Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK

Nysgerrig efter mere!! Bliv aktiv i IBK
I IBK har vi godt kammeratskab og masser af interessante opgaver for alle!

torsdag den 16. juli 2020

Nyt fra bafd uge 29

Mandag efter at have repareret lynskiftet på minigraveren, kørte Lars, Steen og jeg til overkørsel 0,5 hvor det efterhånden var groet så meget til at man ikke kunne se Giv agt skiltet. Undervejs skete der dog det at minigraveren gik i stykker igen, da en låsring til gastrækket var faldet af, det blev dog hurtig klaret med en strips og så kunne vi arbejde videre
Der bliver klippet så vi kan få bedre udsyn i overkørslen (foto SLA)

Det begynder at hjælpe på at man kan se giv agt mærket igen (foto SLA)
Det færdige resultat 

På vej over sletten
 Tirsdag havde Kenneth og jeg aftalt at vi skulle ud og slagleklippe, det sidste stykke som manglede var fra Fem Ege og til Brandhøj, det fik klaret. Da vi skubbede slagleklipper i hus på Brandhøj begynde det at regne, så det var meget godt beregnet.

Under indkørsel på Brandhøj
 Onsdag havde Lars og jeg aftalt at mødes på gården, vi besluttet at vi ville få åbnet lidt op ved Vinkelsø.
Inden vi gik i gang (foto LLZ)
Der er kommet nået bedre udsigt til søen nu (foto LLZ)
Der er kommet en større bunke med græne som skal flise når den på et tidspunkt kommer fobi (foto LLZ)


Vi har fået rydet op og er klar til at køre til Hedehusegården når de sidste billeder er taget 

mandag den 13. juli 2020

Nyt fra maskinafdelingen #27-20 13/7:


Det skal går hurtigt, når man reparerer lynskifter :-)


Nu står alle dele til M30 klar til at blive samlet sammen til et køreklart lokomotiv igen. Carsten fremstillede et nyt motorophæng til erstatning for et knækket og Kjeld fremstillede en dims til dynamoophænget og fandt frem til en del reservedele, der lige mangler før det hele kan samles igen. Et oliefilter til hydraulikolien kom med på listen. Jeg tilbød at give det flot afrensede motorrum en gang maling og det blev modtaget positivt. Benjamin konfigurerede imens micro-pc til den nye skærm til Superfos-monitoren – men vi måtte erkende at vi alligevel ikke havde det korrekte kabel… Næste gang, måske. Og så gik Benjamin i stedet i gang med den store oprydning på det gamle snedkerloft. Det så meget bedre ud bagefter og Hans Henrik fik udskiftet det defekte lysstofrør, så der atter er lys deroppe. Peter og Lars havde en bunden opgave med at få lynskiftet på gravemaskinen til at fungere igen. Heldigvis var skaden ikke stor og ved at spænde de rette komponenter, så kom det hele til at virke igen. Steen og Hans besigtigede deres veludførte arbejde med både græsslåning og sokkelmaling. Der er bare flot på vores områder efterhånden! 
9 mand på Gården denne herlige, men lidt kølige sommeraften /Leif



Fik du ikke sagt farvel til Kajs hus, så er det nu for sent - men det bliver en flot have, når græsset kommer op!
Alle dele fra køler, motorhus, lokomotiv og motor er nu linet op!
Det flot afrensede motorrum kunne alligevel godt bruge en sidste klud og lidt maling
Redacteuren i sit rette element med en pensel i hånden

Motorrummet fremstår lidt lysere efter en tur med penslen

Fremstilling af nyt motorophæng i proces







søndag den 12. juli 2020

Nyt fra Bafd. 11-07-2020

Det er sommer og alting gror. Med en jernbanestrækning på 5 km betyder det en masse arbejde med at holde fremføringsprofilet ryddet. Fem mand var mødt til indsatsen for en ryddelig veteranbane.
Vestre side af banestrækningen er slaglet i fuld længde. Her er vi kommet til Fem Ege Station med banetoget.

Sol, enkelte skyer og en del vind prægede dagen. Vi hentede slagleklipperen på Brandhøj og udførte slagling enkelte steder omkring Brandhøj, hvor hverdagsholdet i sidste uge ikke havde nået det. Imens tog andre på holdet sig af opskæring af et væltet træ og indhængende grene. Efter frokost kørte vi med slagleklipperen videre mod syd, mens vi med buskrydder og ørnenæb fjernede den mest generende  bevoksning undervejs. På alle stationer smurte og efterså vi sporskifterne.
Nedhængende grene ved nordlige indgangssporskifte på Brandhøj er klippet ned. Nu skal grenene samles sammen og sporet ryddes. I dag var der ingen særtog, og vi havde banen for os selv.

Slagleklipperen af eget fabrikat er en god allieret i kampen for en velryddet bane.

Slagleklipperen vendes på drejeskiven. Maskinen virker bedst i en retning, og for at klippe begge sider af banen, må den derfor vendes.

Status efter dagens indsats er at vi nu kun mangler at slagle østre side af strækningen mellem Brandhøj og Fem Ege. Hverdagsholdet har igennem ugen bl.a. udført græssåning på de opfyldte og jævnede arealer, ligesom fundamentet på museumshallen er blevet malet. Det har løftet bygningens udseende væsentligt. Nu mangler vi bare et nyt tag!
En del af de mindre sten, der blev revet sammen i forbindelse med opfyldning omkring museumshallen, er lagt under cykelstativerne. Det skal mindske ukrudt og gøre det nemmere at holde området ryddeligt. Foto: Hans Nilausen.


torsdag den 9. juli 2020

Torsdagsfilmen #232 - HVB går til filmen

Se filmen her!



I forbindelse med sidste års prisoverrækkelse til Frivilligdagen, så havde Taastrup kommune fået optaget en lang række fine spotfilm om de forskellige foreninger, der var indstillet til priser ved arrangementet. Vores var så fint optaget, så vi har bedt om en udvidet udgave til vores egen markedsføring. Den kan ses her: HVB-Trailer

En fin lille sekvens er herefter anvendt i Høje Taastrup Turistforenings nye serie af reklamefilm. De kan ses her:
Bestyrelsen i Turistforeningen er stolte over at kunne præsentere 7 film om Høje Taastrup, som foreningen har fået produceret.
Der er 1 hoved film om det hele, og 6 film af specifikke emner.
 Vi synes at filmene er gode til at promovere kommunen, og vi vil markedsføre dem over hele landet.

 I denne om seværdigheder i i området er HVB med i 15 sekunder, næsten fra start - så det er fin eksponering! Se den her >


Ligeledes bliver vi også præsenteret fin på Roskilde Turistforenings hjemmeside med link til filmen. Når filmen slutter, får man mulighed for at køre hele turen på 30 min. i næste video.

https://www.visitroskilde.dk/roskilde/planlaeg-din-tur/hedelands-veteranbane-gdk1117875

Så nu mangler vi blot bedre vejr, så skal gæsterne nok strømme til :-)

/Leif

tirsdag den 7. juli 2020

Nyt fra maskinafdelingen #26-20 6/7:


Transportvogn hænger på Jørgen jydekrog...Det er M23 reservemotor, der stammer fra et mobilt elværk fra en lufthavn.


Bo har efterhånden fået afmonteret alle dele fra akselkasserne på Sukkergris, samt en mængde andre dele, der ligger fint sorteret i pallerammer. Alt skal gennemgås grundigt, før det igen kan komme på – men de fleste dele er i forbavsende god stand. Carsten fik fræset en del lejehuse til den nye serie bogier og så fik Lars, Peter og Carsten hentet reservemotor til M23 ind på motorværkstedet og den færdige M30 motor kom ud og blev leveret i værkstedsremisen. Den forventes isat på lørdag. Kjeld forberedte arbejdet. Lars og Peter kørte siden skrot til opsamlingsstedet og hentede et hjulsæt med hjem. Steen gav et nab med og fik desuden foldet en masse tæpper sammen fra søndagens våde køredag. Gert gennemgik vandbehandlingsanlægget og fik etableret bedre lys. Jeg arbejdede med indbygning af den nye monitor til strækningsfilmen i Superfos-loket – desværre viste skærmen sig at være defekt… Vi finder en anden. En del andre småopgaver blev løst. Vi var 10 mand på Gården, der fik arbejdet flittigt denne aften. /Leif



Det er muligt at få vognen skubbet helt ind med gravemaskinen

Motor til M30 tages med retur



Undervejs passeres resterne af Kajs hus...

Den dyrebare last leveres ved døren


M30-Perkinsmotor klar til at blive sat i lokomotivet. Bagved inspiceres fremdriften på adskillelsen af Sukkergris

Endnu en serie lejekasser er fræset til på mål.

Nyt fra Bafd. hverdagsaktiviteter m.v.

Baneafdelingen har været aktiv gennem flere hverdage i uge 27. Torsdag aften lykkedes det at få slagleklippet en del af banestrækningen omkring Brandhøj Station. Det grønne havde efterhånden nået en højde, der gjorde klipning nødvendigt. De tre mand på holdet nød middagsmad på Brandhøj undervejs i arbejdet.
Slagleklipperen i aktion nord for Brandhøj. Flere års indsats med bl.a. slagleklipperen har efterladt et ca. 1,5 m bredt bælte langs banelinjen, hvor der alene vokser græs. Det letter arbejdet med grønt vedligehold betragteligt. Foto: SLA.

Ugen bød også på den endelig afslutning af vores svelleudskiftningsprojekt med støtte fra 'veterantogspuljen', idet vi modtog udbetalingsbrev fra Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen lydende på det fulde beløb fra bevillingen på 349.000 kr.

Lørdag blev brugt til maskinvedligehold af vores 'forstmaskineri', idet vejret var præget af byger og blæst, ligesom der var særtog på banen.
Særtoget lørdag havde bygevejr, som plantogene søndag også var ramt af. Alligevel mødte overraskende mange op til søndagens kørsel, der var første køredag med halv pris efter en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje til rabat på kultur- og/eller idrætsaktiviteter i forbindelse med Covid-19. Lægtehegnet er en del af vores køhåndtering, der dog ikke var udfordret denne søndag.

onsdag den 1. juli 2020

Onsdagshygge med DKJB 1/7-20:




Med to Kastrup-lokomotiver som trækkraft og i forspand går det raskt over sletten

Som de heldige mennesker vi er, så blev medlemmerne i IBK igen tilbudt muligheden for en uforglemmelig tur med DKJB (De Klingenberske JernBaner) Bruno og Carsten inviterede til Onsdagshygge med spisning og sammen med Bent, blev der budt på rundvisning til modelbanen, en tur med toget til NOWHERE ud i skoven og forspandskørsel ud til Salooonen. Ca. 20 mand havde takket ja og vi startede med banen i dybet; hvor der staks blev sat gang i flere tog på alle strækninger. Måske var personalet i kontrolrummet uopmærksomme, for et fejlagtigt stillet sporskifte betød at TGV-toget kørte op i et ældre IC-tog, der holdt på stationen. Heldigvis kom der hurtigt kvalificeret hjælp og der skete ikke personskade… Resten af trafikken blev afviklet tilfredsstillende. En rundvisning til banen i kælderen indeholdt også fremvisning af de mange hundrede håndmalede soldater, opstillet i fornemme glasskabe langs hele den ene væg. Således opløftet gik vi til det oprangerede tog, der stod klar modsatte retning end ved sidste Onsdagshygge-besøg. Iført reglementeret uniform besteg Bent lokomotivet og efter afgangsfløjtet gik turen derfor mod NOWHERE. Et sted på strækningen, der nu muligvis hedder Landliggeren, var der behov for sanding op ad bakken, men frem kom vi og efter den strabadserne tur blev vi budt på en lille opkvikker. Turen fortsatte i bakgear, indtil vi nåede sporskiftet, der fører banen ind i den mørke skov. Her fortsatte vi ad Spaghettisporet og retur til Hovedbanegården, hvor endnu et lokomotiv stod parat. Efter sammenkoblingen kunne turen fortsætte som forspandskørsel for at forbedre muligheden for problemfri kørsel; dog var der behov for lidt sanding alligevel, men det blev hurtigt klaret og efter en kort hilsen på påfuglene, så ankom vi rettidigt til Lucky Town Saloon. Her blev alle inviteret ind og til et veldækket bord. Efter en varm velkomst blev der budt på lækker mad tilberedt af  Fløng Forsamlingshus. Først fine sild og et godt råd om ikke at spise sig mæt. Derefter kom den helt nylavede og varme Skipper Labskovs med tilbehør og til sidst sluttede vi af med en Gammel Ost af den fineste slags. Der var mæthedsgaranti og ingen tørre ganer, så tilfredsheden med hele arrangementet var som altid stor. Vi kommer gerne igen! Tak herfra til Klingenberg for hans altid store gæstfrihed /Leif


Se flere fotos fra dagen her >>
Alle er ved at være mætte - men der er stadig Gammel ost i vente!


Påfuglefar siger farvel og på gensyn!


mandag den 29. juni 2020

Nyt fra maskinafdelingen #25-20 29/6:

Den nye eftersyngrav er taget i brug og gør det nemmere at komme til. E28 har trukket Da7 lidt ud af remisen.


Sukkergris er nu oppe i højden og uden hjul, så alle dele kan inspiceres, vurderes og restaureres. Denne aften brugte Bo dog tiden på Da7´s gangtøj, så den kan være klar til søndagens trafik. Peter fik klargjort en bogie til fladvognen, så den snart er klar til brug. Carsten fremstillede øjer til bogiekæder, så de snart kan monteres. Steen arbejdede på lidt forbedringer af kiosklågeløfteanordningen. Jan og Hans Henrik gennemgik eftersynspapirerne og drak en kop god kaffe. Jeg fik færdiggjort og monteret det nylakerede klapsæde i førerhuset på Superfos-loket (samt lidt PR-sager. Det skal osse passes, så vi får glade folk at køre med) Der blev også puslet andre steder på Gården og 9 mand kiggede forbi værkstederne.

Det er det store værktøj, der er taget i brug for at arbejde med bogierne

Sukkergris højt hævet over hjulene...

Endnu en bogieramme - snart klar til maling og samling

Nylakeret klapsæde monteret i Superfos-lok





lørdag den 27. juni 2020

Nyt fra Bafd 27-06-2020

Et hold på fire mand var mødt til arbejde på banen denne varme og solrige lørdag. Hans blev på Hedehusgården, mens Lars, Kenneth og Claus kørte til Brandhøj for afhentning af sveller til punktudskiftning mellem Sølund og Hedehusgård. Mens vi var på Brandhøj fik vi placeret Salta-maskinens grab så andet materiel bedre kan manøvreres ud af opbevaringshallen.

I løbet af ugen havde Hans og Steen ved fælles indsats og vores to Klippo-maskiner slået græs på samtlige perroner. Den fine tilstand sås tydeligt, da vi rullede ind på Brandhøj.
Hans slår græs på Fem Ege. Med trafikken i gang igen, er det vigtigt at vores passagerer kan benytte pæne stationsarealer. Foto: SLA.

Tempoet var beskedent på en sommerdag, hvor temperaturen i banevognen måltes til 28-30 grader og hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Vi valgte at punktudskifte på gammeldaws facon uden gravemaskine eller trykluft. Den gamle svelles graves fri, spirg og underlagsplade fjernes, sporet løftes en anelse med to donkrafte og den gamle svelle trækkes ud med brækjern og forhammer. Hullet renses op, ny svelle placeres og spigres fast. Herefter håndstoppes svellen.
Fik vi nævnt at det var en varm dag? Mens Kenneth sidder i skyggen og sikrer svellen med brækstang, står Claus i solen og slår spirg i med håndhammer. Foto: LLZ.

Endnu en svelle er på plads og Lars retter den op, så den ligger præcist vinkelret på sporet.
Omkring arbejdsstederne fik vi også ryddet lidt buskads og indhængende grene. Den slags arbejde, der altid er nok af på en bane gennem skønne, grønne områder. Med varmen var det begrænset hvad vi orkede, men fem sveller blev udskiftet omkring km 0,7-0,6. Så er det da gjort. Vi sluttede af med klargøring af billetter til søndagens kørsel og en kold is ved kiosken.
Igennem den seneste tid er jordmasserne fra etableringen af eftersynsgruben, der var tippet af foran museumshallen, blevet fordelt og jævnet ud. Jorden er revet for at lette fremtidig græsslåning og står nu foran tilsåning. Endnu en indsats for et pænere stationsmiljø!

Vi havde glemt lidt grej ved arbejdsstedet, så vi måtte afsted igen. Heldigvis kunne vi tage HVB's klimavenlige batterilokomotiv.

mandag den 22. juni 2020

Nyt fra maskinafdelingen #24-20 22/6:

Grundig afrensning af bogieramme og hjulsæt. Regnfrakke anbefales, trods det fine vejr... 

I lørdags kom arbejdet med M30 et stort skridt videre, da prøvestarten af den renoverede motor gik helt som forventet. Så nu skal den ”bare” sættes på plads i lokomotivet. Denne aften gik dog med at få værkstedsfladvognen svejst færdig. Først skulle Peter dog dreje en bøsning til pufferen, inden det sidste stykke plade kunne lægges og Lars O. svejse den fast. Bo og Carsten fik adskilt mere på Sukkergrisen, som bliver fladere og fladere. Anders afrensede bogieramme og hjulsæt, så de kan få en omgang maling, inden bogien kan samles igen. Ude i vognhallen syslede Lars med gravemaskinen og jeg fik malet kantlisterne på C379, så de lettere kan afsprittes. De skal dog have en omgang mere næste mandag. Sædet fra Superfos fik en gang lak og lysføleren blev gjort færdig. Nu er det klart til at blive kigget på, men der mangler lige det sidste, inden vi kan lade folk træde ind i førerhuset. 8 mand var på Gården denne dejlige sommeraften.

Opstillingen fra prøvestarten af M30s motor i lørdags 


Kajs hus er sandblæst for at fjerne skadelig maling. Sig farvel!
Kantlisterne på C379 trænger - maleren gør klar



En bøsning til pufferstokken under forarbejdning

Montering af samme, mens Lars venter på at kunne svejse

Ild i fyret og kul på skovlen. Udstillingsklar!