I dag bestod
baneafdelingen af Steffen, Claus B, Peter og Steen - for en kort bemærkning.
Formanden var i dag
headhuntet til Trafikafdelingen – så pludselig skulle vi til at forholde os til
banechefen, der atter var tilbage i folden …..
Lidt i panik valgte
Claus B. og undertegnede den strategi – ”vi fryser banechefen ud”, og derfor
tilbragte Steffen hele dagen ude i det fri og nød det frostkolde vejr, med
oprydning af flere forskellige ting ude i og omkring vognhallen. Lidt hjælp fik han dog fra Steen og Niels, så der blev pænt ryddet op efter tagudskiftningen.
Vi andre blev nede i
den til 15 grader opvarmede remise, hvor vi fortsatte med ombygningen af
deploriderne, og indrømmet, projektet skrider i den rigtige retning.
Claus placerer den
første vange på deplorider nr. to.
Alle de nye vanger er
fikseret og klar til svejsning efter frokosten.
Carsten og Kjeld
havde tryllet en fantastisk frokost frem med masser af sild, æg og rejer,
flæskesteg og Kjelds legendariske hjemmelavede sylte.
Mætte og veltilfredse
fortsatte arbejdet med deploriderne.
De nye vanger er
svejst på, så nu kan vi adskille det, vi skal bruge.
Det færdige resultat
– og dem har vi nu to af.
Desværre løb
svejseværket tør for gas, men det er fikset til på mandag, så den sidste
deplorider kan blive svejst helt færdigt.
Arbejde mellem jul og
nytår.
Vi skal have
afsluttet arbejdet med det nye tag på vognhallen, og vi satser meget på at
dette sker i dagene mellem jul og nytår. Alle dele til at montere tagrytteren er ankommet, og de skal monteres ved tagryggen, så der skabes et lysindfald på ca. 27x2 m.
Desværre har vi ikke
datoerne helt på plads endnu, men hold øje her på blokken, hvor vi nok skal
melde tidspunkterne ud.
Med ønsket om en
rigtig glædelig jul til alle fra baneafdelingen.
//Peter.