Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 10. marts 2012

Nyt fra Baneafdelingen 10-03-2012



Efter en veloverstået generalforsamling fortsatte vi dagens indsats med opsamling af udskiftede sveller på strækningen mellem Hedehusgård og Brandhøj station. Svellerne blev sammen med en del øvrige kasserede sveller læsset i containeren på Brandhøj og bliver sandsynligvis bortkørt i den kommende uge. Redakteur Leif prøvede kræfter med kunsten at koordinere de 6 forskellige funktioner på gravemaskinen i forbindelse med læsning af svellerne, men fik da heldigvis også tid til at tage lidt billeder. Se fotos fra dagen her:

Resten af holdet brugte eftermiddagstimerne på fortsat indsamling af spormaterialer på området, hvorefter de blev sorteret og lagt på paller.

Næste lørdag starter vi op med sporrenovering ca. 200 m syd for Brandhøj.

Steffen

fredag den 9. marts 2012

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 10. marts


Tak for fin deltagelse til alle 29 medlemmer, der deltog i lørdagens hyggelige Generalforsamling 2012.



Kære medlem

Lørdag d. 10. marts 2012 kl. 10.30 afholdes den ordinære generalforsamling i:

Hedehuset
lokale 2 
Hovedgaden 371
2640 Hedehusene 

Med venlig hilsen

Carsten Hansen

mandag den 5. marts 2012

Nyt fra maskinafdelingen #09-12 05/03:



I lørdags var der lagt op til prøvetur for sneploven, så det kunne testes om fritrumsprofilet er tilstrækkeligt. Men desværre kunne M23 ikke starte. Dette blev derfor aftenens opgave for Jan, Per Børge og Carsten. Det lykkedes det ikke at fuldt ud lokaliserere fejlen i starteren – det virker som en defekt kontakt. Jeg fortsatte sorteringen og overflytning af bolte til de nye reoler, der nu er fint belyst af de nye amaturer. 4 mand på værkstedet denne aften.

søndag den 4. marts 2012

Nyt fra Bafd 03-03-2012

Årets første forårslørdag forgik arbejdet i solskin på Brandhøj station. Vi fik arbejdet videre med sporskiftet og fremfor alt fik vi taget hul på læsning og bortskaffelse af gamle sveller. Dagen før var der blevet tilkørt en højsidet container og med gravemaskinen monteret med grab fik vi læsset ca. 250 stk sveller op i container. Det udviklede sig lidt til en slags Mikadospil, så lidt manuel indsats med at få lagt svellerne rigtigt undgik vi ikke. Det var dog intet sammenlignet med at skulle håndlæsse de ca. 11 tons sveller-

Næste lørdag skal der afholdes generalforsamling, men vi satser på at nå på Brandhøj og læsse de sidste sveller, når generalforsamlingen er vel overstået.

Om 14 dage begynder vi på forårsklargøringen af banen. Første punkt er udskiftning af alle sveller samt løft af sporet på en strækning umiddelbart efter den store grusvej syd for Brandhøj st. Ca. 60 lbm skal totalrenoveres.

Steffen



Læsning af gamle sveller i affaldscontainer
Peter i gang med spigerhammeren



Boring af huller til spiger