Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 20. september 2014

Nyt fra Bafd 20-09-2014

I dag har vi taget hul på efterårets store svelleudskiftningskampagne. I første omgang udskifter vi alle sveller i kvægfolden og trods lidt opstartsproblemer og andre opgaver kom vi godt fra start, selvom vi kun var 5 mand. 48 sveller blev skiftet og fremfor alt fandt vi ud af, hvordan arbejdet lettest gribes an. Fyldt med ideer til forbedringer ser vi frem til næste lørdags fortsatte arbejde.

Claus har leveret billeder og et par video sekvenser, der viser hvor hurtigt selve arbejdet med at trække gamle sveller ud og placere de nye egentlig går.

https://www.youtube.com/watch?v=7BCOKjHxc1Q

https://www.youtube.com/watch?v=0BT0AxpVRuk

Steffen

På udturen blev sommerkøreplanen udskiftet med
julekøreplanen.

Svelleudskiftnings toget følges med stor opmærksomhed af de lokale køer

En nyfremstillet borelære viste sig at være særdeles effektiv og præcis

Svellerne bores med borelære modsat tidligere, hvor
vi borede efter at de var lagt under skinnerne

Lars trækker svellerne ud, mens skinnerne løftes lidt med et par brækjern

Dagens arbejde er afsluttet og køerne inspicerer straks det færdige resultat.

mandag den 15. september 2014

Nyt fra maskinafdelingen #36-14 15/9:

Da7 blev rigget ned i søndags og det arbejde blev fortsat her om mandagen.
Aftenen indeholdt atter en omgang rangering, idet den nu samlede GM32 skulle retur til vognhallen og 1684 med tilbage som opbevaringssted for alle de dele, der nu skal til at skrues af No 3; Vildmosen. Rangeringen blev en langsommelig affære, idet deploriderne under M32 er udskiftet med et par ombyggede tipvognsunderdele. De har ret smalle hjul, men det gik nu helt fint. De er udskiftet for at frigive deploriderne til de kommende flytninger. Det kan ses på at ASEA-maskinen i lørdags kom tættere på drejeskiven…

Rangeringen betød at M23 og M24 kom ud i vognhallen og No. 3 på værkstedet. Her blev den fluks omringet og afmonteringen påbegyndt. Jeg tog mig dog af M30 i stedet og fik afrenset, fuget og grundet bagsiden, samt boltene på de nye puffere. En fin aften med 8 aktive på værkstedet.

Lokomotivparade: ASEA, M30, M24, med No3 og Da7

Alle mand i gang med at adskille Vildmosen...

- der er mange bolte, der skal løsnes

M30 grundig grundet

søndag den 14. september 2014

Sidste køredag i K14s:


Dagen startede med et regnskyl af de helt store, mens vi stod i vores remiser og betragtede udsigten til de voksende vandpytter og tomme tog. Kort før afgang holdt regnen op og motortoget kunne køre et tørt sæt vogne til perron. At der kun var 4 passagerer med undrede ingen… Men Damperen blev nærmest fyldt op på første tur og resten af dagen holdt det tørt og fint med gæster – indtil sidste tur, hvor en stille byge underholdt os det meste af vejen, så vi først ved Gården fik solen at se.

Bagefter samledes vi 22 aktive fra Trafikafdelingen på Bollinis til årets ”lønudbetaling” i form af ”Stegt Flæsk ad Libitum ” og med en skål fra Trafikchefen  fejre en velbesøgt sommersæson, trods flere regnvejssøndage. Redacteuren siger i hvert fald tak for et par dejlige køredage!   
Lidt indtryk fra Sidste plandag K14s - startende med kraftig regn, så tørvejr og sluttende med en byge... (klik på foto for større billede)

Nyt fra Bafd 13-9-2014

Lørdag arbejdede vi videre med at forlænge sporet bag om hallen på Brandhøj til det eksisterende spor langs skinnestakkene. Det krævede en hel del oprydning og tilpasning på stedet og et par heftige regnbyger gjorde, at vi ikke fik arbejdet helt afsluttet, og derfor må forsætte på et andet tidspunkt i løbet af efteråret. Næste lørdag starter vi nemlig med at udveksle sveller på sletten og arbejder med dette indtil sne og frost stopper arbejdet eller vi skal i gang med juletrafikken. Møde op og giv en hånd med.

På Hedehusgården fik Jan og Carsten flytte rundt på en del materiel, som forberedelse til at det skal flyttes indendørs på Brandhøj.

Claus har leveret dagens billeder.

Steffen

Sporet forlænges øst om hallen på Brandhøj. I baggrunden er gravemaskinen
i gang med at flytte overtallige skinner og rydde buskads

Carsten skærer hjulene væk under en gammel generator, der indeholder
en reservemotor til m23. Den skulle flyttes for at komme frem til de
øvrige lokomotiver, der skal transporteres til Brandhøj.