Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten Banehegn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Banehegn. Vis alle opslag

mandag den 24. juli 2023

Nyt fra maskinafdelingen #29-23 24/7:

De vigtigste mål og tolerancer checkes på ventilhovedet til dampregulatoren. 

 Bo arbejdede videre med reparation af dampregulatoren fra No3 og drejde derfor først et værktøj, så selve ventilhovedet kunne måles og evt. drejes af. Det viste sig dog ikke nødvendigt og snart kan den blive genforenet med lokomotivet. Værkstedsremisen er fyldt op med staver til det nye banehegn rundt den nye publikumsplads, så Klavs, John og Carsten gik i gang med at male de første stakke med svenskrød. Brian forsøgte at reparere den lange motorsav fra Banevognen. (kom den til at fungere?) Jeg fik malet bogierammerne med 2. gang sort, så der måske kan arbejdes videre med dem, mens jeg holder ferie de næste par uger… Bagefter fik jeg repareret spændingsregulatoren i Da7, så radioen igen kan tændes. Så viste jeg en gæst fra GM-klubben rundt. De kommer på visit første mandag i september. Efterfølgende gik der gartner i den; de vilde blomster, der havde forvildet sig ind i perronsporet blev returneret til det grønne… Kjeld monterede et par solide kanter til at holde lågen på drejeskiven. De gamle var ved at blive lidt for møre… Vi var 7 mand på Gården denne aften, hvor det holdt tørt. /Leif

Der er nok stakitstave at gå igang med... De skal alle males


Kanterne langs hullet på drejeskiven bliver solidt forstærket.

Motorsav under reparation... I baggrunden bliver der malet

De vilde blomster er vigtige, men de skal ikke lige stå midt i sporet...




mandag den 13. juni 2022

Nyt fra maskinafdelingen #21-22 13/06:

Opsætning af støbeplader og forstærkningsbolte langs banehegnet. Bygning af "ventesalen" er godt i gang.

 

Der er nok at tage fat på, så vi sprang kaffen over og gik direkte i gang med de forskellige opgaver: Brian fik genmonteret sandkassen i M24, trykluften er klar, så nu skal brændstofpumpen have den sidste justering – så håber vi M24 snart er klar til at indgå i driften igen. Jeg gik i gang med at male endnu en omgang hvidt under taget på C3, mens Jan bearbejdede og tilpassede håndlister i massevis og skal nu fræse rillen til sidepladerne. John L. fik boret og undersænket de første 104 huller i den ene tagskinne dertil. Udenfor blev der også boret masser af huller, idet Niels, Kjeld, Klavs og Carsten opsatte næste del af støbeformen til hegnsmurens højdeforøgelse, så der kan støbes færdig på onsdag. Carsten gav derefter en hånd med inde ved den store drejebænk fra 1952, hvor Fritz og Lars adskilte pinoldokkens bremse. Den er slidt efter mange års arbejde og var ikke helt let at få delene ud af. Fritz drejede derefter en ny messingforing og Lars L. fik efterhånden bakset stemplet til bremsehåndtaget ud. Vi havde også kort visit af maskinchefen og i alt talte jeg 12 mand på Gården denne aften. /Leif

Sandkassen i M24 er snart på plads igen



Fintilpasning af håndlister til vognene

Drejebænkens pinoldok adskilles og delene ligger på bordet 

Tagkantslister; 104 undersænkede huller på vej...

Undersiden af taget på C3 næsten malet færdig

Prøvesamlet pufferarrangement. Carsten har knoklet for at finde - og med god hjælp fra vennerne i SHS fremskaffet fire evolutfjedre, så fjedringen er på plads

En af de nye bænke er placeret foran værkstedet og testes af sidst på aftenen...


fredag den 27. maj 2022

Nyt fra Bafd. 26-05-2022

På dette års Kr. Himmelfartsdag var et hold bestående af Kenneth, Claus B. og Peter samlet på banen, for at få Hedehusgård st. nærmere en færdiggørelse. Sol var der rigeligt af, og selvom vinden var kold, skulle vi nok få varmen. Dagens første opgave for gravemaskinen var afgravning af grus i overkørslen mellem spor 2 og 3 Højdeforskellen mellem disse spor havde samme karakterer som bump på en stillevej, hvilket kunne ses, når der kørte biler med trailer over dette stykke. Gruset skulle senere bruges i spor 2, hvor der lige manglede et par meter ballast.

Kenneth udligner med rolig hånd højdeforskellen mellem spor 2 og 3.

Herefter blev banetoget kørt i spor 1, så donkrafte og øvrigt værktøj ikke skulle slæbes længere end højest nødvendigt. Sporet blev hævet og understopningen påbegyndt, og efter to timer var det meste af sporet understoppet 1. gang.

Claus B og Kenneth justerer sporet, mens jeg er startet med at stoppe... Vi prøver at ramme helt samme højde som spor 1.

Spor 2 efter førstegangsjusteringen. Trods de truende skyer holdt det tørt.

Det meste af spor 2 ligger nu stabilt og venter lige på en gang regn, så det kan sætte sig og få en sidste justering. Det eneste, der drillede lidt, var understopningen, hvor de gamle perronforkanter havde stået. Undergrunden var så blød, at ballasten ”forsvandt” med i de gamle huller, hvor støvlerne stod. Derfor skal vi lige arbejde videre med understopningen her på lørdag.

Der fintænkes over resultatet af justeringen. Det hjælper sikkert med lidt regn fredag.

Så er vi klar til endnu en dag på banen på lørdag.

Sporet blev fejet rent for overskydende ballast og eftermiddagskaffen blev indtaget på bænken ved den lille remise.

Ps: Både Klavs og Lars var også lige forbi, men de var der ikke længe nok til, at de kunne komme med på billederne.

Peter H

Som det ses på billederne fra torsdag havde Steen om onsdagen fået sat de sidste stave på stationsstakittet ved den nye perron. Nu mangler der kun 2 m hegn bag kiosken mod nord.

På rekordtid er der vokset et hegn frem langs perronen. Foto: Steen Larsen.


mandag den 23. maj 2022

Nyt fra maskinafdelingen #18-22 23/05:

Tagmaleholdet i fuld sving med rulle og pensel.

Da jeg ankom om eftermiddagen, så var Hans i fuld gang med at male den del af nye banehegn, som Steen fik sat op i lørdags – det bliver flot.

- og banehegnsmaleren i fuld gang. Hele forsiden var malet færdig, da cyklen vendte hjemad 

 Tryklufttankene til M24 er nu blevet trykprøvet og visuelt inspiceret af Force og de kunne derfor atter komme på plads. Med M25 hentede Gert og Brian M24 og sammen med John L. blev den store tank genmonteret – til den lille tank manglede nogle nye rørfittings. 

Montage af den store tryklufttank foregik udenfor. Værkstedet er fyldt op!

Otto fik drejet endnu en håndfuld gevindstag og Fritz fik drejet en god del af den ene aksel-ende til M9.

Gang i begge de små bænke - og den store til M9´s aksel

Vognprojektet fik mest opmærksomhed denne aften: Taget kom af igen, så Niels, Bent og Klavs kunne få det malet og bagefter fik alle tagbrædderne en omgang hvid på den ene side. Det næste tag - til C4 fik den sidste finish af Jan, Bjarne og Per i snedkerværkstedet, så det også snart kan komme på rette plads. Bagefter blev der opsat en lille mock up af bænkene, hvor det blev konstateret at der skal saves 8-10 mm af hvert bræt. Det var nu forventet.

Lars O. og John L. arbejdede med at bearbejde kroge, kæder og beslag til sikkerhedskæderne. Delene skulle både skæres, sandblæses og båndslibes og opgaven er ikke færdig! Kjeld og Carsten gav en hånd med flere steder og forsøgte at koordinere de mange folk og opgaver med C3/C4, men fik også samlet endnu et pufferarrangement. Kenneth gik No 3 efter. Jeg fik skiftet antenneinstallation og den faste radio i Da7, som derfor fungerer igen. 17 flittige folk på Gården denne fine aften, hvor jeg nok ikke fik set alt hvad der blev nået /Leif

Sidste finish på taget til C4 foretages i snedkerværkstedet
Mock up af sædebrædderne - der skal lige kortes lidt af

Beslag til sikkerhedskæderne slibes i vinkel, så de kan svejses


Samme opgave med sikkerhedskæden, så der kan påmonteres en krog

Sidst på aftenen ligger alle tagbrædder nymalede til tørre. No3 står klar til koldt eftersyn af ekstern inspektør, så den kan blive klar til drift i løbet af sæsonen.

En ny stationær radio under montage i Da7.


torsdag den 19. maj 2022

Stationsstakit 18 + 19-05-2022

Efter at stolper og lægter er på plads og malet, er næste etape af projektet med at fremstille et klassisk banestakit langs perronen ved spor nu i gang. De første 48 stave blev sat op tirsdag. Steen har benævnt det model 0, idet stavene er udviklingsmodellen, der skal give ideer og erfaring til hovedproduktionen. Knap havde Steen monteret stavene omkring billetsalget, før Hans tog fat med malerpenslen!

Steen runder et skarpt hjørne! Snart er personaleindgangen til billetsalget hegnet ind. Foto: Bruno Jensen.

Hans er under vejs med malingen af stakittet. Foto: Hans Nilausen.

I filialværkstedet syd for HVB, tog Hans og Bent fat på masseproduktionen af stave onsdag. Værkstedet var på grund af det dejlige vejr rykket udendørs. Med det rigtige værktøj lykkedes det at fremstille ikke mindre end 308 stakitstave, der nu skal monteres.

Stavene starter som brædder, der efterhånden som de bearbejdes bliver kortere, smallere og til sidst ender som stave til banestakittet. Den smukke belægning af chaussesten fremhæves af savsmuldet. Foto: Steen Larsen.

Bent borer hul til monteringsskrue i en stav. En lære sikrer, at hullet bores nøjagtigt. Foto: Steen Larsen.

Der arbejdes på Hedehusgård Station med sporjustering og perronopfyldning fredag aften og lørdag, hvor der også kører særtog på banen.

søndag den 24. april 2022

Nyt fra Bafd. 23-04-2022

Let brise og solskin med lette, lejlighedsvise skyer. Temperaturer, der i solen, var rigeligt høje til t-shirt. Udgangspunktet var fint for dagens arbejde i baneafdelingen, der har en god portion arbejde foran sig, når Hedehusgård Station skal være klar til driftstart 15. maj.

Dagens hovedarbejdsområde: spor 2 på Hedehusgård Station.


Dagens arbejder koncentreredes om spor 2 og stationens to perroner. Med påskens forarbejder omkring spor 2's sporkasse var det ret hurtigt at få sat planerskovlen i gruset og rette sporkassen til. Med Claus B i førerhuset blev der hurtigt etableret sporkasse nok til at Claus N, Peter, Lars, John og Klavs kunne begynde udlægning af sveller og løfte skinnestrengene ind på plads. Steffen tog sig af indmåling af sporkasse og spor, og fik sammen med Steen aftalt fremgangsmåde for afsætning af punkter til banehegn på ladens gamle fundament. Hegnet bliver af samme type som det vi i 2015 etablerede i stationens nordlige ende. Hans begyndte på trimning af græs og grønt som forberedelse til kørselssæsonen.

Steen måler op til sætning af stolper til banehegn. I den kommende uge borer en diamantborer huller til skinnestykkerne, der skal fungere som hegnsstolper.
. 
Hans sanerer de grønne vækster i vores Ivigtut-plantekumme. Vognen skal fremover stå på den nye perron.  

Først rangerede Claus B dog vognen til en midlertidig placering mellem spor 2 og 3. Vognen ruller fint helt uden skinner.

Efter en kort frokostpause var svelleudlægningen kommet så langt frem, at skinnerne til spor 2 kunne laskes i nordenden og udlægning af underlagsplader og spigr kunne begynde. Med sporkassen til spor 2 færdiggjort helt til overkørslen, kunne Claus B og gravemaskinen begynde at jævne den skrå bagkant på perronen ved spor 3 pænt af. John tog sig af den sidste afretning med håndskovl. Når vi nu havde gravemaskinen i området, fik vi også lavet en lidt bedre afslutning af perronen mod nord. Der er flere særtog i den kommende tid, så det var vigtigt at få den gamle perron i brugbar stand.

Imens fortsatte arbejdet med samling af spor 2, ligesom gravmaskinen fik tid til at begynde fordeling og udjævning af fyldet i den nye perron. Claus N måtte en tur til Brandhøj for at hjælpe Carsten og Gert med rangering, men med en fin arbejdsstyrke mærkedes fraværet ikke synderligt. Steen fik gang i en produktion af hegnsstolper af gamle skinner og nåede at producere til ca. en tredjedel af hegnet. En del af arbejdsstyrken skulle tidligt hjem, men efter en god indsats og klare fremskridt, var det rart at kunne pakke sammen og endda tage spor 2 i brug til henstilling af tre tipvogne med filtergrus.

Lars lasker skinnerne til spor 2 ved skifte 104. I baggrunden ses E 28.

Mens Steffen flytter sveller til spor 2 er Claus B og John i gang med at rette bagkanten på perronen mod spor 3. I baggrunden rangerer Carsten og Gert.

Steffen spigrer, mens Claus B jævner perron i baggrunden.

Perronen ved spor 3 er afrettet og ryddet, ligesom adgangsvejen er justeret. Klar til særtog.  

En del af det gamle opbrudte gulv fra værkstedsremisen indbygges som fyld i den nye perron. Claus N og Steffen samler spor til højre. (Foto LLZ).

Første tog i det nye spor 2: E 28 med tre tipvogne med filtergrus til drænet mellem spor 1 og 2.


Arbejderne fortsætter på lørdag og ved et par ekstra hverdagsindsatser. Stationen skal være klar til drift, når sommersæsonen indledes 15. maj.

mandag den 3. maj 2021

Nyt fra maskinafdelingen #06-21 3/5:

 

Klar til sommerens første togafgang 16. maj



Siden sidste indlæg har der været flittigt arbejdet videre på M9, men nu afventes de nye aksler, der først skal drejes. Indtil da fortsætter jeg med afrensning, grunding og maling af undervognens forskellige dele. M45 er så kommet ind til eftersyn, men en gammel skade har længe gjort det vanskeligt at få motorhuset løftet af. Carsten og Kjeld har derfor adskilt motorhuset og får rettet buler og beslag ud. Et par rustne bolte knækkede i den operation og skal derfor bores ud. Det lykkedes denne mandag aften med noget besvær at få boret nye hulle gennem den kraftige ramme. Efter prøvekørsel med No3 i fredags var der et par småjusteringer, som Bo fik rettet denne aften. Så mangler blot en godkendelse. Gert har fået klargjort og startet vandbehandlingsanlægget og arbejder nu på at fastgøre låget på vandtanken, så der ikke flyver blade derind. Steen fik færdiggjort udskiftningen af de gamle stakitbrædder. Vi løb tør i lørdags. Jeg gav dem en omgang maling, så det hele ser pænt ud til første køredag den 16. maj. Benjamin og jeg fik da også opsat de tre bannere, så folk ved vi snart kører igen. /Leif

Lågene på vadbehandlingsanlæggets tank skrues fast


De knækkede bolte i M45´s ramme erstattes af nye huller

De nye stakitbrædder fik osse en omgang maling

Nyafhentede pladedele til Sukkergris

M45 uden motorhus

Fronten har fået et gok tilbage i historisk tid.

Nyt beslag påsvejses (26/4)

Undervognen på M9 får et lag sort (19/4)