På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
mandag den 6. juli 2009
Nyt fra maskinafdelingen #28-09 6/7-09
Carsten havde hele dagen arbejdet videre på bogierne, hvor det er fremstilling af delene til fjederarrangementet der er i gang. Mogens og Carsten etablerede nærmest en lille fabrikation af den vinklede plade, der skal ligge oven på fjederen og modtage belastningen fra det lille stålhjul under vognkassen. Lars og Morten arbejdede videre på M23. Denne aften med afrensning af gearets koblingstræk og med påsætning af lejer på forakselen. Jeg fik rustafrenset og fjernet grater på de sidste 2 hjul, så næste hold kan komme i gang med at varme hjul på akslerne og derefter renset og grundmalet den første bogie-ramme. Kenneth fik 379 ind til vogncheck – den sidste i eftersynsrækken. Det bestod uden nævneværdige bemærkninger. Simon og jeg bistod ved rangeringen, der denne aften var lidt et puslespil med alle de mange aktiviteter, der var gang i. 7 medlemmer skabte høj aktivitet på Gården denne aften!
Abonner på:
Opslag (Atom)