På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 29. juni 2009
Nyt fra maskinafdelingen #27-09 29/6-09
Carsten arbejder ihærdigt videre på bogierne, hvor rammerne er færdige, så det nu er påsvejsningen af delene til fjederarrangementet der er i gang. Lars og Morten arbejdede på gearet til M23 og med en ”nyrenoveret”aftrækker kom koblingen let af. Delene er i rimelig god stand, bortset fra den noget slidte mange-not aksel, der går til oliekoblingen. Koblingen blev samlet og der blev indsat nye filtpakninger. Villy fik repareret en vinkelsliber og påbegyndte forberedelserne til afrensningen af damp-generatoren til Da7. Jeg fik transporteret flere hjul udenfor på en deployer og rustafrenset og fjernet grater på 7 hjul mere. Per Børge og Bjarne fungerede som rundvisere af Carsten Schwartz, der påtænker at deltage som aktiv i klubben. Han skal være yderst velkommen! Med vanlig omhu checkede Bjarne sidst på aftenen vandbehandlingsanlægget med de nye PH-strimler, der virkede fint. 7 medlemmer nød det herlige solskin på Gården denne aften!
Etiketter:
hjuldrejning,
M23,
vandbehandling
Abonner på:
Opslag (Atom)