Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 11. juni 2026

Torsdagsbilledet #265

Denne uges Torsdagsbillede er helt aktuelt - det er "Ugens billede" fra Politikens "Rejser"-tillæg i søndags den 7. juni 2026.

Det er en af veteranbanernes venner, fotografen Jens Dresling, som har været på besøg hos vennerne i Blovstrød. Vi har mere end en gang været heldige at være motiv for hans kameralinse og nu heldigvis også Blovstrødderne. 

Se mere om deres fine bane her - og tag med på en tur! Blovstrød Banen >>



mandag den 8. juni 2026

Nyt fra maskinafdelingen #18 08/06-26:

E28, M3 og T1 er trukket ud for en hurtig klargøring.

Så sad vi der i Damp Af og var næsten på vej ud i værkstedet – så dukkede Bastian op med overskudskager fra vores lokale bagere – De skøre brødre! Der var allerede afleveret til andre nødlidende, så vi kunne med god samvittighed kaste os over de meget lækre flødeskumskager! Efter en ihærdig indsats med at indtage rigeligt med kage, måtte vi give op. Resten må andre tage sig af… For at få nogle af de indtagne kalorier forbrændt igen, havde Hugo heldigvis en god opgave: En stor trailer med affaldstræ – der havde været anvendt til transportbeskyttelse af bryggekedler. Så med E28 fik vi kørt den lange transportvogn hen til traileren og flyttet træet over. Vognen blev så kørt op til brændeskuret og alt træet blev skåret op af de flittige folk. Nu er der frisk optænding af damplokomotivet til en stribe søndage! Jeg kastede mig over første lag maling på den store drejebænk, mens Jan og Bastian genmonterede fartmåler og viserinstrument. Carsten fik også rengjort T1 og No3. Vi var ti kageglade aktive denne aften /Leif

Så mange lækre flødeskumskager på een gang! Det er bare lækkert :-)
Der var til mere end en til hver! Superlækre kager!
Store og små træstykker bliver smidt over på fladvognen fra Aalholm
- og så er der en stor opgave med opskæring af alle de mange enheder. Først blev alle skruer, skiver og bånd fjernet.



Jeg påbegyndte maling af den store drejebænk


Dejligt at have en pensel med farve på

Vi nåede da en del, men der er meget endnu...

søndag den 7. juni 2026

HVB Plantog 07/06-26:

Dagens første motortog afgår - "enkelte ledige pladser"

Det var en dag, hvor vejrudsigterne talte om både regn, blæst og torden – i Nordsjælland. Desværre tegnede dagens passagerantal et billede, hvor vores potentielle gæster ubegrundet blev væk - for bortset fra en enkelt fredelig byge, holdt det tørt hele dagen med mange solglimt og behersket vind. Så dem, der havde trodset de dårlige tidender fra vejrprofeterne fik en herlig tur. Vi havde både hold, der skulle spise store picnic-kurve og troldejægere, som fandt begge trolde. Der var også en del hyggelige storfamilier, som tog turen med og to gange stod der en hjort og iagttog toget ret nær ved. Det giver da altid en ekstra oplevelse. En dejlig dag på banen – vi satser på bedre vejrudsigt til næste søndag… /Leif

Otto er i gang med dagens opfyring




Det er altid spændende at se ind i førerhuset

Se hjorten!

Den blev fredeligt stående på Sletten


Endnu et hold, der skal se, hvordan der sættes vand på. I god afstand!

Ole er allerede ved at tage flaget ned, da dagens sidste tog ankommer efter en fin dag i solen...