Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!
Viser opslag med etiketten kedel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kedel. Vis alle opslag

onsdag den 23. april 2025

Forårsklargøring af No3 og Da 7-23. april 2025

Så kom dagen endelig efter en lang vinter.

Der er mange ting i verden der bebuder forårets og sommerens komme. For sejlere er det standerhejsning, for landmænd vibens ankomst og for os i Hedelands Veteranbane er det opringningsdag for vores damplokomotiver.

Som sædvanligt mødte det sædvanlige damphold bestående af Bo Jørgensen og Bruno Jensen tidligt ind. Forud for dagen og i løbet af vinteren havde Bo gjort et fantastisk forarbejde med at forberede dagens indsats med klargøring om montering af de mange dele der i opbevaringstiden om vinteren var blevet renoveret, udskiftet, repareret eller erstattet med nye komponenter. Vi kunne således gå i gang med dagens arbejde med Damplokomotiv No3., og målet var at få påfyldt vand, varmet kedlen op, afprøve sikkerhedsventiler og lave en prøvetur.

Det lykkedes næsten perfekt, og med et par justeringer når kedlen bliver kold igen er vi klar til det obligatoriske varme syn, der foretages af Force senere på året. Imens vi varmede op, klargjorde Bo Damplokomotivet Da7, så det er parat til koldt syn, der foretages af Force sammen dag, som vi varmt syner No 3. Vejret var herligt, og frokostpausen blev naturligvis holdt mens vi kunne overvåge opvarmningen af No. 3. Der foregik mange andre ting på gården denne onsdag, men alle kom forbi og hilste på os.

Vi bød alle sommeren og den kommende sæson velkommen.

Tekst og billeder: Bruno Jensen


Fotos af det stigende tryk, som til sidst udløser overtryksventilen og dampen står op i en søjle!





Den fungerer som den skal!


torsdag den 17. november 2022

Mafd - Kedelsyn af Da7 - 17. november

Da7 under nedrigning efter sommerens sidste plantog

 Så kom dagen!

Den 16.11., dagen før dagen, var Bo og Bruno mødt ind for at forberede de sidste ting før det forestående 10 års kedelsyn på Da7.

Et lovpligtigt syn, der skal sikre at kedlen er i forsvarlig stand, og en forudsætning for at vi må køre.

17.11 mødte Bo og Bruno igen tidligt ind, så vi var klar til at modtage inspektøren, Vibeke fra FORCE Technology, som med sit falkeblik og sine ultralydsinstrumenter skulle foretage synet.

Da7´s kedel er 20 år gammel og det var spændende at se om tæringer siden sidste syn for 10 år siden, havde ”ædt” vitale dele af fyrkasse m.v., der kan betragtes som selve lokomotivets hjerte.

Det var derfor med stor spænding synet blev påbegyndt.

Allerede fra starten så det godt ud, da tallene fra sidste syn matchede det der kunne observeres og måles ved dagens syn.

Der blev, som altid, gået grundigt til værks, og igen måtte Bo kravle ind i fyrkassen medbringende og påsætte div. ultralydsudstyr, mens Vibeke kontrollerede tallene fra ydersiden gennem lågen til fyrkassen.

Efter utallige målinger var sagen klar, Da7´s kedel kunne godkendes for den næste 10 års periode.

Alle tal talte deres tydelige sprog, og tæringen var minimal, takket være Bo´s store og vedvarende indsats med ned rigge og udtørre kedlen efter selv korte kørselsperioder. Fortsætter dette gode arbejde må det forventes at Da7´s kedel vil bestå næste 10 års syn også, hvilket er godt gået når der normalt opstår de første problemer efter 20 år.

Fremadrettet vil det dog kræve at der kommer yngre kræfter til. Om 10 år vil Bo være 70 år og Bruno 80 år, og evnen til bl.a. at komme ind i fyrkassen er nok stærkt reduceret.

Dampinteresserede bedes derfor melde sig, så vi kan sikre kontinuitet og bevarelse af vores unikke dampmiljø.

Efter veloverstået syn forlod Vibeke os, og efter et par hurtige madder, fortsatte vi arbejdet med at rigge Da7 op til den forestående julekørsel. Da der i forbindelse med synet var skilt ekstra meget ad, vil op rigningen fortsætte måneden ud, med forventet testkørsel afholdt sidst i november.

Som det ser ud nu, er Hedelands Veteranbane med sine 6 køredage i december, det eneste sted på Sjælland hvor der køres med damp i ordinær plantogsdrift, hvorfor alle opfordres til at komme med ud og se, opleve og køre med. 

Vibeke fra FORCE Technology rækker ultralydsudstyret ind til Bo,
 der igen har indtaget sin plads i den trange fyrkasse. Foto Bruno Jensen.


Vibeke og Bo holder i ultralydsudstyret fra begge sider af fyrkassen. Foto Bruno Jensen.


Vibeke fra FORCE Technology og Bo gennemgår dagens resultater, og der udfærdiges relevant dokumentation og udarbejdes attester i Damp á. Dagen gået godt. Synet bestået og vi kan se frem til 10 år mere. Foto Bruno Jensen.

Reportage: Bruno Jensen


Juletog i Hedelands Naturpark

Juletoget kører igen lørdage og søndage i hele december: 3-4/12 -10-11/12 og 17-18/12-2022

Vi kører ud til de Gule spejdernes juletræer og julehygge ved Rubjerg Station.

 Se mere på vores hjemmeside www.ibk.dk

mandag den 20. marts 2017

Nyt fra maskinafdelingen #12-17 20/03:


Der ses film og billeder af prøvestarten i onsdags, som Steen har medbragt.

Vi fik hyggeligt besøg af Steen fra BurWain-drengene, der medbragte film og fotos fra prøvestarten i onsdags og for lige at se på de små udfordringer denne havde afsløret. Der er blandt andet lidt utætte pakninger ved brændstoftilførslen, som denne aften derfor blev udskiftet med nye. Desuden skulle ventilerne og vippearmsakslen finjusteres, så det gik aftenen med for motorholdet. Vi andre gik over på maskinværkstedet og bevæbnet med pensler var det en aften i malingens navn. Jeg havde tidligere på aftenen fået afrenset den resterende del af gearkassen til T1, som derfor kunne få en omgang grunder. Peter og Lars fik malet kedelbeklædningen på No3 med den første omgang sort, Carsten fik malet undervognen på T1 og Hans fodtrin på M4. En rokade af materiellet blev forhindret af heftigt regnvejr – ikke så godt for nymalet grej… T1 skulle ellers over graven, så bunden kan få en omgang maling. Det må vente på tørvejr.

10 mand på Gården fik rykket nok et nøk!


Der males! kedelbeklædningen på No 3, på T1 gear og ramme og på M4´s fodtrin

Gearet til T1 grundes

Denne søvnige herre dukkede op fra T1. (Inspektionsluge til koblingen)

Nymalet i blank sort. Flot!

Der justeres ventiler!

Til kaffen kom Per´s nybyggede lokomotiv på banen og forsynede bordet med pebernødder.

tirsdag den 21. februar 2017

Nyt fra maskinafdelingen #08-17 20/02:



Lejer og hjul på bogierne tjekkes for slid og smøres op alle vigtige steder.
 
Lars og Kenneth P gik i gang med årets vognvedligeholdelse og fik tjekket bogier, strammet skruer og bolte, samt smurt lejer og andre slidpunkter. De to flittige folk fik gennemgået tre vogne fra motorstammen denne aften.
Motorholdet fortsætter deres flittige arbejde for at få den fine Bur-Wain motor på ret køl igen. Denne aften blev bl.a. stempler og plejlstangslejer tjekket og gevindbolte renoveret. Sidst på aftenen kunne indsatsen afsluttes med montage af bundkarret, så motoren kan komme tilbage på sit nye stativ. I mens fik Hans sandblæst og grundet holderen til køler, Bagefter fik vi sammen afrenset undervognen for rust og grundet den, så den kan få en omgang sort, der var M4´s oprindelige farve.
Inden dette fik jeg afrenset og malet røgkammeret på No 3 s kedel med en varmefast zinc-holdig specialgrunder. Carsten fik afmonteret motorophænget fra T1, så det kan blive sandblæst separat, når resten skal have en omgang. Inden da skal der dog nittes en bundplade fast. Nitterne er dog i restordre lige nu… Per M lånte vores drejebænk og arbejdede på en hel stak drejeskiver – dog i en mindre sporvidde end vores…

Vi var 9 mand, som arbejdede flittigt på værkstederne denne aften.
 
Gravrust fra motorophænget slibes væk.




Røgkammeret har fået grunder. Næste omgang er sort maling.

1. vogn klar, næste vogn hentes til værkstedet


Undervognen på M4 afrenses før grunding

Detalje iagttages...

Der skal godt med vaselinesnask på pakningen...

Bundkarret næsten på plads igen :-)


mandag den 18. april 2016

Nyt fra maskinafdelingen #14-16 18/04:




Dagholdet denne mandag havde fået støbt den nye bund i kulgården. Kenneth A, Lars og Bo fik sammen med en dygtig betonmand fyldt nettet op med god plutte. Sidst på aftene dækkede vi det over for at holde på fugten. Det var næsten ikke nødvendigt, da en fin støvregn  faldt over det endnu fugtige beton.

De nye flanger er nu svejset på kedlen af en certifikatsvejser og arbejdet med modparterne kan fortsætte. Peter og Bo fik tilpasset gevindboltene til samling af  de to hovedstophaner på kedlen.

Jan og Bo fik monteret olierørene på M25 motor og sammen med Hans begyndte jeg på museumsplanerne. Mere om det senere. 7 mand på Gården. Lars og Kenneth har taget billederne fra betonarbejdet.









ventilløftere - nu med olierør



mandag den 11. april 2016

Nyt fra maskinafdelingen #13-16 11/04:


Alle delene til samlesættet No3 er nu indenfor rækkevidde....


Bo og Carsten er nu færdig med nittearbejdet af rammen til røgkammerdøren og derfor prøvemonterede vi kedlen på undervognen for at se op målene passede til vuggen foran under røgkammeret. Per og Jan trimmede ventilerne på topstykkerne på M25 motor. Så fik vi besøg af pressen og jeg gav dem en rundvisning. Vi ser spændt frem til en god artikel om klargøring af banen til sommersæsonen :-)  Derefter holdt HVB Museumsgruppen første møde, og da deltagerne kom fra Mafd, så blev værkstedet herefter lidt affolket. Vi i gruppen håber på et godt resultat, men først skal de sidste enheder vi ikke ønsker at udstille flyttes til Brh. Mere info senere…

9 mand på Gården denne solbeskinnede forårsaften.
Bo tager kontrolmål



- og kedlen sættes kortvarigt på undervognen for at sikre målene er OK. De nye flanger er ankommet fra Lonkwitz
Der er også ankommet et læs godt træ til at fyre op med

Justering af ventiler på M25 motor

torsdag den 28. januar 2016

Ny kedel til No. 3

Igennem lang tid har No. 3 set noget amputeret ud. I december 2014 berettede bloggen at den gamle kedel var kørt til Tyskland for at hjælpe Lonkwitz Edelstahltechnik til at bygge en ny kedel til lokomotivet. Efter en del tegne- og konstruktionsarbejde blev det teoretiske arbejde godkendt af de tyske myndigheder i eftersommeren 2015. Nu er kedlen færdig. Fra fabrikken har vi modtaget en billedserie, der viser kedlen på forskellige stadier af færdiggørelse.

Efter planerne skulle vi have både den gamle - og ikke mindst den nye - kedel tilbage i Hedehusene på onsdag. Derefter vil det vise sig, hvor stort et arbejde der venter i værkstedet med at forene den nye kedel og resten af lokomotivet til en fungerende enhed.
Fyrboks under samling.
Rundkedel hæftet på ydre fyrkasse.

To fotos af kedlen efter trykprøve. Alle fotos: Lonkwitz Edelstahltechnik.

mandag den 8. december 2014

Nyt fra maskinafdelingen #47-14 8/12: (opdateret)



Lars og Carsten kom tidligt denne dag for at hjælpe en vognmand med at læsse kedlen fra No3.
Det var en stor hænger og kran, der skulle få den lille kedel lastet. Selve operationen tog en lille ½ time, men forud gik tiden med at vente på først vognmand, så kranmand. Operationen lykkedes uden skrammer, så nu er kedlen på vej til Tyskland. Der skal den bruges til at måle op efter. Så kan vi bare vente på den nye! Ventetiden kan vi bruge fornuftigt på renovering af undervognen :-)






M16, det sidste lokomotiv i den lange række af lokomotiver i spor 4, er nu på deplorider. Det er et Simplex, bygget i England i 1965. Det har sporvidden 610 mm og kom efter en del år i England hos ”Upper Tame Main Drainage Authority” og havnearbejde ved Bournemouth til Esbjerg i 1982, for at fragte olie og naturgasrør  ind i en coatinghal. Carsten, der besøgte fabrikken mens produktionen var i gang, beretter at den 50 meter lange bane var en løsning på et opstået logistikproblem: Når der skulle monteres en anode på hvert 4. rør, så foregik det i en anden hal. Gaffeltrucken kunne ikke komme ind i støbehallen. M16 blev derfor brugt til at trække rørene ud af hallen, så trucken kunne få fat i dem. For at forhindre udstødningsdunst, fik det monteret et 5 meter langt udstødningsrør. 



 (Carsten har fundet et foto fra den gang M16 stadig arbejdede i Esbjerg)

M16 i arbejde hos Bredero Christiani Coaters (1983?) Foto: Carsten Hansen

Allerede i 1984 kom det til HVB, hvor det ikke er driftsklart. M16 vejer 2 tons og har en Dorman 2 cyl. vandkølet diesel på 20 hk.
Denne aften kom det atter indenfor for en grundig afrensning. Carsten havde i lørdags afmonteret den rustne trækkæde og denne aften blev lokomotivet støvsuget og trykluftblæst. Lars fremstillede også en ny dækskrue til den ene akselkasse. Jan, Per og Bjarne sørgede for at M24 er klar til endnu en køredag; en lille utæthed ved kobberrøret til olietryksmåleren blev repareret ved at montere en ny kobberskive på tilslutningen fra motorblokken. Per fik også tilføjet julebelysning på fronten. Kenneth fik tjekket vandbehandling og Da7. En fin aften med syv flittige folk på Gården.

M24 får et slangetjek
M24 startet for at tjekke tætheden, mens M16 får en blæsetur
M16 motorrum




M16 afrenset og klar til turen ud til Brandhøj



M16 med aftaget ryg/ sideplade
M16 førerrum