Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 26. marts 2011

Bafd, lørdag den 26. marts 2011

I lørdags skinnede solen, og selvom det til tider var lidt køligt, var der forårsstemning på banen. Vi startede med at understoppe sporskiftet ved drejeskiven og justere tungepartiet. Svellerne blev fejet og så gik vi videre med den næste opgave som omfattede forårsklargøring af banen. Denne består i at samtlige stationsskilte og overkørselsskilte afvaskes og at overkørslerne blæses rene med trykluft alt i mens vi kører hele banen igennem. På udturen fik vi også beskåret lidt træer og ved Lergraven måtte det motorsaven frem for at fjerne et par træer, som havde lagt sig henover sporet. Brændet blev læsset på vognen og taget med op til brug for opfyring af damplokomotiverne om et års tid.

Hjemkørslen fra Fem Ege blev brugt til at efterspænde et par lasker inden vi sidst på eftermiddagen ankom til Hedehusgården. En rigtig hyggelig og produktiv dag som foruden ovennævnte også bød på reparation af div. værktøj og rensning af sporskifter for blade mv. Claus har leveret et par billeder fra dagen.

Mange hilsner Steffen.

Her er et par snapshots fra lørdagens arbejder:
Eftersyn af skilt v km 0,5



Kædesavs-Lyngesen

Rensning af overkørsel S for Brandhøj

Rensning af overkøslen v 'Knallertvejen'

Rydning af strækning S for Rubjerg

Skifte foran værkstedsremise

mvh Claus Nielsen

mandag den 21. marts 2011

Nyt fra maskinafdelingen #12-11 21/03:





  

Jørgen og Carsten havde på dagholdet fået bygget en midlertidig ramme, så vognkassen kan løftes af rammen på GM32. De blev desværre forhindret i at fortsætte arbejdet, fordi pallestabeleren ikke kunne holde gaflerne oppe. Dette problem har været set tidligere, men nu tog de fat få reparationen af denne uundværlige maskine. Meget blev skilt ad før fejlen blev konstateret i en defekt pak-ring. Nu håber vi så at en erstatning kan findes og bestilles hjem.




Per Børge trak kabler i motorrum på D13. Bagerste lygte er monteret og en saddelmager er i gang med tag, sæder og hynder til passagerbænkene.




Mogens, Sven Erik og Carsten fortsatte også med fremstillingen af trædebøjlerne. Jeg fik afrenset endnu et lejehus til M24, samt rengjort en stor stabel brugte opbevaringskasser, som Klingenberg har foræret os.





Beslagsmedene er i gang med trædebøjlerne.