SÅ oprandt dagen hvor træffet startede efter et par meget travle forberedelsesdage. Onsdag fik vi sat det meste af inddækningen rundt ventesalen, så det kunne blive til vores opholdssted og stedet for vores frokostserveringer.Torsdag fik vi resten sat op og så begyndte det at styrtregne. Det ser ud til at det var for at det skulle regne færdig og give os tre dages træf med næsten tørvejr.
Allerede fra morgenstunden kom de første udenlandske gæster til Træffet . En del af dem tog op til Blovstrødbanen og så deres fine bane, mens regnen styrtede ned. Heldigvis stoppede regnen og de fik taget fine fotos. Torsdag eftermiddag ankom de Hollandske lokomotiver og den store kran, som løftede dem af på sporet. Efterfølgende åbnede Pølsebrødet deres pølsevogn og der blev serveret pølser og bøfsandwich i lange baner. Om aftenen blev der kørt med to damplokomotiver ud til Fem Ege med møde på Rubjerg. De næste tre dage blev gennemført med intens trafik på banen og hyggeligt samvær både til frokost og om aftenen, hvor der også var spisning og foredrag. Men alt det kan du læse mere om i næste udgave af Tipvognen, hvor der kommer en detaljeret beretning...