er trukket udenfor for at få en ordentlig omgang med trykluften. |
En meget
sjælden gæst stod klar denne aften. Det var M22, søstermaskine til M23. Mon den
nogensinde har været her i værkstedet før? Sat op på deplorider, da den er 785
mm sporvidde, skulle den afrenses før den bliver kørt ud til opbevaringshallen
på Brandhøj. Jeg fik blæst mange års støv væk udenfor og bagefter støvsuget kilovis af støv og rust bort og til sidst viste sig et
lok i rimelig fin stand. Det var dog nok et par år inden vi får det tilbage på
værkstedet igen…
En anden
ny beboer i værkstedet er M4, der sidst har kørt for egen kraft for 22-23 år
siden, hvor det blev hensat med en skadet motor. Det blev fundet i en
lade og kom til HVB og blev omsporet og fik monteret en næsten ubrugt Bur-Wain
motor (6 cyl. 55hk) fra et nødstrøms-elværk i starten af 1980érne. Det er et Pedershaab BWD
fra 1939 på 4 tons. (bygnr. 239)
Det er
næsten ærgerligt at et så fint lokomotiv blot står og står, så M25-holdet er nu omdøbt
til M4-drengene og med stor iver er de på opgaven med at adskille motor og
lokomotiv påbegyndt. Der skal nok gøres en del og endnu er det for tidligt at
fastslå om motoren kan renoveres ved en rimelig indsats. På Vildmosen fik Bo bl.a. monteret inddækningspladen ved fyrdøren og rørinddækningerne er snart færdige til at blive bukket i vinkel.
Ud over
arbejdet skulle vi også optræde som fotomodeller, idet Thomas tog en masse
video af vores arbejde. Så er det dokumenteret at vi også gør andet end at
drikke kaffe J Vi var 7 mand ved filmen.
|
M4-drengene filmes i action... Klik for at se beskrivelsen af M22 fra Materielfortegnelsen. |
|
En næsten fuld tank skulle tømmes for gammel diesel. |
|
Aftenens nye gæster på værkstedet; M4 og M22 |
|
Bagerste inddækning skrues fast på No3 |
|
Inddækning skal snart bukkes om til "katteøjer" |
|
Bundpladen til batterikassen er blevet boret færdig. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.