Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 19. november 2011

Nyt fra Bafd 19-11-2011
Vinteren står officelt for døren, og derfor har vi på banen forsøgt at indarbejde et vinterberedskab. Belært af sidste års problemer består det bl.a. i, at overkørsler skal være renset for grus, således at de er lette at rense op for is og sne. Et stort lørdagshold startede derfor dagen med at efterse og rense overkørslerne mellem Hedehusgården og Rubjerg st. Overkørslerne blev som sædvanlig renset med trykluft, hvilket er effektivt, men særdeles støvende for dem, som udfører arbejdet.

Drejeskiven plejer også at være et problem, når først der kommer sne kombineret med frosne blade, og vi brugte derfor også lidt tid på at rense denne. For drejeskivens vedkommende består beredskabet desuden i at udlægger presenninger på denne inden sneen kommer, så er ikke kommer så meget sne ned i drejeskivegruben. Presenningerne vil ligge klar i dampremisen.

På Brandhøj fik vi understoppet en del af sporet ind mod vognhallen, og nu kan den derfor benyttes af materiel med normalt akseltryk. Et mindre nedbrud på stoppemaskinen i form af en knækket kilerem klarede vi også, foruden slibning af et af sporskifterne. Dagen blev sluttet af med at stable fundablokke i den anden portåbning i hallen, således at de er klar til udstøbning næste lørdag.

Steffen
Rensning af overkørsel km 0,5




Udskiftning af kilerem på stoppemaskinen



Stabling af fundablokke i porten
Stoppemaskinen virker igen og understopning af sporet kan fortsætte... 

Fredagens testkørsel - Da7

På 5' dagen - efter Bo og jeg havde udført samling og diverse præcisionstilpasninger igennem hele ugen - resterede således blot en prøvetur her forud for juletrafikken.
Denne var ren fryd for øret, idet ingen mislyde længere fremkommer fra gangtøjets styredele.
/
LLZ

mandag den 14. november 2011

Nyt fra maskinafdelingen #38-11 14/11:


Sneploven ved M23 ved aftenens slutning, endelig klar til opmåling og påsvejsning af beslag

Styringen til Da7, klar til montage

Et større daghold havde arbejdet videre med de mange opgaver: Bo og Lars er nu ved at have udført de sidste, fine tilpasninger på styringen til Da7 og er begyndt at genmontere delene, så den kan blive klar til juletrafikken. Finn fik opsat køreplaner og anden juleklargøring.

Carsten og Mogens arbejdede på sneploven, men hvad der kun skulle have været en lille opgave med at fjerne pufferpladen fra pufferstokkene – at løfte et par bolte – kom til at tage aftenen med. Boltene var groet helt fast og måtte skæres af og trykkes ud med pressen. Mogens gik hjem og jeg tog over med at rengøre alle de afmonterede dele. Carsten borede hullerne i pufferstokkene op til passende mål og vi kunne efter grundig indfedtning, genmontere stokke og fjederklokker.



Ruller og aksler til sneploven


Svend har nu drejet ruller og aksler til sneploven og fik drejet et par akselkasselåg. Jan og Per fortsatte med at montere slagleklipperens elektriske system.  10 mand forbi Gården denne dag.