Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 18. september 2010

Nyt fra Baneafdelingen 18-9-2010

Rørdal skifte under opskæring
I dag fortsatte vi arbejdet med sporskiftebygning foran vognhallen på Brandhøj st. Sporskifte nr. 2 mangler nu kun montage af trækbukken, og vi fik derfor fundet det tredje sporskifte frem. Efter 2 timers indsats med vinkelslibere er det nu adskilt og klar til at blive genopbygget i 700 mm sporvidde. Der er også ryddet op i svellerne foran vognhallen, og så snart det tredje sporskifte er monteret, kan vi begynde at lægge de første to spor ind i vognhallen.

Vi fik i løbet af dagen også læsset en af de gamle vognrammer fra Landbohøjskolen og transporteret den op på Hedehusgården. Denne vognramme bliver hugget op og stålet genbrugt som sveller under det spor, der skal nedstøbes i betongulvet.
Hilsen Steffen





Afretning af planum                                             




                                              

                                                                      

                                                                                  Justering af tunge

mandag den 13. september 2010

Nyt fra maskinafdelingen #37-10 13/9:

Fremmødet var fint denne aften, 10 medlemmer dukkede op. En del nedsatte et udvalg om indkøb af en afretterhøvl. Jan havde fundet et fint eksemplar i Den Blaa Avis; Per Børge en ny til kampagnepris… Udvalgsmødet tiltrak flere og varede det meste af aftenen… Jeg fik dog malet lidt på ophænget til D13 brændstoftank, som Jan havde renset og grundet i lørdags – men så skete enhver malers skræk – det at løbe tør for maling, så tanken må vente! Jørgen havde medbragt sin egen, store el-høvl og fik afrenset bænkene til D13, samt skilt listesædet af, så hver pind renses separat. Det bliver godt! Kenneth påbegyndte en skabelon til at skære efter, når taget til C210 skal afkortes. Lars fik fremstillet en ny drivaksel til plænetraktoren. Den gamle knak efter en påkørsel af en skinne i det høje græs. En lille oprydning på bolt-lageret blev det også til. Sjovt, hvad man kan finde der…