Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

lørdag den 6. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #06-10 06/02 - lørdagsudgave:


Sneen ligger stadig højt rundt Gården, men der er heldigvis ikke kommet mere sne siden mandagen. Carsten har jo indkaldt til snerydning, så vi uden yderligere forsinkelse kan få Da7 op på donkraftene. De skal hentes i vognhallen og der skal byttes rundt på alle enhederne i værkstedet. D13 blev i løbet af ugen transporteret tværs over gulvet til sin gamle placering ved fyret, No3 står nu ved drejebænken, over graven Da7 og i midtersporet M23 og donkraftene på vogn. M24 har så fået plads i den lille remise. Før dette puslespil kunne gå op, skulle der ryddes sne i mange spor: fra den lille remise til udtrækssporet, de to spor til værkstedet og drejeskiven. Derefter skulle der banes vej helt til vognhallen og foran der, så M12 kunne køre donkraftene ned til værkstedet. Da vejret i øvrigt artede sig – mest gråt, men vindstille og med glimtvise solstrejf, var det bare de voxnes måde at lege med sne på… Opgaven blev løst af friske folk fra både maskin- og baneafdeling. I alt mødte 9 snemænd op denne dag. Efterfølgende fik Lars udført dette, som han her beskriver: Igår afsluttedes tilpasning af mangenot til M23 meget enkelt, via. dine små slibesten og Pouls hurtiggående sliber.(Meget heldigt, begge dele var m. 1/8" aksel ..)
Dernæst forestod blot opretning, i drejebænk, og fin-afdrejning af akslens overflade for simmerring, og M23 kan nu færdigsamles.

På velfærdsforbedringen fortsattes fredagen arbejder, med det indvendige af beklædningen, således det sidste af indvendige træbeklædning nu er færdig.

Også det sidste af loftet blev opsat og spartlet inden maling.


onsdag den 3. februar 2010

Opråb! Mandskab til snerydning og rokade lørdag!

Hej til alle!

Opgaven på lørdag bliver at få byttet lidt rundt på materiellet i værkstedet så vi kan komme i gang med at løfte Da 7.
Heldigvis kan vi ikke komme i gang med denne opgave før der blevet skovlet lidt sne, så alle der har lyst til at arbejde det sidste af julefedtet væk er velkomne,
vi starter med kaffe ved 9 tiden og starter snerydningen ved 10 tiden.
Med venlig hilsen Carsten Hansen

mandag den 1. februar 2010

Nyt fra maskinafdelingen #05-10 01/02:

Sneen ligger højt rundt Gården, men det forhindrer ikke arbejdet! Kenneth A. og Lars dannede daghold og arbejdede videre med facilitetsforbedringerne. Til koblingsprojektet fik Christian og jeg skåret og bearbejdet flere materialer. Poul fik lært mig mere om justering af flammen fra acetylen/ ilt og hjalp mig med at varmbukke koblingsboltene. Bagefter fik vi boret ud og sat 12 ud af 40 skiver af, der skal bruges til siden af beslagene. På D13 er delene til banerømmerne dukket op, så Christian fik sandblæst dem. Jan, Sven Erik og Per Børge fortsatte med at tilpasse banerømmer og montere hjørnerne med smarte, metriske unbrako-skruer… Bjarne fik ryddet op og gjort plads til D13 ved fyret – men det kan være snemængderne forhindrer de planlagte rokeringer på lørdag! Vi var 9 denne aften, der trodsede snemasserne – og nogen sad fast på P-pladsen 

I Damp á fik vi os en teknisk sludder, da Per ikke havde taget en film med…