Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 18. juli 2015

Nyt fra Bafd 18/7

På en varm sommerdag drog fem mand fra baneafdelingen ud i Hedeland - fire gamle og en ny. Første stop var Brandhøj, hvor vi hentede sveller og energivogn. Resten af dagen tilbragte vi mellem km. 1,7 og 2,0 hvor vi udførte beskæring af buskads, skiftede sveller og justerede skinnestød.
Lige inden sletten lægges en af de første nye sveller på plads i stedet for en udtjent.

De sidste rester af en gammel svelle skovles væk!
Vi øvede skiftning af sveller i den 'korridor' af elhegn, der leder ind på sletten, og på stigningen op mod sletten fik vi også afprøvet en metode til skiftning af sveller med gravemaskinen holdende i sporet.
Det var en varm dag, så en enkelt på holdet måtte smide skjorten!
Udover at skifte 16 sveller klarede vi også at justere stødspilleum i to stød, bukke skinneender og smøre lasker.

Dagens sidste svelle på vej på plads.
På vejen hjem, satte vi energivognen på plads i opbevaringshallen på Brandhøj og hentede to gamle sporværktøjer - en manuel boremaskine til laskehuller og en hånddrevet skinnesav. Ikke redskaber vi selv kommer til at bruge, men en påmindelse om hvordan banearbejdere tidligere har slidt med arbejde i sporet.

torsdag den 16. juli 2015

Torsdagsbilledet #25

Et fint historisk tilbageblik, fundet i Carstens dias-samling:

Billede 31. Vildmosen til HVB 1990
Vores O&K fra Vildmosen kom til Hedehusgården i 1990 og ses her på ankomstdagen
sammen  med nogle af sine nye kolleger M 23 og M 12.

Med venlig hilsen


Carsten 

mandag den 13. juli 2015

Nyt fra maskinafdelingen #24-15 13/07:

Efter et par gange hvor Redacteuren ikke har haft mulighed for at lege med i Mafd, så tog jeg denne aften fat på at færdiggøre opgaven med at male banehegnet. Nu er det projekt klaret. Så tog jeg fat på afrensning af rensekaret og skift af rensevæsken, da konsistensen efterhånden var som chokolade… 


Færdigmalet banehegn :-)




Næsten rengjort rensekar med den sidste "Chokolade"











Poul og Carsten har de sidste par gange rettet de småfejl på M24 reservemotoren, der blev opdaget ved prøvestarten den 8/6 og derfor var det tid til en lidt længere testkørsel, som udsendte grå røg over ridepigernes middagsbord. De var dog advaret J Motoren er nu klar til konservering, som bliver den næste opgave her. Lars har drejet en ny aksel til T1 og købt nye tandhjul, som skal tilpasses akslen. En fin aften i sommerferietiden, hvor 7 mand kiggede forbi.

Sidste trimning inden starteren aktiveres


Festlig røg udover ridepigernes spisebord.

Kølevandskredsløbet påfyldes vand

T1 akslen får den sidste finish

Gamle og nye kædehjul til T1


Ny og gammel aksel og det store gearhjul til T1