Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

tirsdag den 23. september 2014

Drone-optagelser af tog i Hedeland

Vi kørte en særligt særtog den 7/7/14 med Engelske jernbane entusiaster og der var Benny Kühnell ude med sin video-drone og optog denne fine lille film.
Jeg fik ham med mit kamera, mens han fik mig :-)

Se også Bennys film fra plantogs-søndagen den 14/7 her:
Begejstrede englændere med toget

Video-dronen i aktion

Benny styrer dronen med sikker hånd

Toget filmes ved Hedehusgården

Dronen ude ved Plntagen trb.














Mit blog-indlæg fra dagen kan man se her:


mandag den 22. september 2014

Nyt fra maskinafdelingen #37-14 22/9:


Den gamle kedel trænger til ferie og skal en tur til Tyskland...
Peter var tyvstartet på mandagens arbejde, da vi andre kom til Gården J Det er fortsat opgaven med at frigøre kedlen på No. 3 – Vildmosen, der står på programmet. Onsdagsholdet havde afmonteret førerhuset og anbragt det på en transportabel palleopstilling. Skorstenen ligeså – det havde været en sej omgang. Nu er alle rør og andre fittings således afmonteret og aftenen gik derfor med at frigøre røgkammer fra rammen og demontering af kulkasser, kedelinddækning, samt en masse andet nips. 








Vi anvender den nymalede 1684 som opbevaringsplads for de mange dele. Så vi kørte den lige en tur om drejeskiven, da kulkasserne skulle lastes. Det gik nemt med kranen, der er blevet flyttet ud over midtersporet.

Jeg fik malet M30 med maling som Jan har fået farveblandet specifikt til at ramme originalfarverne. Det er lykkedes ret godt. De nye puffere fik en omgang sort. Vi var 6 flittige medlemmer i gang denne fine aften, hvor efteråret begynder at kunne mærkes.


Kulkasserne løsnes og afmonteres -

- og løftes forsigtigt op i 1684

aftenens afmonteringsarbejde besigtes

M30 med nymalet bagende. Mangler dog 2. omgang.

søndag den 21. september 2014

Nyt fra Maskinafdelingen 15-9-2014

Peter har sendt følgende beretning fra lørdagens arbejde med at adskille Vildmoselokomotivet, så kedlen kan sendes til Tyskland for opmåling og efterfølgende fremstilling af en ny kedel.
""
I går arbejdede Bo og jeg videre på Vildmosen. Vi brugte det meste af formiddagen på at afmontere kraftdamprørene og spilddamprørene, derudover blev der afmonteret en del haner og rør. Smøreapparatet kom også af sammen med de rør der leder olie fra smøreapparatet og ned i cylinderene. Eftermiddagen blev brugt til at afmontere askekassen og det bagerste stykke kedelbeklædning. Der blev også tid til at tage risten og fyrlågen af. Så nu mangler kedelbeklædning og kulkasserne.  

/ Peter



Maskinen set bagfra efter dagens arbejde hvor man kan se,
det afmonterede stykke kedelbeklædning.

Maskinen set forfra efter dagen arbejde, hvor man kan se,
 at kraftdamprør mangler.
Et tomt røgkammer
Et sjældent kik i fyrkassen.