Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten Vognhal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vognhal. Vis alle opslag

torsdag den 9. april 2026

Torsdagsbilledet #256

 Vi fortsætter lidt med historien om bygningen af vognhallen på Brandhøj. Her er en beskrivelse af de mange arbejdsopgaver, som skal udføres i forbindelse med sporlægning og etablering af skydebroen. Arbejdet med graven fortsætter til 2012. Skydebroen, der oprindeligt stammer fra Superfos, er samtidig ved at blive restaureret og ombygget i maskinafdelingen.

De originale hjul stammer fra Superfos-skydebroen fra remisen i Nørre-Sundby. Den kom til IBK i 1979 - sammen med de to Superfos damplokomotiver.


Se beretning fra Bafd 12/4-12 her:

Se Blog-indlægget fra Mafd 8/10-2012 her: 

Se den næsten leveringsklare skydebro her fra Mafd 22/10-12

onsdag den 25. august 2010

Opgaver ved vognhallen!

Kære medlemmer

På opfordring fra bestyrelsen vil jeg skrive lidt om de videre planer for arbejdet med vognhallen på Brandhøj.

Lørdag d. 21/8 fortsatte vi med sporlægningen foran hallen, hvilket vi også vil gøre de kommende par måneder. Der skal bygges 2 sporskifter og noget spor inden vi som det første kan få lagt to spor ind i hallen. Det vestligste af disse spor skal herefter nedstøbes i et betongulv på ca. 150 m2, hvorimod det andet bygges med træsveller på ganske traditionel vis.
Støbearbejdet skulle gerne overstås inden vinter, således at vi kan få noget materiel under tag. Herefter skal der opsættes pallereoler langs vestsiden. Selve pallereolerne har vi erhvervet i løbet af sommeren, og de ligger allerede nu i vognhallen.
I forbindelse med støbningen af gulvet skal der også støbes et klaplag langs kanten af udgravningen til skydebrogruben. På dette klaplag opstilles fundablokke, som derpå udstøbes. Sideløbende med dette vil de resterende to sporskifter blive bygget foran vognhallen, og de sidste 2 spor, som går ind i hallen. De resterende spor, som kun har forbindelse til skydebroen, etableres, når fundablokkene er udstøbt.
Der er således en mængde opgaver, som kan løses af andre end baneafdelingens faste stab, og dermed bidrage til at vi får fuld nytte af hallen på et tidligere tidspunkt. Disse opgaver er bl.a.:

- Skæring af jern, som skal bruges som stålsveller under det vestligste spor

- Adskillelse af sporskifter, i alt 3 stk

- Ombygning af skydebro efter foreliggende tegninger

- Indkøb og montage af stålinddækninger ved døre

- Færdiggørelse af elinstallation/tavle.

- Støbning af gulv og skydebrogrube

Herudover ligger der selvfølgelig en større opgave i flytning af materiel og oplagring på lagerreol, når vi er klar til dette. Hvis nogle af medlemmerne kan stille arbejdshold, som kan løse nogle af disse opgaver, vil jeg meget gerne høre om dette og hjælpe dem på vej.

Mange hilsner
Steffen

torsdag den 2. april 2026

Torsdagsbilledet #255

 Med et par mellemregninger fra sidste Torsdagsbillede med rejsegildet og så et år efter;  30. oktober 2010 - så er der sporforbindelse til hallen og indvendigt er graven til skydebroen ved at blive udgravet. Inde i hallen bliver der bygget 10 spor på hver ca. 35 meters længde og i sporvidderne 600; 700 og 785 mm.

Her kan foreningens til tider ret rustne materiel stå opbevaret under tag uden at gå yderligere til - inden de gamle lokomotiver en dag forhåbentlig bliver restaureret eller bevaret på den ene eller anden måde.

Hverdag igen den 5. oktober 2009 efter et festligt rejsegilde!

Maling af de mange planker 10. oktober 2009


Opsætning af lysarmaturer 22. november 2009



Udgravning til skydebroen 29. maj 2010


Næste store mål nået: Sporforbindelse til hallen 30. oktober 2010



torsdag den 26. marts 2026

Torsdagsbilledet #254

3. oktober 2009 på en regnvejrsdag blev det tid til at fejre den færdige tagkonstruktion med et rejsegilde for den nye hal. Endnu en milepæl for foreningens frivillige og det store arbejde, som lægges for at sikre en god opbevaring af det historiske materiel, som blev indsamlet da flere og flere smalsporsbaner blev nedlagt og erstattet af lastbilerne.

Baneafdelingens slider M12 var også på arbejde denne dag.



torsdag den 19. marts 2026

Torsdagsbilledet #253

 Endnu et par fotos fra bygningen af den nye vognhal på Brandhøj i 2009.

Her er vi nået til perioden fra den 26/9 til 1/10, hvor det meste af fundamentet er ved at være klar, men der skal stadig gøres en del klart til de store metalbuer ankommer. I løbet af kort tid står de alle rejst!






mandag den 1. maj 2023

Nyt fra maskinafdelingen #18-23 1/5:

No3 hjemme igen efter årets første tur på banen. Det skal blive til mange flere i sommerens løb!

Første køredag nærmer sig. Derfor havde Bo og Bruno brugt meget af dagen på klargøring og prøveopfyring af No3, som også fik en prøvekørsel ud ad banen. John forberedte også afprøvning af tryklufttankene fra M25. Der er test og godkendelse af begge dele på onsdag! Brian og jeg fik udskiftet de gamle lægter med nye på stativet ud mod vejen. Bagefter vi skruet et sommerbanner op, så folk kan se vi snart kører igen. Lige så travlt var der ude ved vognhallen, hvor der blev arbejdet med både lægning af brædder mellem det nylagte spor og en ny grussti op til den flyttede dør. Det hele skal jo gerne være klar til den 14. maj. Der blev også rengjort mere i M25´s motorhus. Jan og Bjarne fortsatte forberedelserne til taget på C411, men så holder de begge fri den næste måneds tid… Omvendt vender Otto tilbage efter sin lange rejse 😊 Jeg talte 12 mand på Gården denne aften /Leif


Der smøres og pudses og alt ser fint ud!

De første dele til taget på C411 er ved at være klar.

Sommerbanneret opsat på nye lægter

De sidste skruer sættes i de nye gulvplanker ved det nye sporstykke

Der læsses et godt lag grus ud på den nye sti til museet

Tryklufttankene fra M25 klar til afprøvning


mandag den 17. april 2023

Nyt fra maskinafdelingen #16-23 17/04:

Klavs og Brian hjælper Gert med rangeringen af C3, så M25 kan overtage pladsen i værkstedet.

 

Efter en påske med let nedsat aktivitetsniveau på værkstederne, så kom vi denne aften i omdrejninger igen. Der har dog været arbejdet med forskelligt. Carsten har ryddet en del op, så der er klar til endnu et rykind. Kjeld har fået lagt endnu flere SF-sten og justeret dem. Bogierammer og hjulsæt fik jeg givet første lag sort forleden og sidste omgang sort blev strøget på denne aften, hvor Jan og Bjarne også tog fat på eftersyn og opsmøring af personvognene. Carsten savede en god håndfuld beslag til montage af skinneforlængelsen i det tidligere vindfang. Jan D. fik rengjort og støvsuget C4 for byggestøv. Bagefter hjalp Jan Carsten med opmærkning af beslagene, mens Carsten borede. Håndlisterne har fået to-tre gange maling, så både C3 og C4 er snart klar til prøvekørsel. C3 blev dog kørt ud i vognhallen, så M25 i stedet kunne komme over graven. Gert gik straks i gang med at tage den lille trykluftbeholder ud; den sidder fast på kølergitteret – og så er der fin plads til at udtage den store beholder efterfølgende. De skal begge trykprøves som en del af et periodiske eftersyn. Sidste år var det M24, der bestod testen. Ved vognhallen færdiggjorde Kjeld og Niels en ny rende til trækrør, da de nuværende rør pludselig var endt midt i en døråbning… Jeg talte en 11-12 mand på Gården denne fine forårsaften. /Leif

 Torsdag er der Trafik- og SIK-møde i Hedehuset. Lørdag er der Vognklargøring og næste lørdag Bygningsdag. Der sker altid en masse...



Strategien lægges, rørene løsnes og -

1-2-3 er den lille beholder fritlagt

C4 får en runde med støvsuger og pudseklud

Der udskæres beslag og males hjulsæt og ramme

Ny føringsvej til trækrørene etableres

Skinnerne klar til at få understøtning

- beslagene dertil bliver her boret



søndag den 27. november 2022

Nyt fra Bafd 26-11-2022

Dagen efter julefrokosten var Alexander, Steen, Peter, Claus B og Steffen mødet frem. Da det er sidste weekend, hvor vi kunne disponere over liften, benyttede vi chancen til at få afsluttet et gammelt projekt med at hænge lamper op over de vestlige spor. Claus var i kurven, men Peter og Steffen gjorde klar på jorden. I alt 6 lamper blev hængt op, og desuden fik vi afvasket og skiftet lyskilder i de fleste af de øvrige lamper i hallen.

Udendørs fik Steen og Alexander hængt vores lyskæde, der normalt var placeret på perronen mellem spor 2 og 3, op under halvtaget ved perronen. Således er vi ved at være klar til næste uges julekørsel.

Steffen




Så er de sidste lamper ved at være hængt op. Selve taget på hallen er nu færdigt, men vi
afventer leverance af tagrytteren, der skal monteres i åbningen ved kippen.

lørdag den 5. november 2022

Nyt fra Bafd. 05-11-2022

Efter flere års bryderier med frameldinger fra entreprenører, stigende priser og et stadigt ringere tag på museumshallen på Hedehusgård, gik arbejdet med at skifte taget i gang i denne uge. 


Med en god indsats fra et par hverdagshold som forarbejde kunne lørdagsholdet tage fat på arbejdet med at ombygge tagåsene i rygningen til den nye tagrytter. Det indebar både svejsning, savning samt søm og franske skruer.

Claus B svejser beslag på stålspærene så åsene kan placeres korrekt til montage af tagrytteren.

Nedtagne, gamle tagåse befries for net og kramper. Klavs og Steen i gang med det svære pillearbejde. Åsene skal genbruges hvor museumshallens 'kaninører' før sad.

Særligt ved gavlene krævede forberedelsen til tagrytteren en del arbejde. Her borer Kenneth for til franske skruer. En lille sky af træsmuld er på vej mod gulvet i museumshallen.

I løbet af dagen læssede Niels og Alexander nedtagne materialer på trailer og kørte dem til genbrugsplads. Steen ryddede området for dele af tagplader og andre nedtagne materialer. Ved siden af tagarbejdet nåede Claus N at adskille skinnestrengen fra treskinnesporet i spor 4. Skinnerne er nu placeret mellem spor 3 og 4 klar til borttransport.

Med en Manitou-maskine og arbejdsplatform var vi godt hjulpet i arbejdet højt over museumshallens gulv.

Hallens østgavl med et vinduesparti næsten nedtaget og det nordre 'kaninøre' stadig intakt.

Om kort tid håber vi at vores tildækkede lokomotiver kan befries for presenningerne. Et nyt tag betyder et tørt klima i hallen.

Den nye gavl med døren til Damp'a bliver nu forsynet med ståltrappe til perron og gårdsplads. Indenfor 12 måneder har vi bidraget til store forandringer omkring vores station på Hedehusgården.

I morgen er det planen at fjerne de sidste rester af det sydlige vinduesparti samt det nordlige. Mandag er det planen at vores tagentreprenør begynder nedtagning af det gamle tag.

mandag den 21. februar 2022

Nyt fra maskinafdelingen #06-22 21/02:

Aftenstemning fra den nuværende perron. Nu kan stalden ses - og i forgrunden et større "svømmebassin"...

 

Da jeg ankom, var Peter H. i gang med at tage spiger op i spor 1 som forberedelse til lørdags banearbejde – inden det begyndte at pisregne… Vi fik startet en kande kaffe og folk ankom og fik en kop med. John L. ”Fly” og Carsten gik i gang med rulleskøjterne, mens Fritz og Otto monterede et emne til at fræse møtrikker af i Pedersen fræseren. Hans og jeg kiggede så på grunder og maling til sæder og tagbuer til C3/C4. Jan og Bjarne gik i snedkeriet og skar ud til stolperne i håndlisterne. Hans Henrik fik grundet vendegearet på D8, så det snart kan få blå. Der blev også kigget på opgaven med røgkammerkarm og – dør på Da7 og Lars O. sammensvejsede (vist) noget til rulleskøjterne – sammen med Cykel-John. Brian og jeg gik i vognhallen, hvor vi forbedrede opsætningen af presenninger, da der havde samlet sig vand i et par af dem. Nu er der skrå flader… Således beskæftiget i vognhallen endnu en aften fik jeg derfor ikke noteret alt udført arbejde, for vi var igen 16 mand på Gården denne aften, som flittigt var i gang rundt omkring /Leif



Boring af lejedækplader

Udskæring i håndlisterne for stolpe på C3/C4 

- med efterfølgende finpudsning

Røgkammerkarm og dør skal have en tur!

Der fræses ud til 4 møtrikker til akslerne for M9

Vendegearet på D8 får grunder

Hyggesnak i værkstedet sidst på aftenen




mandag den 14. februar 2022

Nyt fra maskinafdelingen #05-22 14/02:

Jeg husker stemningen som meget bedre end foto viser - men det er alvor når projekterne gennemgåes :-)
OBS: På lørdag 19. februar kl. 13 har Gert og Bo indkaldt til et særligt projektmøde vedr. "B3 - Sukkergris" for alle de, der ønsker at vide mere om at deltage i projektet og relevante opgaver.

Hans malede værktøjsvægge og hængte værktøjet op igen og jeg fik rejst og repareret den væltede bannerholder ud mod Brandhøjgårdsvej, inden der så var projektstatusmøde i Damp á med 14 fremmødte. Her kunne Gert berette at produktionen af rammerne til både vogne og bogier til C3 /C4 er godt i gang eksternt. Carsten fortalte kort om de dele vi har som egenproduktion; det er bla. fjederkurve og forskellige dele til puffertøjet. D8 er godt i gang. Arbejdet med rulleskøjterne genoptages. Laderelæ er genmonteret i M24, der nu skal motorjusteres. (brændstofpumpen) Opgaverne således gennemgået og kaffen drukket, gik vi til værkstederne; Carsten og John L. kiggede på opgaven med rulleskøjterne; Jan færdiggjorde fræsningen af håndlister i snedkerværkstedet. Bjarne og Niels fik monteret huset til vendegearet og senere samlet resten af geardelene på D8. Kjeld m.fl. fik savet dele til koblingen dertil. Kjeld fik også vandet det flotte, nye gulv, som vi bagefter fik dækket over med plast. Brian, Kenneth og jeg gik i vognhallen, hvor vi byggede stativer og lagde presenninger over lokomotiverne i håb om at de bliver beskyttet lidt mod nedfaldne tagdele – når udskiftningen af taget på hallen forhåbentlig snart bliver igangsat. Lars L. fik smurt gravemaskinens larvefødder mm. så den er klar til lørdag. Beskæftiget i vognhallen fik  jeg derfor ikke noteret alt udført arbejde, for vi var 16 mand på Gården denne aften, som flittigt var i gang. /Leif

Det flotte resultat af lørdagens støbearbejde vandes!

- og det flotte resultat af Hans malearbejde



En grundig gennemgang af status på rulleskøjteprojektet

Alle udstillingslokomotiver er nu overdækket med
presenninger som Henning og Brian har doneret - tak!

Samling af vendegear på D8

- mange hjælpsomme deltagere i opgaven sidst på aftenen...