Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 10. august 2015

Nyt fra maskinafdelingen #27-15 10/08:


Da7 får da sine 15 min. berømmelse :-)


Hedeland Naturpark er i dag på 1500 ha, og er anlagt oven på gamle grusgrave fra 60’erne.Naturparken rummer også aktiviteter som veteranjernbane, minijernbane, vinmarker, ridebaner, motocrossbaner, skibakke og amfiteater.

M9 bugserer M12 til værkstedet under stor opmærksomhed
















Efter lørdagens hyggelig grill-aften og en rekordvelbesøgt køresøndag var der rigeligt at snakke om denne aften. Om det var årsagen til det fine fremmøde eller om det er fordi ferietiden er ved at være slut, kan man kun gisne om J Vi startede aftenen med at rydde det sidste op, for bl.a. borde og stole skulle lige bæres på plads. Undervejs dukker en stor gruppe fotografer op og vil da meget gerne se vores faciliteter. De var på fototur til Hedeland, så de fik da næsten mere end de kunne bede om: Porten til den lille remise med Da7 blev åbnet, så lokomotivet blev fotograferet fra alle tænkelige vinkler. Bagefter fik de rundvisning og fotomulighed i vognhallen og samtidig var der rangering med M9 og M12, samt M30 og Storebæltsvognen. M12 kunne ikke starte, grundet en gået sikring og skulle efterses for at finde en årsag. Storebæltsvognen blev brugt til at hente grill og bar. Vi må da håbe at der kommer nogle gode skud i kassen og at det samtidig vil give os lidt PR som en fin sideeffekt. Der blev også uddelt rigeligt med pamfletter, så de forhåbentlig kommer forbi med hele familien en dag…

Borde bugseres også på plads
M12 efterses og sikringer skiftes

 M12 fik lov at stå med motoren i tomgang en tid uden at sikringen gik, så man mener den er OK igen. Benjamin fik repareret endnu et bræt på drejeskiven, som meget snart trænger til et helt nyt dæk! Jeg fik malet endnu en sektion af godsvogn og skur og så måtte vi da også fejre at Mikkel nu er godkendt som lokofører på Da7 J 11 mand sad på Løgnebænken denne dejlige sommeraften!
Lidt livsforlængende maling på godsvogn
Endnu en lap tilføjes patchwork-dækket på drejeskiven




søndag den 9. august 2015

Reportage fra Grill-aften i IBK



Den traditionsrige grill-aften blev afviklet i dejligt, dansk sommervejr – det holdt tørt og solen tittede også ganske meget frem. Et hold morgenfriske medlemmer havde tømt og fejet værkstedet og rangeret rundt på materiellet, samt hentet grill og bar i vognhallen; et andet hold stod for indkøb, så alle de mange munde kunne blive mættet. Snart kom flere til og vi fik båret stole og borde ned. Så blev der dækket op og kort efter afgik kaffetoget med afgang 15.30. Kun de to Meyer-kokke blev tilbage for at passe grillen! Vi andre kørte med toget, trukket af M23, ud til Fem Ege. Her blev der serveret kaffe og kage i den dejlige eftermiddagssol. Turen tilbage havde afgang lidt over 5 og på vejen hjem så vi både råvildt, harer og fasaner. Det blev dog ikke det vi skulle fortære. I stedet havde vores to stjernekokke skåret salat og store bøffer, som nænsomt blev tilberedt på grillen. Alle mand blev sat til bords og efter mætheden havde indfundet sig, kom de store grillpølser på banen. Kaffe, samt is og guf til ungerne blev uddelt efterfølgende og 20.30 var der afgang med en helt ny oprangering. M2 foran de to vogne og M12 bagerst for at sikre tilstrækkelig bremsekraft. Det var dog slet ikke nødvendigt, men et fint tog, der lidt lignede det i Mønsted gruberne  J
På Rubjerg kunne vi få opera at høre, men valgte dog at køre til broen for hurtigt at besigtige det ”nye” trace, som forhåbentlig snart bliver skinnebelagt. Turen gik hjem i tusmørke og kl. 22 ankom vi på Hhg og en del drog hjemad med ungerne, mens andre lige fik afsluttet aftenen i fred og ro. En meget vellykket dag med over 30 deltagere. Tak til Claus og Claus for planlægningen!