De første spadestik er nu foretaget til den tiltrængte udvidelse af værkstedsfaciliteterne! |
Efter
hyggelig kaffesnak om værkstedudvidelserne rundt på Gården, så gik vi i gang
med de forskellige opgaver: John P. kom forbi for at foliere avisartikler. Dem
skal vi bruge i museumsprojektet. Så han indrettede skære- og
folieringsværksted i Damp á. Tim, Jan Futtesak og jeg malede vognsiderne til
C411. Jeg tog mig af at male håndlisterne sorte. Et vist koordineringsarbejde
var nødvendigt. Samtidig savede og målte Jan O. på de nu fint fræsede
hjørnestolper – det sidste skærearbejde venter dog til onsdag, så malearbejdet
ikke blev præget for meget af støv og spåner. Mikkel fortsatte med finish på
tagpappet. John L og Klavs samlede lejet omkring hjulet til D13, så det snart
kan blive færdigmonteret. Alle dele skulle nu være klar, inklusive den store
hjul/navkapsel. Carsten, Kjeld og Niels gik i gang med den store oprydnings-
flytteopgave, så hjulsættene til ”Sukkergris” er nu kommet af vejen og den
store presse fylder lidt mindre. Så der bliver snart plads til at rammen til ”Sukkergris”
igen kan få sin plads på værkstedet – og det samme med M23… I lørdags fik Bo
fjernet den sidste bremseklods og udbedret beslagene, så der snart er nye
klodser på Da7. Så det går fremad og udenfor på nordsiden af værkstedet er der
nu et større hul. Byggeriet er i gang! Vi var 12 mand, der knoklede på denne
aften! /Leif