Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 3. juli 2021

Nyt fra Bafd. 03-07-2021

Det var en fugtig og varm dag på Hedelands Veteranbane. Ferieperioden er startet og det var en ferieramt baneafdeling, der arbejdede på banen i dag. Der var særtog med et selskab på polterabend, så vi arbejdede primært på Brandhøj Station.

Claus B og Kenneth undersøger en nyankommet tank, der fremover skal sikre et solidt vandresevoir, når vi kører med 2 damplokomotiver i drift.
 
Vejret var noget lummert og med vekslende skydække og et par byger, holdt vi os omkring opbevaringshallen, hvor vi bl.a. planlagde ombygning af slagleklipperen til selvkørende arbejdskøretøj.

Ved siden af de designmæssige opgaver nåede vi at beskære en del af de høje sølvpopler langs Brandhøjs sydlige indgangssporskifte. Efter krydsningen med det festlige polterabend-tog kørte vi til Rubjerg, hvor vi syd for stationen fik udført noget tiltrængt beskæring af de værste indhængende grene. Et sted, hvor vi til efteråret skal have alle vores redskaber til bevoksningsbekæmpelse i indsats for at åbne strækningen op.

Vel hjemkommet til Hedehusgård Station var der tid til en kold 'kæmpe læske', inden turen gik hjemad til bad og grill i haven.  

M 30 er nu fast maskine for banetogene. Her set på sporviften foran opbevaringshallen på Brandhøj Station.

Veterantog er festlige tog! Her er en polterabend på tur og det var tydeligvis en succes for passagererne. Personalet så også ud til at nyde turen.

'Kolossen fra Taastrup' træder op ad kategori 2-stigningen mod Rubjerg siddende i stillingen, der nu er forbudt i professionel cykling. På HVB kan det stadig lade sig gøre! Foto: Lars L.

mandag den 28. juni 2021

Nyt fra maskinafdelingen #14-21 28/6:

 

Tre på stribe... E28, M45 og M9. 

Egentligt var det alt for varmt til at producere noget denne aften, men Carsten og jeg fik da løftet den prøvemonterede front af M45, så luftfilteret kunne monteres. Imens fik den nye frontplade til pufferen en tur i sandblæseren, så den og den nye, flotte koblingspind, som Carsten har fremstillet en omgang med Olsen-sort. Efter aftensmaden kom M45 udenfor, så jeg kunne få afrenset forreste puffer og siderne. Efterfølgende fik de et frisk lag sort. Lars O. og Carsten fik klippet ud til en ny lem til No3, der er kommet på værkstedet med et varmt leje. Da7 får derfor lov at køre de næste par søndage. Per Børge kom også forbi og hilste på til en kop kaffe i varmen. Sidst på aftenen dukkede Gert op og M30 kom over graven i forbindelse med noget afklaringsarbejde til vedligeholdelsesmanualen. /Leif


En ny, flot pufferstok/ pind til M45

Afrenset og klar til Olsen-sort

Den nye slangeholder får også en tur med Olsen-sort


Klippe - klippe


arbejdsbeskrivelse til ny lem

M45 afrenset underdel - klar til ny omgang sort



M30 kommer lige en tur over graven



søndag den 27. juni 2021

Nyt fra Bafd. 26-06-2021

Efter en uge med lidt køligt sommervejr, var varmen vendt tilbage og lørdagens mandskab fik hurtigt sved på panden. Hans malede oste på Hedehusgård, Lars og Peter H arbejdede med opskæring af glideplader i 27 kg/m skifterne til Vinterrasserne, mens Steffen og Claus N tog til Rubjerg for beskæring og flisning.

Hans maler trækbuk, mens banetoget holder klar til afgang. Toget skal mod syd - dvs. højre - så Hans kan roligt male videre.

På Brandhøj nåede vi at sætte vores bremsetipvogn indendørs i opbevaringshallen. Tipvognen trænger til en kærlig hånd efter mange år brug - de seneste år i vores særkørsler med historiske tipvognstog.  Tipvognen blev hentet hjem til Hedehusgård fra oplagspladsen af tre drenge i vinteren 1986. Mon ikke reparationen kommer til at foregå hos en af drengene?

Steffen skubber bremsetipvognen op mod opbevaringshallen.

Her er det Claus N, der skubber vognens underdel igennem spor 2 på Sølund Station på vej mod Hedehusgård. Forhåbentlig morer Steffen sig ikke med at bremse? Foto: Søren Hein.

Mens der blev arbejdet med sporskiftedele på Hedehusgården, fik bevoksningen på vestsiden af Rubjerg Station en beskæring. En del af læhegnet blev barberet ned og fliset. Det var varmt arbejde og da vanddunken var tømt og den sidste sodavand drukket, var tiden inde til at møde Peter og Lars på Brandhøj Station. Her var de i færd med at aflæsse kasserede skinner fra 27 kg/m skifterne. Med arbejdet og rangeringen overstået, kørte de to tog mod Hedehusgård, hvor alt blev sat på plads, og en varm arbejdsdag kunne afsluttes.

Steffen er i gang med teleskopsaven, mens M 12 med banevogn og flismaskine står i spor 2.

Der er grønt i Hedeland. Men heldigvis har vi godt maskineri til at holde væksterne i ave langs banen.

M 30 med gravemaskine og Storebæltsvogn foran opbevaringshallen set fra M 12.