Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

mandag den 25. november 2013

Nyt fra maskinafdelingen #36-13 25/11:

Mikkel har nu malet bogstaverne flot op igen. Det ser bare godt ud!

Det er blevet undersøgt, om trykket kunne hæves på dyserne på M25 – men det er blevet os frarådet. Derfor kører motoren nu som den gør. Mikkel fik malet ”stafferinger” på FRICHS-motoren og på ESPHOLIN-kompressoren, så nu kan motorhuset snart genmonteres, idet Jan i onsdags fik malet det indvendigt. Carsten fik i lørdags svejst og forstærket lydpotten, så den kom også på plads igen denne aften. Vi brugte nu mest tid på at renovere de to roebogier fra Aalholm, hvor der skulle bruges hammer og mejsel for at fjerne den gode Lollandske lerjord fra hjul og ramme. Kenneth og Carsten renoverede akselhusene og gav dem nyt filt og olie. Sidst på aftenen fik vi det hele samlet, hvorefter en større rokade af materiellet blev gennemført. Noget besvær kom der ud af de frostglatte skinner; M9 kunne dårligt skubbe Da7 rundt, men til sidst lykkedes det ved brug af mange eder og meget sand. Nu står M25 under kranen; klar til at få motorhus på – derefter Da7, som skal gøres klar til på lørdag. I spor 12 står M30, M23 og M9. I spor 13 stadig M25 motorhus og M15. GM32-rammen er flyttet til den lille remise. Baneafdelingens ”nye” fladvogn står udenfor, klar til afhentning. 8 mand på Gården denne vinters første frostdag.

Kenneth og Carsten afrenser roemuld fra lejekasserne...
- og Mads fra hjulsættene
Redacteuren må bruge hammer og mejsel for at få leret af!
Repareret lydpotte på igen
De velsmurte lejekasser genmonteret på hjulene.
Efter rokaden: sandet bæres væk...
Posted by Picasa

søndag den 24. november 2013

Nyt fra BAFD 23-11-2013

Årets julefrokost sluttede lidt ud på natten for nogle af Baneafdelingens medlemmer, men trods dette var vi flere som mente, at dagen derpå skulle bruges til udendørs aktiviteter. Allerførst tog vi os af klargøring af Hedehusgård station til de kommende weekenders juletrafik. Belært at tidligere års sneproblemer fik vi smurt sportskifter og renset dem for nedfaldne blade. Kulbunken blev overdækket med en presenning og drejeskivegruben blev grundigt oprenset for blade.
Lidt perronforbedringsarbejder blev det også til. Det netop afsluttede fjernvarmeprojekt havde efterladt en mindre bunke stabiltgrus, der blev fordelt på perronen, så der ikke kan gemme sig snublekanter under sneen.
Efter afslutning af arbejdet på Hedehusgård kørte vi ud ad strækningen til Rubjerg st, og smurte sporskifter samt rensede overkørsler undervejs.
Tilbage på Brandhøj brugte vi resten af dagen med at fordele det materiel der siden sommerferien var placeret lidt tilfældigt på sporene i hallen og stod i vejen for de kommende sporlægningsaktiviteter i hallen.

Claus har leveret dagens billeder med lidt assistance fra Peter.

Steffen

Oprensning af overkørsler med den manuelle metode

Smøring af sporskifter og sporskiftelås på Rubjerg st.

Personvognen fra Ålholm kobles på M12, så den kan flyttes

Melisvognen fra Bogø skubbes rundt. Den har desværre ingen puffer
 og er derfor lidt svær at koble til lokomotivet.