Kjeld og Carsten på prøvetur i aftensolen med M45. Topfart målt til 8 km/t! (foto: GH) |
Kjeld og Carsten startede aftenen med at få
monteret den flotte slangesaddel ude i depotet, som Lars O. fik svejset sammen
forleden. Jeg nåede lige at give den en sidste omgang Olsen-sort, så den kan
holde evigt… Derefter gik jeg i vognhallen og fik afrenset klæbepuder på
dampstammen fra vores nu nedtagne corona-skilte. Så var det tid til en
prøvekørsel med M45! Den startede let, men forsigtigt og kom så op på fine
omdrejninger. Prøvekørslen afslørede en topfart på 8 km/t. E28 fik også en tur med
ud til udtrækssporet.
Efterfølgende fortsatte vi med at prøvesamle
motorhuset på M45 og fik de forskellige hjørner justeret, så der er plads til
de forskellige rør og gennemføringer. Imens fik jeg afrenset og malet lidt på
motorlågerne… Så der nærmer sig en klarmelding /Leif
Klar til montering af slangesaddel |