Peter Hein og Jørgen Panum læsser 'støvler' på den lave og våde oplagsplads. Senere på dagen gik turen til Fem Ege, hvor arbejdet med at opsætte både 'støvler' og perronforkanter straks gik i gang. |
På vores blog kan du følge med i Industribaneklubbens arbejde i Maskinafdelingen og Baneafdelingen. Forvent, at der tirsdag aften kort fortælles, hvad der foregik om mandagen i maskinværkstedet hos IBK, samt jævnlige opdateringer på Baneafdelingens arbejde. Jeg ønsker alle god læselyst! Redacteuren Leif
torsdag den 22. december 2016
Torsdagsbilledet #91
Efter sidste juletog er kørt må vi konstatere, at vi igen i år får grøn jul. Heldigvis ikke lige så våd som andre år. I januar 2003 stod vandet høj på den lave oplagsplads ved km. 1,5. Så højt at man enten skulle være iført gummistøvler eller gravemaskine hvis man ville undgå våde fødder!
mandag den 19. december 2016
Juletog og Nyt fra maskinafdelingen #42-16 19/12:
Stemningsbilleder fra søndagens juletog - med masser af gæster og pigekor :-) |
Weekend 3 med juletog gik endnu
bedre end de to andre rigtig velbesøgte juletogsweekender. Så på trods af den
manglende sne, så har vi forhåbentlig bragt vores gæster nærmere den gode
julestemning, som både en herlig togtur og et hyggeligt besøg hos spejderne kan
give. Vi fik i hvert fald kørt mange flotte juletræer hjem i toget og humøret
ombord har været strålende. På den ene tur søndag havde vi endda et lille
pigekor, som sang dejlige julesange det meste af vejen og bragte smil på de
andre rejsendes læber.
Mandag aften kunne 21 fremmødte
medlemmer så ønske hinanden god jul til masser af gløgg, æbleskiver og
småkager, dertil serveret herlige film fra både vores egen bane, men også fra
andre fine smalsporsbaner i både Sverige, USA, Tyskland og andre steder i verden.
Et historisk tilbageblik med roebanefilm fra Assens blev det også til… Således
fik vi lukket et godt år i både trafik-, bane- og maskinafdeling af – selvom der
endnu er et par gode dage tilbage af det gamle år, hvor der kan arbejdes. Bafd
har i hvert fald planlagt at mødes 3. juledag, hvor noget af julefedtet kan
arbejdes af!
Alle medlemmer og vores dejlige
gæster ønskes en glædelig jul og et godt nytår!
De bedste hilsner fra Redacteuren,
der takker for et godt år på Bloggen.
Julehygge med gløgg, æbleskiver, smalsporsfilm og masser af hyggesnak! |
Etiketter:
Da7,
IBK-arrangementer,
Juletog,
M25
Abonner på:
Opslag (Atom)