Efter at stolper og lægter er på plads og malet, er næste etape af projektet med at fremstille et klassisk banestakit langs perronen ved spor nu i gang. De første 48 stave blev sat op tirsdag. Steen har benævnt det model 0, idet stavene er udviklingsmodellen, der skal give ideer og erfaring til hovedproduktionen. Knap havde Steen monteret stavene omkring billetsalget, før Hans tog fat med malerpenslen!
Steen runder et skarpt hjørne! Snart er personaleindgangen til billetsalget hegnet ind. Foto: Bruno Jensen. |
Hans er under vejs med malingen af stakittet. Foto: Hans Nilausen. |
I filialværkstedet syd for HVB, tog Hans og Bent fat på masseproduktionen af stave onsdag. Værkstedet var på grund af det dejlige vejr rykket udendørs. Med det rigtige værktøj lykkedes det at fremstille ikke mindre end 308 stakitstave, der nu skal monteres.
Bent borer hul til monteringsskrue i en stav. En lære sikrer, at hullet bores nøjagtigt. Foto: Steen Larsen. |
Der arbejdes på Hedehusgård Station med sporjustering og perronopfyldning fredag aften og lørdag, hvor der også kører særtog på banen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.