Lørdag. Jul. Så er man da derhjemme og leger med julegaverne? Ikke når vejret er smukt, der er arbejde på veteranbanen og gode venner venter på Hedehusgården. Et rimeligt fremmøde betød arbejde i to hold: et drog til oplagspladsen, mens et andet blev på Hedehusgården.
 |
| På oplagspladsen blev der taget et stort skridt mod den totale rydning. Her er Steffen i gang med at skille sporrammer ad. |
Holdet til oplagspladsen sad op og snart var fem mand i fuldt sving med opgaverne. Peter i gravemaskinen, Rasmus og Børge som håndmænd ved læsning og Steffen og Claus N kastede sig over adskillelsen af en stak sporrammer. Et antal hjulsæt og tipkasser blev læsset på Storebæltsvognen og straks kørt til aflæsning. Kasserne blev placeret på de tidligere henstillede tipvognsunderdele og kan forhåbentligt aflede den værste nedbør. Mens der blev læsset af fortsatte adskillelsen af sporrammer og sortering i brugelige dele og skrot. Skrotbunken blev størst. At det var en usædvanlig dag stod klart kl. 12.07, da banechefen af egen drift sagde, at det var tid til frokostpause!
 |
| Peter havde en produktiv dag i gravemaskinen. |
 |
| 'Jeg bruger bare bøfferne!' griner Steffen. Heldigvis håndterede vi bare små skinneprofiler, så vi blev ikke overanstrengte. |
 |
| Peter, Børge og Rasmus læssede af med det samme, vi skulle nå at flytte mere grej! |
At det var en usædvanlig dag blev fuldstændigt krystalklart, da Peter efter ca. 19 minutters frokost sagde: 'så skal vi videre, afsted, ud på jobbet!' Alle tog fat igen: Peter trak kasserede skinner til vejen for afhentning af skrothandler, mens vi andre skilte de sidste sporrammer ad, skrællede en rørvogn for lejer og hjul og skar overflødige dele af JWE'en.
På Hedehusgården havde de andre mindst lige så travlt: Søren kastede sig ud i montage af endeplader på tagrytteren på Museumshallen. Dermed er det sidste arbejde på det nye tag afsluttet. Søren fik også renset tagrenderne, der var godt fulde af snask. Lars var hjælper på jorden og Steen var på dræsineopgaver.
 |
| Der er koldt på toppen, men solen skinnede og vinden havde lagt sig. |
 |
| Mens holdet på Hedehusgård trådte lidt i spinaten, kunne vi på oplagspladsen nøjes med mudder. Det lugter slet ikke så slemt! |
 |
| Vi nåede dårligt at blive kolde i pausen, så vi var hurtigt tilbage på oplagspladsen med en tom vogn. |
Efterhånden fik vi de sidste sporrammer af vejen. De skrotdømte tog Peter sig af. De brugelige stakkede vi, så de let kan læsses på et sæt deplorider. De gode stålsveller af flere typer læssede Peter på Storebæltsvognen sammen med resterende hjulsæt, diverse trækstænger og spiger. Mens Børge og Rasmus kørte Storebæltsvognen til aflæsning ved de nye stålreoler langs opbevaringshallen, ryddede Peter og Claus N det sidste skrot fra pladsen. Ind i mellem nåede Claus at nusse lidt om et par vogndrejeskiver med 700 mm sporvidde.
 |
| Der ser efterhånden lidt tomt ud på oplagspladsen. |
 |
| Brugelige stålsveller læsses på Storebæltsvognen for transport til opbevaring i en af de nye stålreoler. |
 |
| Rasmus og Børger læsser af. Stålsvellerne blev de første dele i reolmodulerne, der kan stables op til 4 i højden. |
Vi bryggede kaffe, men vi fik funktionsfejl på kaffemaskinen, der åbenbart var frostsprængt. Det blev derfor en meget lille kaffetår, vi kunne nyde til Børges eminent gode medbragte vaniljekranse. Med gravemaskinen parkeret på sin vogn, var Peters ADHD-agtige arbejdsiver ved at aftage, men han inviterede på en eftermiddagstur på banevognens bagperron, hvor han, Claus N og Børge kunne nyde hjemturen og den flotte halvmånes lys på de blankslidte skinnehoveder til en enkelt legendarisk fortælling fra gamle dage.
 |
| Dagen sluttede med tankning og omløb på vores fine station. En produktiv arbejdsdag på en veteranbane, hvor der er styr på det meste. |
En dag hvor alt (undtagen kaffemaskinen og det dersens spinat, Søren trådte i) bare spillede topnice. Blog-skribenten siger tak for i dag til alle:☝👆👈👉👊✌👍👍👍👍👍
