Hverdagsholdet fik tirsdag bl.a. fyldt containeren på Brh med 16 ton gamle sveller.
Vi var 2 mand af sted, og i herligt efterårsvejr klaredes læsseopgaven på 2,5 time.
Derefter blev græsset slået omkring vognhallen.
Onsdagsholdet fik dagen efter bl.a. foretaget kompressionstest på M25, og afmonteret køleren herpå.
Per Børge har leveret billeder fra dagen
/
LLZ
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
lørdag den 24. oktober 2015
torsdag den 22. oktober 2015
Torsdagsbilledet #31
Mange af motiverne på mine ældste billeder er i dag væk eller kraftigt ændret. Nogle medlemmer har fået nye interesser eller udøver i dag jernbanehobbyen i andre klubber. Skinner og sveller er udskiftet og lokomotiver restaureret og ommalet etc. Noget der står helt uforandret, er den gamle telefonpæl på Hedehusgård station. Den bærer stadig trofast lampe og ledninger.
mandag den 19. oktober 2015
Nyt fra maskinafdelingen #37-15 19/10:
Den (næsten) færdige drejeskive malet og indhegnet |
M25 adskilles. Jan synes det er sjovt arbejde! |
Otto og
Peter gav en god hånd med, så drejeskiven lige fik en anden omgang Gori og
dermed er klar til juletrafik og snevejr. Derefter gik Otto med på M25, hvor
Bjarne og Jan fortsatte med at afmontere alt det, der skal til for at få motor
og generator fri af bundrammen.
Peter og Poul fremstillede et par aksler med
gevind. De er til udskiftning af nogen meget slidte fra deploriderne.
Carsten,
Hans og Mikkel fik monteret isolering i M15-3, samt monteret bagpladen med
utallige skruer. Motoren blev derefter prøvestartet for at se om termostaten
gør som ønsket, men vi manglede et punkttermometer for helt at sikre at det
fungerer. Men motoren kører så fint og oser stort set ikke. Lars fræsede
notgange i akslen til T1 og vil gerne være færdig nu! Vi glæder os også til at
kunne fortsætte arbejdet på T1 ;-) Jeg fik da også malet de nye koblinger med
sort. Vi var 12 aktive aktive på værkstederne denne aften!
Isolering kommer på plads |
Bagpladen monteres |
og skrues fas med mange skruer |
Prøvestart for at teste termostat. Remissekatten holder øje! |
Lars bliver her (næsten) færdig med akslen til T1 |
Koblingerne har fået sort |
Etiketter:
aksler,
drejeskiven,
M15,
M25,
T1,
vognbeslag
søndag den 18. oktober 2015
Nyt fra Bafd 17-10-2015
Lørdagens vejr var ikke det mest indbydende. Alligevel kunne vi ved arbejdsdagens start konstatere et fremmøde på seks mand; Ole, Finn, Lars, Benjamin, Otto og undertegnede. Som de seneste lørdage skulle vi skifte sveller mellem Brandhøj og Sølund. På Brandhøj station ankom vi tidligt nok til at forskrække en græssende hjort. Efter at have afhentet de nye sveller og M 40 med energivognen, begyndte vi arbejdet med at hive spirg op. Som sidste lørdag fik vi hurtigt selskab af forbipasserende, der fik lov at prøve kræfter med brækjern og håndstart af M 40.
Vi var færdige med udvekslingen af 54 sveller omkring kaffetid. Vi sluttede arbejdsdagen af med at indsamle de gamle sveller og køre dem til spor 2 på Brandhøj. Dér afventer omkring 500 gamle sveller på fire sæt deplorider nu afhentning for efterfølgende bortskaffelse på kontrolleret losseplads.
Otto og Benjamin i gang med at slå spirg i de nye sveller. I baggrunden 'Knallertvejen', der er mål for efterårets svelleudskiftning. Mon ikke målet nås på lørdag? |
Vi rydder straks pænt op efter os! 54 gamle sveller blev læsset på deploriderne, og på lørdag må vi tage hul på en ny ladning sveller fra sidesporet på Brandhøj station. |
Etiketter:
Bafd,
svelleopsamling,
svelleudskiftning
Abonner på:
Opslag (Atom)