En forholdsvis lun regnfuld efterårsdag, hvilket dog ikke
afholdt en række glade gæster fra at køre med Hedelands Veteranbane.
På vejen hjem med sidste tog fik vi alle endnu en hel
speciel oplevelse med vore ”Bisoner” på prærien.
Hele flokken havde hele dagen kredset om vores gennemgående
spor, men på den sidste tur hjem oplevede vi igen noget særligt.
I flokken er der to tyrekalve, en lidt større end den anden,
der skiller sig ud. Og denne gang var det den mindste. Den havde ganske enkelt lagt sig til at sove eller tygge
drøv på sporet, og havde ingen intentioner om at flytte sig. Vi gjorde ophold
så de mange gæster på sidste tog kunne få en fotooptagelse med hjem.
Jeg kørte langsomt frem, til omkring 2 meter fra kalven, da
den endelig besindede sig til at rejse sig. Herefter besluttede den sig til at
vandre lige foran toget i et meget adstadigt tempo over en strækning på mere
end 50-60 meter.
Den vendte sig om regelmæssigt, som den ville sige ”er du
der endnu” som det fremgår af billedet.
Vi var trods alt lidt større end den, og den besluttede sig
derfor at vige for os med en attitude som klart sagde ”hvad rager I mig – jeg
skrider”.
Ikke to togture i Hedeland er ens, og natursceneriet skifter
konstant. I dag var parken klædt i de smukkeste regnvåde efterårsfarver.
Skynd Jer at komme med. Det kan nås endnu. Vi kører også
lørdag og søndag i uge 42.
Bruno