Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 20. juni 2019

Torsdagsbilledet #211

Brudeparret hjælpes op i D13

Denne uges Torsdagsbillede kommer på, da jeg i søndags talte med et sødt par - med et lille barn i klapvognen. Han spurgte om D13 stadig kunne lejes til særtog og det kunne jeg da bekræfte. Det viste sig at de havde lejet D10 samt et helt særtog til deres bryllupsfest tilbage i 2013. Det kunne jeg godt huske - for jeg var selv med som togfører :-) Så mon ikke billederne fra deres fine særtog trænger til et gensyn?
 De synes ihvertfald at det havde været en fantastisk oplevelse! Det synes jeg da også :-)

Parret ankom i denne flotte, røde Mercedes Cabriolet

Parret flot placeret i den flotte, røde D13



Gæsterne fulgte efter i det smukt pyntede særtog, trukket af M23


Som altid byder Sletten på oplevelser

 Fra Rubjerg gik gæsterne til Lergraven og afholdt en festlig bryllupsreception

Vel hjemme igen, så blev parret hentet af 

- en fuldt bemandet, rød brandbil. Gennemført arrangement!



mandag den 17. juni 2019

Nyt fra maskinafdelingen #22-19 17/06:



Taget på C523 begynder at tage form



Da vi første fra Mafd mødte, sad et netop hjemvendt hold fra Bafd og fik en kop kaffe efter veloverstået indsats på banen. Det kunne vi da lige hjælpe med…  Bagefter fik Lars og Bo med grab og trillebør kørt et par gode ”skefulde” slagger fra bunken til specialcontaineren. Jeg fik malet sort på lejekasserne til de nye hjulsæt og bagefter en af de nye bogierammer. I mens blev der samlet tag, hvor lidt tilpasning af de yderste tagplanker var nødvendig – men da aftenen sluttede, så var taget lagt færdig. Det skulle så skilles lidt ad for at få Gori på de sidste planker. Hans kiggede på E28, hvor den nye lader havde sprunget en sikring. En reservelader blev monteret, mens der fejlsøges. Motorholdet afsluttede arbejdet på D10´s moter efter den vellykkede prøvestart og skal nu til at finde nye opgaver at kaste sig over – det bliver måske en hjælpende hånd til Superfos-lokomotivet?! Bo servicerede No3 og sammen med Lars O. gik de i gang med at ombygge gnistfangeren på Da7 til en mere rustfri udgave. En fin sommeraften med 12 mand på værkstederne.


Tømning af slaggerbunke med trillebør og grab :-)

Lejekasser malet - en bogieramme venter i baggrunden

Der skal også drikkes kaffe og fortælles løgnehistorier!

Bo og Lars O. ser på gnistfanget i Da7

Lader udskiftes på E28

De sidste tagplanker tilpasses

Gnistfanget adskilles


Prøvemontage af den tilpassede planke

Medlemsarrangement på HVB 29. juni

HVB afholder 29. juni et arrangement for medlemmer af Industribaneklubben, der er foreningen bag HVB. Har du i flere år læst medlemsbladet Tipvognen, men ikke haft lejlighed til at besøge HVB, så er dette dagen! Arrangementet er nemlig særligt tilrettelagt for medlemmer, der ikke regelmæssigt kommer på HVB.  Du får et unikt blik bag kulisserne på HVB, en tur på banen og en let forfriskning. Der bliver gode muligheder for at se og høre nærmere om hvad der sker på HVB i øjeblikket.

Du tilmelder dig på post@ibk.dk Anfør medlemsnummer og/eller navn. Er du endnu ikke medlem, kan du tilmelde dig inden eller på selve dagen.

Program
Velkomst på Hedehusgård Station v. formand Claus Nielsen
14.20 Afgang med damptog til Fem Ege
14.50 Vandring på ny trace + kaffe/kage
15.40 Afgang mod Hedehusgård – evt. med stop undervejs på Brandhøj
16.30 Ankomst Hedehusgård. HVB er vært for en lille forfriskning. Mulighed for rundvisning i vognhal og værksteder.

Medlemskab af Industribaneklubben opnås ved at indbetale kontingent på klubbens konto i Danske Bank: Reg.nr. 1551, konto 3129847603. Husk at angive navn, adresse og evt. telefonnummer ved indbetaling via netbank.

Kontingent for 2019:
Unge under 18 år: 210 kr. årligt. Over 18 år: 420 kr. årligt. Ægtepar: 460 kr. årligt. Pensionister: 240 kr. årligt.

Læs evt. mere om medlemsskab på www.ibk.dk

søndag den 16. juni 2019

Kort beretning fra plantogsdagen den 16. juni



Motortoget med M24 på vej mod overkørslen 


Efter en lørdag, hvor arrangementer over hele landet var blevet aflyst på grund af skybrud og torden, så blev vi glædelig overrasket over at dagen hurtigt skiftede fra gråvejr til skyfri himmel. Så allerede første tog kunne fløjte afgang i fin solskin og med glade passagerer om bord. En af eftervirkningerne af gårsdagens vejr viste sig dog, da vi kom til jernbaneoverkørslen, nemlig at lamper og klokker ikke gik i gang. Heldigvis blev det hurtigt løst, idet det blot var HFI-relæet som var blevet slået ud af kurs ved gårsdagens buldren. Således godt kommet i gang kunne vi køre resten af dagen uden bøvl og i flot vejr. Jeg havde desuden fornøjelsen at have køerne på Slettens ejere blandt mine passagerer og vi fik en fin snak om kvægholdet, som vi synes er en meget fin oplevelse at kunne byde vores rejsende. Jeg fik også talt med folk, der havde set indslaget i TV Lorry, som ikke før havde hørt om banen og derfor fik lyst at prøve en tur. Vi kunne samtidig også glæde vores gæster med et stop ved Brandhøjbanen, der kørte med deres fine tog, hvilket mange valgte at prøve. Der var også en masse fyldte picnic-kurve på vejen ud, som kom tomme retur… Så på den vis blev det endnu en fin dag på banen!

Ingen lys i lampen! - vi gør holdt og får HFI-relæet slået til igen


På Brandhøj passerer vi et fyldt damptog

Kvæget nyder det lange, saftige græs efter al regnen

Fyldte tog på Brandhøjbanen!

Endnu et selskab på vej retur fra en herlig picninc



Dagens sidste tog på vej op da bakken til Hedehusgård St.

TV-Lorry på besøg

Fredag havde vi besøg af TV-Lorry. En journalist og fotograf havde lagt vejen forbi Hedehusgården for at få optagelser indslaget 'Det kan du lave i weekenden'.

Vi kørte en tur til Sølund Station som arbejdstog og havde mulighed for at køre lidt frem og tilbage, så fotografen kunne få lige de optagelser, der skulle til.
Bruno og Hans-Henrik rangerer til vognstammen på Sølund efter omløb. Fotografen står klar til at optage tilkoblingen.

Bruno, Hans-Henrik, Peter Post og Claus N var dagens bemanding. Peter holdt kiosken åben for at skabe liv på stationen. Kiosken kom ikke med i indslaget, men til gengæld fik Peter solgt is til forbipasserende.

Se indslaget på TV-Lorry via linket.